21.06.2010 » Tirsdagsgolfen, Sydbank Open og Fru Lærerinden.
Så nåede vi årets længste dag, hvor solen stod op i Korsør kl 4:35 og først går ned kl 21:57 og dagens længde er tiltaget med 10 timer og 21 minutter siden årets korteste i december.
Sommeren er over os, der bliver grillet, solen bager vores blege vinterhud i en væsentlig mere sund (?) hummerrød kulør og DMI har velsignet os med denne lovende vejrudsigt for den næste uge:
Lune temperaturer og ingen vind. Så er Danmark nu dejlig nok.
Meget er sket de sidste par uger, hvor vi virkelig har haft rygende travlt i det lille hjem. Stressniveauet har steget eksponentielt i takt med at Sachas uddannelse har nærmet sig sin afslutning, og vi har været på adskillige ture til Holbæk for at vandre rundt på Hønsehalsen og foretage alskens biologiske undersøgelser. En af gangene fik jeg - udover adskillige myggestik - hele 9 tæger med hjem. Vi opdagede dem dagen efter, da jeg havde fået røde kløende knopper, og sacha fik fjernet dem med en pincet. Knopperne kløer stadig, men er heldigvis ved at forsvinde. Vi fik fundet et væld af dyr og planter og brugte timevis på at identificere dem alle. Tillad mig i den forbindelse lige at slå fast at en stereolup er et VILDT stykke lejetøj. Aldrig har det været så sejt (og i børsteormens tilfælde så klamt) at kigge på insekter.
Divisionsweekenden d. 6-7 juni
Som skrevet i kommentarfeltet til forrige nyhed, så blev min optræden på andetholdet desværre ikke den succesoplevelse jeg havde håbet på, og da Kenneth Stoumann meldte klar lørdag aften, så overtog han min plads. Jeg var derfor låst af karantæne til søndagens hjemmekamp, og måtte som holdkaptajn følge med fra sidelinjen i en buggy. Derfra kunne jeg se mit hold tromle over et tandløst Midtsjælland hold i en suveræn 13-1 sejr. Det betyder at vi nu ligger på en delt andenplads i stillingen, med gode chancer for oprykning. Vi skal i sæsonens to sidste kampe i august møde Midtsjælland på udebane og Odsherred på hjemmebane. Opskriften er simpel - vindes begge kampe, og vindes de tilstrækkeligt stort nok, så ryger vi i oprykningsspillet i september. Jeg er overbevist om at vi kan knuse begge hold, og jeg ser især frem til at få revanche mod Odsherred, et middelmådigt hold som vi tabte til på udebane, men som vi burde jorde totalt i Korsør.
Jeg benyttede muligheden for at tage en række billeder af andet- og tredjeholdet i aktion, hvilket kan ses under den nye kategori på hjemmesiden: galleriet. Billedgallerierne findes yderst til højre.
Tilbage på banen, eller "Hvordan Jeg Ødelagde En God Runde På Et Enkelt Hul"
Den ugentlige tirsdagsgolf bød på en klassisk koldstart på hul 1. Med en flækket wedge over green kunne jeg kun præstere en bogey på det ellers oplagte birdiehul. På hullet efter havde jeg en rigtig god chance for at lave birdie fra 3 meters afstand, men puttet breakede forbi hullet. På hul 4 missede jeg green igen og kunne ikke redde min par. En skidt start der dog blev forbedret efter jeg chippede ind til en 3-meter på hul 5 og holede for birdie. De næste tre huller blev spillet i regulation, med pæne birdiechancer, men uden fuglekvidder. På hul 9 slog jeg et solidt 9-jern fra 115 meter ind til små 4 meter fra hullet. En kraftig downhill breaker fra venstre mod højre, men puttet blev slået perfekt og sad midt i hullet. Jeg var dermed tilbage i par for runden efter turnen. På hul 10 slog jeg et langt drive ned af midten og forsøgte derefter at gå efter green med en spoon. Bolden havnede i greenbunker, men på trods af et godt bunkerslag så lykkedes det mig ikke at få min birdie.
På hul 11 slog jeg et solidt andetslag fra 140 meter og med et fremragende 5-meter put kom jeg endelig i røde tal efter den dårlige start. På hul 12 slog jeg et solidt draw ud midt i fairway, men var lige lidt for langt væk fra green til at kunne gå efter den. Jeg besluttede mig derfor for at lægge op og her startede ulykkerne så; mit 7-jern hookede ud i venstre semirough, hvor jeg var låst bag høje træer. Jeg chippede tilbage ud i fairway. Lundede mit sandjern. Femteslaget blev slået fra midt på bakken og manglede få centimeter for at komme over plateauet og op til pinden. Bolden trillede istedet for tilbage ned i forkant hvorfra jeg tre-puttede til en dejlig tripplebogey.
Det er simpelthen for ringe. Fra midten af fairway og med et 7-jern i hånden for at lægge op, så må sådan noget bare aldrig ske. Fremover ændrer jeg min gameplan i forbindelse med lay-up og slår efter at komme kort af venstre fairwaybunker. Fairway bliver nemlig meget smal efter bunkeren og de store træer i hver side begynder at komme i spil. Så hellere stå med en pitchingwedge eller et 9-jern i tredjeslaget, end at ligge 70 meter fra green og ikke kunne slå efter den.
Efter lige at have skummet af, så spillede jeg de næste to huller pænt i regulation. På hul 15 slog jeg årets bedste drive, men missede green med en lobwedge fra 50 meters afstand og det kostede desværre en bogey. En irriterende lunder ligesom på hul 12. Jeg besluttede derfor for at undgå at ligge med mindre end 100 meter ind på de sidste par huller, så jeg kunne slå et fuldt sving på bolden. En regulation par på hul 16 blev fulgt op af to kongeslag på 17. En cuttet driver som fadede rundt om skoven efterfulgt af et perfekt 8-jern fra 127 meter op til 1½ meter! Større birdiechance får man ikke på hul 17, og jeg glædede mig derfor over at kunne tilføje en birdie til min sæson eclectic. Man skal dog ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, for med et svagt og skubbet put missede jeg min kæmpe birdiemulighed. På hul 18 blev jeg fanget af nogle små træer i højre side af fairway og måtte derfor lave et lay-up ned venstre om green. Derfra slog jeg et super indspil og holede et godt parput fra 2 meter til en slutscore på 76 (+3). 73 netto rakte til en andenplads og det var jeg fint tilfreds med, da vinderen var i 68 netto.
De sidste eksamener og tirsdagens "same old, same old..."
Resten af ugen gik med forberedelse til næste uges biologieksamen, og der var rigeligt at se til.
Weekenden op til mandag d. 14 juni blev dog brugt på intensiv forberedelse til eksamen i almen didaktik. Det var rigtig svært, ingen af os kunne for alvor forstå litteraturen, og vi vidste at den opgave vi skulle forsvare ikke var særlig god. Stor var lettelsen derfor da Sacha bestod med et 4-tal mandag formiddag. Five down, one to go. Sacha hvilede dog ikke på laurbærrene, og vendte samme aften tilbage til forberedelsen til sin biologieksamen.
Om tirsdagen skulle jeg ud og forsøge at udbygge mit forspring på Tirsdagstabellen og forhåbentlig få et par mønter med i købet. Jeg havde ikke rørt en golfkølle siden sidste uge, og havde derfor taget toget hjem en halv time tidligere, så jeg kunne nå at varme lidt op og finde boldkontakten især med mine korte wedges. Da jeg ankom til klubben opdagede jeg dog at jeg havde glemt mine golfsko derhjemme. Da jeg ikke følte mig særlig opsat på at spille 18-huller i vans, så ræsede jeg hjem for at hente sko og tilbage igen. Resultatet blev at jeg igen måtte koldstarte. Doh!
Jeg kæmpede utrolig meget med boldkontakten med mine jern på de første mange huller, da jeg enten tog dem meget rent eller direkte halvflækkede dem. Jeg kom slet ikke ned til bolden. Det til trods, så passede mit 9-jern på hul 2 ganske godt på længden. Fra 115 meter havde jeg hulkant for eagle, men måtte nøjes med en tap-in birdie. Dagens pindplaceringer var helt tossede og på hul 3 fik jeg det at føle. Flaget var sat på kanten af en bakke, og mit 5-meter downhill put passerede hullet med god fart og røg helt ud af green. Det kostede en bogey. Derfra spillede jeg de næste fire huller i par, før en misset green på den forkerte side af en bunker kostede en bogey på hul 8. Efter en scramble på hul 9 turnede jeg i +1, uden jeg følte jeg havde den store kontrol over svinget. Jeg fik dog sat tempoet lidt ned og bolden en anelse længere frem i stancen og det gjorde underværker. Jeg begyndte igen at få solid kontakt på bolden, men da putteren på ingen måde var skarp den dag, så kostede missede greens på 11 og 14 desværre bogeys. På hul 15 slog jeg et kongeslag fra en svær position tæt på et træ, men jeg kunne ikke konvertere min 4-meter til en birdie. De sidste tre huller blev spillet i par uden de store birdiechancer, så dagens score endte ligesom sidst på en 76'er. Pga. de svære pindplaceringer var der ikke nogen netto 68'ere den dag, men Henrik Madsen havde gået en imponerende 68'er brutto, og på trods af at have minus 4 tildelte slag, så rakte det til en 72'er netto og en førsteplads for næsen af undertegnede. Jeg tager dog min andenplads med et smil, på en dag hvor man ikke rammer bolden, og heller ikke er skarp med putteren, så er det sgu' godt at kunne komme rundt til handicap. På diverse lister ligger jeg pt. på en suveræn førsteplads på Tirsdagstabellen hele 17 point foran nummer to. På Brutto eclectic'en er Madsen som forventet stukket af fra feltet, men jeg holder mig pt. på en sikker andenplads. På Netto eclectic'en ligger jeg indtil videre på førstepladsen med et fornuftigt forspring.
Sidste eksamen... Crunch time!
Dagen efter Tirsdagsgolfen holdt jeg fri for arbejdet i Bagsværd, og hjalp istedet med arbejdet på forberedelse til biologieksamen. Vi startede kl. 9 om morgenen og kørte på med fuld damp. Ved tre-tiden kørte vi op til Holbæk hvor vi indsamlede de sidste friske eksemplarer af udvalgt flora og fauna. Deriblandt var et plastickrus med vand fyldt med en blanding af myggelarver og myggepupper (det næste trin i deres livscyklus). Vi lagde låg på og et par dage efter var der 4-5 myg i kruset... Skægt. Nå, men tilbage til Holbæk. Det lykkedes mig at nøjes med at få 2 tæger med hjem denne gang. På vejen hjem kørte vi forbi Munkholmbroen og fik en is i aftensolens skær. Et rigtig hyggeligt sted. Da vi kom hjem fortsatte vi langt ud på natten med at gøre alt klar.
Dagen efter var jeg tilbage på arbejde, mens Sacha stod op efter små 1½ times søvn og kørte til Holbæk for at stille alt op og gøre klar. Kl. 10-11 blev hun eksamineret, mens jeg gik rundt og bed negle i Bagsværd. Da hun ringede kl. 11 kunne hun, til min store lettelse, fortælle at det var gået rigtig godt og at hun havde fået 10! Sådan! Hun var endda ikke langt fra 12, og havde endda overskud til at ægre sig lidt.
Biologieksamen satte punktum for to års ufatteligt hårdt slid med fuldtidsarbejde og fuldtidsstudie, og Sacha formåede at blive uddannet lærer med et virkelig flot snit på 8,7. Stort tilykke!
Sydbank Open i Trelleborg Golfklub
Om søndagen var jeg klar til start i Trelleborg for første gang i 2010. Anledningen var klubturneringen Sydbank Open, som jeg også deltog i sidste år med en afsluttende shanket quadrupelbogey til en runde i +8 som det smertefulde minde. Jeg havde naturligvis en klar forventning om at gøre det bedre denne gang og få en placering i præmierne.
Jeg gunstartede på hul 18, et relativt simpelt 500 meter par-5 hul. På mit første hul skulle jeg lige se hastigheden på greens an. Derfor treputtede jeg - bare lige for at få fornemmelsen. På hullet efter skulle jeg lige minde mig selv om at holde hovedet nede når jeg putter. Jeg brændte derfor en 1½ meter for birdie. På mit tredje hold ville jeg konstatere om man kunne spille fornuftigt ud fra roughen. Det kunne man ikke.
Da jeg ligesom havde fået det sat på plads, og derfor var +2 efter at have spillet tre af banens største birdiemuligheder, så begyndte jeg at spille golf. Det lange jernspil var virkelig skarpt og boldkontakten fantastisk god. Jeg gav mig selv spandevis af birdieputs, men desværre kunne putteren ikke rigtig følge med. Resultatet var 8 regulation pars i træk på trods af fornuftige birdiechancer. På det 530 meter lange par-5 hul 12 fejler jeg i drivet og ryger i bunker. Derfra fejlede jeg igen ved at slå mit fairwaybunkerslag op i et forfærdeligt leje i næste bunker, hvor jeg kun kunne slå den frem. Fra 50 meter tager jeg en lobwedge og prøver at slå et lille cuttet pitchslag med masser af spin, et slag som jeg trænede med stor succes med min træner dagen forinden. Af uforklarlige årsager slår jeg dog en "Sydbank Special", et grumt fuldshank ud i knæhøj urt. Derfra slår jeg dog en perle op til en høj green og fra 2 meter holer jeg for bogey. Sørgeligt at lave bogey på et oplagt birdiehul (et hul som jeg i øvrigt lavede eagle på sidste år). På det lange hul 13 slog jeg et fantastisk drive og stod med 145 ind i modvinden. Desværre får jeg ikke roteret igennem på mit 6-jern og misser green kort højre. Mit indspil er for uskarpt og jeg laver bogey. På hullet efter slår jeg et lidt skidt teeslag som bliver fanget i roughkanten. I mit næste slag griber roughen fat om køllehovedet i impact og lukker det, så bolden ender kort af green i venstre side. Igen slår jeg et tyndt indspil og laver den tredje bogey i træk. Så var jeg pludselig gået fra +2 til +5, og istedet for at ligge til en runde under handicap havde jeg nu brugt alle mine slag. Der skulle med andre ord ske noget nu.
15. hul er et 130 meter par-3 hul og jeg slår et sweet slag med mit 8-jern op til en 3-meter. Endelig får jeg kombineret read og speed og mit put sidder mit i hullet til dagens første (!) birdie. Tilbage i +4, så manglede jeg 16 og 17 og havde fornemmelsen af at jeg nok skulle kunne klemme en ekstra birdie ud af en af dem. Efter to solide slag på det 380 meter lange hul 16 stod jeg over et halvlangt birdieput fra omkring 6 meter. Jeg kunne se at pinden stod på kanten af en bakke, så den måtte ikke komme for langt forbi hullet. Desværre sker der netop det, og bolden triller 3 meter forbi. Jeg er ikke i stand til at hole returen for par, og må skuffende notere endnu en bogey. Så manglede vi kun hul 17, hvor pinden i dagens anledning stod helt omme i baggreen i venstre side. Der var præmie for tættest på pinden og jeg var utrolig afklaret om at den ville jeg snuppe. En lidt sjov fornemmelse egentlig, efter alle de gode jernslag i løbet af dagen, så var jeg fuldt ud overbevist om at jeg ville slå den tæt på. Det var lidt modvind og 170 meter til pinden, så jeg tog et 4-jern. Satte et sving på og ramte bolden rigtig solidt. Den startede mod midtgreen, men drawede støt og roligt ind mod pinden på sin vej mod green. Den endte 2 meter og 33 centimeter fra pinden, hvilket var rigelig tilstrækkeligt til at jeg kunne skrive mit navn på sedlen ved siden af green. Jeg stod nu med en kæmpe chance for at lave birdie og komme tilbage i +4, én bedre end handicap. Men ak, jeg slog bolden lidt for hårdt og den rullede igennem breaket. Med en afsluttende par ender jeg i 77 (+5), hvilket er lige til handicap i Trelleborg. Med tanke på at jeg måtte bruge hele 35 putt på dagens runde, så var det lange spil ganske solidt.
Efter at være kommet ind kunne jeg konstatere at det ikke var helt godt nok til en placering i præmierækken, da de har en lidt alternativ definition på A-række i Trelleborg. Vinderen var derfor en ældre dame i handicap 23 med 68 netto. Jeg endte ét slag fra en præmiegivende fjerdeplads (har jeg ikke snart prøvet det et par gange i år?). Til gengæld vandt mit gyldne stød på hul 17 præmien for tættest på pinden, men det var ikke engang alt. Der var nemlig en præmie for bedste bruttorunde, hvilket jeg synes er rigtig fedt og noget jeg savner i Korsørs turneringer. Den vandt jeg i fin stil med min 77'er. Resultatet blev 2 stk. Glow lysestager fra Georg Jensen, hvilket er ret fornemme præmier hvis du spørger mig, og helt fantastiske præmier hvis du spørger Sacha.
Den samlede stilling kan ses her og mit scorekort kan du skam se lige her:
Solidt uden at være fantastisk. Story of my season indtil videre.
Jeg har indtil videre spillet virkelig solidt i år. Jeg har placeret mig i TOP4 (og dermed pengene) hver eneste gang af de syv gange jeg har deltaget i Tirsdagsklubben, og mit slagsspilsgennemsit er 73 netto (til handicap). Årets bedste runder indtil videre har været en 74'er i Tirsdagsklubben og en 73'er fra backtee i GTS Elitepokalen. En delt fjerdeplads i Værebro Spring Classic Subelite er årets hidtige højdepunkt. Jeg er ikke helt skarp endnu, jeg laver ikke nok birdies og stadig for mange bogeys til at det kan blive rigtig lavt. Jeg føler at svinget har gået i den rigtige retning hele året, og selvom jeg lige har været nede i en lille bølgedal så har jeg præsteret at holde scoren fornuftig alligevel.
I morgen står den på Tirsdagsgolf igen, og på lørdag skal jeg til Københavns Golfklub for at spille Eremitagepokalen, ligesom jeg gjorde sidste år. Feltet i år er væsentligt stærkere, så jeg har nedjusteret mine forventninger en anelse. Jeg sætter næsen op efter en TOP20 pladsering, da København med sine smalle fairways og høje utilgivelige rough ikke er en bane der helt passer til mit spil (ihvertfald ikke til de drives jeg slår lige for tiden). Uanset hvad skal det nok blive spændende, og ligesom sidste år er vejrudsigten fantastisk og udsigterne til en heldagsaffære lige så gode. Jeg skal første slå ud i næstsidste bold i første runde kl 10:30, så det bliver virkelig sent før vi er inde. Forhåbentlig bruger folk ikke lige så lang tid på at lede som sidste år, hvor første runde tog små seks timer at komme igennem, for så bliver vi da ikke færdige før solen går ned... :o)
Indtil da, hit 'em straight!
- Lars
|
Kommentarer
|
|
| |