04.06.2010 » Subelite i Værebro, Tirsdagsgolf, eksamen og 2. division.


Lad mig advare med det samme: Denne opdatering er en heftig omgang, da jeg har "sparet op" henover en lang periode. De sidste par uger har mildest talt været begivenhedsrige og der har derfor ikke været tid eller overhovedet tanke på at opdatere hjemmesiden. Vær klar på en ordentlig krabat med beskrivelser af både Tirsdagsgolf, klubturnering i Korsør, Subelite turneringen Værebro Spring Classic, flotte eksamensresultater og optakt til weekendens divisionskampe.

Dagen inden den ugentlige Tirsdagsgolf d. 18/5 havde der været træningssamling med GTS, hvor Steen Tinning havde præsenteret nogle tanker omkring "spil til dit bedste slag". Tanken er, at man eksempelvis på et par-4 hul skal planlægge sit andetslag allerede på tee. Vil man slå en fuld wedge i andetslaget? Eller hellere et 3/4 slag? Skal man derfor slå spoon eller driver fra tee? Det er en god tanke, som i særdeleshed er relevant i foursome sammenhæng. Hvis du ikke føler dig skarp under 50 meter, så er det jo vanvid hvis din makker konsekvent brager driveren op i den afstand fra green.
Efter samling fik jeg slået et par spande bolde for første gang i lang tid. Jeg var langt fra tilfreds med min slagkontakt og kontrol over bolden. Det hjalp dog da jeg gradvist fik nedsat tempoet og fundet min rytme igen.

Om tirsdagen havde jeg taget fri for at hjælpe Sacha med at forberede sig til sin psykologi eksamen som lå dagen efter. Ved fire-tiden kørte jeg ned i klubben, pakkede mit udstyr ud og var klar på 1. tee i selskab med Henrik "Frede", Rasmus Henningsen og en af de faste tirsdagsklubspillere Michael. Efter en god spoon ud i fairway slog jeg en gapwedge ind pin-high, 5 meter højre om hullet. Mit birdieput smøg sig langs hulkanten og jeg holede sikkert min retur for par. Derfra startede en af de fedeste oplevelser jeg har haft i år. Jeg kunne mærke hvordan jeg bare var i zonen; jeg kunne se alle slag for mig, og jeg udførte dem (næsten) alle efter hensigten. Jeg turde slå mine puts forbi hullet og følte stor sikkerhed med min linje når jeg havde linet bolden op med min sigtestreg.
Efter et langt drive på hul 2 slog jeg et lille sandjern fra 70 meter ind til 3-4 meter. Mit birdieput tog hulkanten, og jeg kunne tappe i til par. På hullet efter slog jeg et 8-jern ned til 4-5 meter og var igen tæt på birdie. Efter et teeslag ud midt i fairway på hul 4 havde jeg et sjældent halvtyndt slag. Bolden endte en halv meter uden for green i højre side. Derfra chippede jeg ind til 2 meter og holede puttet til en god par. Efter et solidt teeslag på hul 5 slog jeg et 4-jern fra 185 meter op i forkant. Derfra puttede jeg ind til en 1½ meter og holede for birdie. På hul 6 fyrede jeg et perfekt drive i den modige linje direkte mod green. Fra 70 meter slog jeg et sandjern ind til 3-4 meter. Birdieputtet var godt læst, men brændte hulkanten og jeg måttede nøjes med par. På hul 7 slog jeg et ubesværet 4-jern fra tee efterfulgt at en solid hybrid ind i modvinden. Fra 155 meter slog jeg et 4-jern op til en 6-meter som jeg resolut holede for birdie!
To under par og med fornemmelsen af at jeg kunne have været fem under, så slog jeg et godt slag ned 4-5 meter fra hullet på hul 8. Igen slår jeg et superput, men desværre kører bolden igen forbi hullet på kanten. Efter et perfekt teeslag med en spoon på hul 9, får jeg sat et dårligt sving på bolden. Med åbne skuldre kommer jeg indover bolden og trækker den langt og i venstre. Heldigvis ender jeg ikke i søen, men på et bart stykke jord lige bag en sti. Derfra slår jeg et godt indspil med en lobwedge op på green og holer et fremragende put for par fra 3-4 meter med et kraftigt venstre-højre break.
Efter således at have turnet i 34 (-2) uden en bogey på kortet og med 7/9 greens og 7/7 fairways i regulation, så følte jeg mig ovenpå. Hul 10 blev spillet i regulation, med et birdieput fra 5 meter der brændte den venstre hulkant. De næste to huller resulterede også i sikre tap-in pars. På hul 13 slog jeg et dårligt slag fra tee som lagde sig i roughkanten i en hazard. Fra et svært leje, hvor jeg ikke måtte grounde, slog jeg dog et fremragende indspil der næsten gik i hul. Desværre missede jeg min 1½ meter comebacker for par. To gode slag på hul 14 blev fulgt op med et godt birdieforsøg fra 5 meter som blev ude og så nåede jeg til det infamøse hul 15. Efter et safe drive ind på hul 14 slog jeg for lidt jern i andetslaget, som ikke nåede helt op på green. Bolden trillede langsomt baglæns ned af bakken og ned i en af de lede greenbunkers. Mit greenbunker slag nåede ikke helt op, og efter at have chippet ind til 2 meter så missede jeg desværre puttet. Øv for en doublebogey ud af det blå. På hul 16 får jeg scramblet par fra greenkanten og jeg følger op med et perfekt teeslag på hul 17. Fra 148 meter slår jeg op til 5 meter og en rigtig god birdiechance. Jeg slår dog et rigtig dårligt og ukoncentreret put som ender næsten 1½ meter kort af hullet. Jeg trækker derefter mit parforsøg venstre og må notere en rigtig ærgelig og dum bogey. På sidste hul slår jeg en perfekt draw ud mit i fairway med min spoon og fra 109 meter slår jeg en perfekt wedge ind til 1 meter. Puttet sætter jeg midt i til en dejlig birdieafslutning og en total på 74 (+1). Min netto 71 er nok til en suveræn sejr i dagens Tirsdagsgolf, og et massivt forspring på Tirsdagstabellen hvor jeg har optjent 40 point, mens nummer to kun har 17. På bruttolisten har jeg et enkelt slags forspring til Henrik Madsen, så længe det nu varer.

Dagen efter min indsats i Tirsdagsklubben gik Sacha op og scorede et suverænt 12-tal til hendes psykologieksamen... Sådan! Hun havde virkelig også forberedt sig grundigt i dagevis. Det var utrolig dejligt at Sacha klarede sin eksamen, og endda i så flot stil. Hun havde været utrolig nervøs over den, da hun ikke syntes hun forstod noget som helst af psykologi, som jo bare er en psuedovidenskab fuld af smarte ord og postulater for logiske ting vi andre tager som en selvfølge. ;o)
I weekenden fandt vi grillen frem og de næste par dage stod den på fantastisk lækre grillspyd, marineret svinemørbrad, kyllingefilleter, grillpølser, kartoffelsalat, grillede majs, okse loinsteaks og lignende kulinariske oplevelser. Guf!

På backtee i GTS Elitepokalen
Om lørdagen skulle jeg deltage i GTS elitepokalen, som er et tilbud til de spillere som ikke har mulighed for at spille turneringsgolf af den ene eller anden årsag. Turneringen spilles fra backtee og er tællende, så det er en fremragende mulighed for at spille sig ned i handicap. Om natten havde det regnet en del, så fairways var både bløde og våde da vi skulle ud. Vi blev derfor enige om at spille med oplæg, da jeg blev forsikret at man stadig godt kunne reguleres. Spilformatet er en modificeret stableford, hvor en birdie giver -2 point, par giver 0, bogey giver +1 og double/værre giver +2, og jo lavere point jo bedre. Med andre ord belønnes aggressivt spil efter birdies i højere grad end sikkert regulationspil, i et forsøg på at emulere hulspilsmentalitet, da formålet også er at give holdkaptajnerne en idé om hvilke spillere der er i god form til Danmarksturneringen.

Jeg nåede ikke at slå nogle bolde inden tee-off, og var derfor noget kold i ryggen da jeg skulle slå ud på første hul. Mit spil bar også præg af uskarpe jernslag, men heldigvis viste min putter sig fra sin bedste side på de første ni huller. Jeg lagde ud med tre scrambles før et teeslag på hul 4 endte blandt træer i højre side. Efter at have chippet ud kunne jeg ikke redde min par og måtte notere en bogey. På hul 5 fik jeg dog et fornemt bounce-back idet jeg holede et fremragende birdieput fra 4 meters afstand. På hullet efter trak jeg mit teeslag langt i venstre og frygtede faktisk jeg havde slået out-of-bounds. Heldigvis havde jeg lige reddet mig, og jeg kunne slå et solidt sandjern fra 79 meter ind til en 5-meter. Det var en listig double-breaker, men jeg slår et perfekt put og scorer endnu en birdie.
På hul 7 slår jeg et lidt skubbet drive og får et dårligt leje i roughen i højre. Af den grund når jeg ikke frem i ordentlig position til mit tredjeslag og må lægge op kort af green. Desværre får jeg ikke scramblet min par. Et perfekt 6-jern fra 146 meter på hul 8 efterlader mig med en 3-meter som jeg slår kort af hullet, midt i... Doh! Jeg slutter dog for-ni godt af med to perfekte slag og et følt birdieput ned af bakken fra 3-4 meters afstand. Dermed runder jeg i én under par 35, 3 slag bedre end handicap og med -4 point fra mine 2 bogeys og 3 birdies. Samtidig satte tangerede jeg min personlige rekord ved kun at behøve 12 put på de første 9 huller.
Efter to solide slag ned langs venstresiden på hul 10 står jeg med 50 meter til pinden i venstre rough. Desværre kan jeg mærke at jeg ligger på at mudret stykke. Som jeg frygter slår jeg den tykt, og når ikke engang green. Slaget efter er nærmest en gentagelse og sniger sig kun ind på green. Derfra to put til en elendig bogey. Derfra er det solidt uden at være prangende. Regulationgolf med uskarpe jernslag resulterer i par efter par. På hul 15 scrambler jeg en god par fra et elendigt leje i baggreen, før jeg slutter af med tre gode birdiechancer efter drives i fairway og jernslag til 4-5 meter. Der er dog ingen af mine forsøg der dropper i hul, på trods af en hulkant for birdie på 18. Jeg kan derfor skrive under på en runde i 73, even par, og hele 5 slag bedre end handicap. Jeg var kun ét slag fra endelig at bryde par fra backtee, og ligeledes kun ét sølle slag fra at bryde den magiske handicap 4,0 grænse. Jeg endte med -3 point i den modificerede stableford, hvilket jeg var udemærket tilfreds med.
Desværre viste det sig at påstanden om regulering ved oplæg ikke holdt vand, da det krævede en DGU dispensation. Det betyder samtidig også at jeg må vinke farvel til min regulering ned i handicap 4,0 og jeg må derfor stille mig tilfreds med erkendelsen af at jeg gik en fremragende runde. Den samlede resultatliste for alle 9 deltagere kan ses her og min eget scorekort kan ses her:


Tre birdies, tre bogeys og resten i par. Det er sgu' solidt.

Skuffende resultat i Pinsemorgenturneringen
Mandag morgen skulle jeg spille klubturnering i Korsør med gunstart klokken 9. Vejret var mildest talt elendigt, med konstant regn og en kraftig vind. Jeg skulle starte på hul 3 i selskab med bla. en D-række spiller i handicap 50... Suk. Som altid vælger jeg dog at se på det som en mulighed for at træne evnen til at holde fokus på trods af omstændighederne.
På trods af et elendigt møgvejr lagde jeg dog rigtig solidt fra land ved at skyde den ene par efter den anden. Den første bogey kommer på hul 8 efter en tur i bunkeren. På hul 10 fejler jeg totalt ved at halvflække en wedge over green i tredjeslaget. Bolden lægger sig på grusstien som af uransaglige årsager er en integreret del af banen. Jeg ofrer min lobwedge på at slå bolden tilbage ind på green, men kan ikke redde min par. Derfra får jeg dog stabiliseret spillet igen, og med en blanding af gode birdiechancer og gode scrambles laver jeg 5 pars i træk. Efter et kongedrive på hul 16 står jeg med 90 meter til pinden og tager gapwedgen frem, klar til at slå en skarp én. "Klik!" siger det da jeg fuldshanker mit slag. For at gøre ondt værre hopper bolden out-of-bounds og jeg må droppe en ny på fairway. Med tanken om et shank i baghovedet bliver det næste slag et forsigtigt og nervøst tjat op på green til en grim doublebogey. Så var jeg pludselig +4 og én dårligere end handicap. Jeg var dog stadig fortrøstningsfuld da jeg manglede hul 18, 1 og 2 som alle er gode birdiemuligheder.
Efter et perfekt drive på hul 17 slår jeg endnu et perfekt slag, et 7-jern som lander 2 meter kort af pinden men spinder ca. en meter bagud. Mit birdieforsøg tager hulkanten og jeg må nøjes med par. På hullet efter slår jeg igen et perfekt teeslag efterfulgt af en wedge ind til 3-4 meter. Mit birdieforsøg stryger akkurat venstre om hullet. På hul 1 får jeg sat for meget draw i min 3-wood fra tee og jeg ender i venstre rough med nogle overhængende træer der blokerer mit slag. Jeg bliver derfor nød til at chippe fladt ud. Mit tredjeslag er uskarpt og jeg kan kun præstere en skuffende bogey. Efter et drøn fra tee på sidste hul står jeg med små 80 meter til pinden. Med tanken om den out-of-bounds der løber hele vejen langs højresiden af hullet var jeg ikke just komfortabel over bolden. Slaget bliver også derefter og plumper bare ind på green, langt fra hullet. En afsluttende par resulterer i en runde i 78 slag (+5) og to dårligere end handicap.
Til præmieoverrækkelsen skulle det vise sig at være ren dejavú til Åbningsturneringen tidligere på året, da min score er lig en pladsering i præmierne, men grundet en dårligere bag-ni ender jeg istedet lige udenfor præmierne. Den endelige stilling kan ses her og min triste, birdieløse, individuelle score kan ses her:


En bemærkelsesværdig mangel på røde farver kan observeres af den skarpe læser.

Jeg sprang den ugentlig Tirsdagsgolf d. 25 maj over, da jeg havde meget andet at se til. Onsdag trak Sacha sin eksamensopgave i sit ene store linjefag fysik/kemi, og de næste 24 timer skulle derfor gå med intens forberedelse. Jeg hjalp så godt jeg kunne med praktiske gøremål, samt servering af mad og drikke og moralsk støtte. Sacha stod op ved syv-tiden og gik i krig og hun var ikke færdig før 27 timer senere. Efter 1½ times søvn stod hun op igen og tog toget til Zahles seminarie ved Nørreport for at sætte op og forberede sig til sin 45 minutter lange eksamination. Jeg var taget på arbejde og talte spændt minutter fra hun startede. Til både min og Sachas store lettelse, så strøg hun lige igennem sin eksamen i overlegen stil, og kunne tilføje endnu et fantastisk 12-tal til sin i forvejen flotte liste af karakterer. Tillykke skat! :o)

Værebro Spring Classic 2010 Subelite
I dagene op til weekenden havde DMI været ude med skræmmescenarier der tangerede den bibelske syndflod, men heldigvis endte vi med at slippe væsentlig billigere. Vækkeuret ringede 5.20 og jeg blev hentet kl. seks af Rasmus Henningsen. Sammen kørte vi op til Stop 39 ved Slagelse hvor Jakob Enkebølle og hans far ventede. Vi skiftede udstyret over i hans vanvittigt fede Kleemann-tunede Mercedes 500CL, hvis 500HK turboladede V8 motor utålmodigt lå under motorhjelmen og ventede på at strække benene. For at undgå pludselig at komme til at køre 200 i timen uden at opdage det, så slog vi cruisecontrol til så vi pænt holdte os på 130. Uden tvivl den fedeste bil jeg nogensinde har prøvet at køre i.


Now you see it, now you don't.

Vi nåede relativt hurtigt op til Stenløse hvor Værebro Golfcenter ligger, fik pakket ud og checket ind. På drivingrange mødte jeg Peter Jantzen og Michael Bruun, to af mine gode venner fra Roskilde, som også havde tilmeldt sig. Jeg skulle starte på hul 10 kl 8.30 og gik over og mødte mine to medspillere, flinke folk fra hhv. Midtsjælland GK og Værebro GC.
Vinden blæste friskt, men endnu ikke voldsomt og temperaturen var kølig uden at være decideret kold. Jeg beholdte mine Galvin regnbukser på for at holde varmen, men kunne ellers nøjes med tre lag tøj på overkroppen; en højhalset insulatrøje, en polo og en sweater. Banen er ekstremt kuperet, endnu vildere end Sorø eller Hedeland, men med fantastisk gode greens. Den er kun et par år gammel, så anlægsteknikken minder om Ishøj som jeg spillede tidligere på året. Det betyder faste og hurtige greens, med et utroligt godt og "true" rul på bolden. Sætter man den på linjen, så holder den sig der. En oversigt over hulforløbet på banen kan ses her

Jeg lagde ud med en god scramble på hul 10, men fulgte op med et tåbeligt treput på hullet efter, hvor jeg missede en kort 1½ meter for par. Efter en god scramble på det korte par-3 hul 12 så drawer jeg mit drive lidt for meget og ud i rough i venstre. Roughen er kort, men tæt i bunden og meget tung, og mit 5-jern får kun lige listet sig over en å der løber foran green. Fra en akavet position ender mit indspil lige over green og jeg chipper derefter ind til ca. 1½ meter. Desværre brænder jeg puttet og må notere en unødvendig og frustrerende doublebogey. På hullet efter får jeg igen lidt for meget draw i mit drive, og er meget uheldig at springe ned i en grøft. Bolden er spilbar men jeg får kun slået den fremad. Mit indspil er ikke skarpt nok og jeg må notere en bogey. På hullet efter slår jeg en lille gapwedge ind til en 4-5 meter men formår ikke at hole for birdie. Efter to solide slag og et langt putt fra greenkanten står jeg med en lille 2 meter for par på hul 16, men mit forsøg snupper venstre hulkant. Efter et solidt drive på hul 17 slår jeg et perfekt 7-jern ind til 3 meter fra pinden. Endnu en gang tager mit forsøg dog venstre hulkant. På 18. hul, mit niende, driver jeg i bunker. Herfra slår jeg et solidt bunkerslag op før green, efterfulgt af et 9-jern ind på skiven. Mit første put ender lige over en meter fra hullet, men igen formår jeg ikke at hole de små testere og må notere en bogey. Således turnede jeg i 42 slag (+6), en score som på ingen måde reflekterede de slag jeg havde slået. På hul 1 slår jeg først et perfekt 4-jern fra tee. Fra 82 meter slår jeg derefter et sandjern ind til 1 meter fra hullet! Jeg liner op i forventning om at nu starter mit store comeback, men nej! Igen misser jeg et kort putt og igen er den venstre om hullet. Det var det femte put under 2 meter som jeg havde misset. Det slog mig nu at samtlige mine korte put og flere af de lange var endt venstre om hullet, og jeg lovede mig selv, for det første at holde op med at tælle hvor mange af de korte jeg havde misset, og for det andet at prøve at sigte bolden lidt mere til højre.
På næste hul, et langt par-3 hul, fik jeg trukket en hybrid ud i rough i venstre. Derfra slog jeg et ok indspil ind på green, men kunne ikke scramble par fra 3-4 meter. Så kom turen til hul 3, et af banens sværeste. Jeg tog et 4-jern fra tee og ramte den fuldstændig perfekt. Bolden endte midt i den smalle fairway, hele 210 meter fra tee. Derfra slog jeg en pitchingwedge op 4 meter fra pinden. Da jeg stod over puttet brugte jeg tanken fra hul 1 og justerede sigtelinjen lidt mod højre i forhold til min første opstilling. Det gav med det samme bonus, da mit put rullede ned lige midt i hullet til en dejlig birdie!
Desværre måtte jeg notere en bogey med det samme igen, da jeg efter et lidt tungt teeslag og et uskarpt indspil ikke kunne redde par fra 4 meter. Vinden var nu blæst en del op og det gjorde næste hul svært; 510 meter op af bakke og i modvind. Efter to solide slag stod jeg med 160 meter uphill til pinden i kraftig side/modvind. Jeg slår et godt ramt 4-jern og da jeg når op til pinden kan jeg se at jeg ligger 3-4 meter fra hullet. Desværre fejllæser jeg mit put og må nøjes med en par. Det næste hul (6) er det mærkeligste par-5 hul jeg nogensinde har spillet. 537 meter langt med stor højdeforskel og et blindt tredjeslag hvor man står med mindst 100 meter ned til forkanten af green. Efter at have hevet et 5-jern på green i tredjeslaget putter jeg et langt put op til ca. 2 meter. Desværre misser jeg det korte putt for par. Hul 7 er et relativt simpelt par-3 hul og jeg spillede det i regulation. Hullet efter derimod, et 402 meter langt par-4 op af bakke hele vejen, var en lidt for stor mundfuld efter jeg havde drivet i bunker. Jeg kan kun slå frem i banen, og da mit tredjeslag er lidt uskarpt må jeg notere en bogey. På hul 9, et 476 meter par-5 hul op af bakke begyndte det desværre at regne. Jeg slog et superdrive fra tee og med 205 meter til pinden besluttede jeg mig for at gå efter den. Jeg ramte en solid spoon som drawede lige venstre om pinden. Da jeg nåede op til green kunne jeg se at jeg lå lige i greenkant, pin high, 6 meter venstre om stokken. Jeg puttede ind til 20 cm og fik en sikker birdie og sluttede dermed mine sidste 9 huller i 38 slag (+2) til en total op 80 slag i første runde. Imens regnen tog til sjoskede vi ind og fik frokost og afleveret scorekort. Min score rakte til en delt 9. plads, men jeg følte at jeg sagtens kunne have været rundt i 2-3 slag over par istedet, putteren havde været helt kold og jeg havde brugt intet mindre end 35 slag med den.

Til frokost fik jeg status fra mine kammerater der alle lå langt nede i feltet efter dårlige åbningsrunder. Rasmus og Jakob var i hhv. 90 og 88 slag, mens Peter var i 90 og Michael var bedst med 86. Med frikadellerne og kartoffelsalaten liggende tungt i maven hev jeg regntøjet på og begav mig ned til første tee. Her fik jeg selskab af min far der havde taget den korte tur fra Roskilde for at kigge på. Regnen var konstant, men endnu ikke så voldsom, mens vinden var kraftig.
Jeg fik en kold start fra tee da jeg huggede et 4-jern ned i fairwaybunker og derfra slog den tungt ud. Heldigvis slog jeg et super indspil og scramblede par fra små 2 meter. På hullet efter mistede jeg bolden i højre med min hybrid og endte i greenbunker. Langt fra pinden slog jeg et super slag med mit sandjern og fra 3-4 meter holede jeg igen for en rigtig god sandsave. Knytnæven kom op og pumpe, og jeg syntes jeg kunne skimte min far gøre det samme ud af øjenkrogen :o)
På det svære hul 3 kom jeg denne gang til at drawe mit teeslag lidt for meget til venstre hvor jeg lå blokeret af et par træer. Jeg blev derfor nød til at lægge op højre om green med et 8 jern. Jeg slår et godt chip og rydder op til endnu en god scramblet par. På næste hul, et langt par-3 hul, slog jeg et perfekt ramt 4-jern lige henover pinden. Mit birdieputt fra 5 meter er for kort, men jeg får ryddet op til endnu en par. På hul 5 misser jeg green venstre om i mit tredjeslag, men slår et rigtig godt indspil ind til 2-3 meter. Desværre mangler mit putt lige et halvt boldrul for at gå i og jeg må notere en bogey. Det var nu begyndt at regne ret kraftigt, og jeg var glad for min fars store paraply som jeg kunne stå i læ af mellem slagene. Mon ikke også han var mindst lige så glad for den, han havde ikke tænkt på at tage regntøj på.
Efter et dårligt drive ud i rough på hul 6 kunne jeg kun lægge mig i position i venstre side af fairway med 180 meter til en pind jeg ikke kunne se. Jeg var presset af træer i venstre, out-of-bounds i højre og en kraftig sidevind fra venstre. Jeg får dog slået en sand perle; et perfekt 4-jern med draw ind i sidevinden der lander på green og ender 2 meter fra pinden! Det havde været årets birdie hvis jeg da bare kunne hole mit putt, men den tager venstre hulkant. På hullet efter slår jeg et solidt 6-jern ind til en 4-meter uphill, men brager bolden 1½ meter forbi. Mit returput går venstre om og jeg kan hovedrystende notere en bogey. Der var lige blevet smidt 3 slag på de sidste 3 huller pga. dårlig putting. Jeg blev dog opmærksom på at jeg havde mistet den venstre om hver gang, og forsøgte at huske det til næste gang. På det lange hul 8 missede jeg green kort og højre efter et dårligt andetslag. Mit indspil var ikke noget at råbe hurra for; på dansegulvet, men langt fra orkestret, men hvad gør det når man prompte ruller en 5-meter i for en superb par-save. Jeg huskede lige at rette sigtelinjen før jeg puttede og det gav pote. Jeg sluttede for-ni med en par på hul 9 efter at have drivet i roughen i venstre og rundede dermed i 38 slag (+2).
Vejret var virkelig skidt nu, det var koldt, blæsende og meget regnfuldt og jeg var lykkelig for mit regncover til min bag, mit Galvin Green regntøj, mine regnvejrshandsker og min far som hjalp med at skærme for det værste med sin paraply. Jeg startede bag-ni med et perfekt drive fra tee på hul 10, men i andetslaget slog jeg desværre et dårligt slag fra den kraftigt skrånende fairway og endte i højre greenbunker. Herfra fulgte jeg op med et dejligt lille bunkerslag ind til 40 cm og en god sandsave. Endnu et perfekt teeslag blev sendt afsted på hul 11, men endnu en gang fulgte jeg op med et andetslag der på det nærmeste var et halvshank. Jeg var lidt heldig med at bolden kom op i højre forkant af green. Derfra lundede jeg dog til gengæld et 8-jerns chip og kunne ikke redde par fra godt 5 meter. På hullet efter trak jeg mit 9-jern fra små 140 meter venstre om green og langt. Fra skråningen slår jeg et pænt indspil og følger op med en rigtig god holer for par fra 2-3 meter. På hul 13, som i første runde kostede mig en doublebogey, slog jeg et solidt drive ud midt i fairway. Jeg havde desværre fået et halvdårligt leje og kom kun lige over åen foran green. Jeg slår dog et rigtig godt indspil ind til 2-3 meter og holer for endnu en god scramble. På hullet efter får jeg lidt for meget hook i mit drive og ender akkurat inde i den høje rough. Herfra kan jeg kun hakke den fremad og mit tredjeslag fra små 40 meter er desværre for uskarpt. Efter den ærgelige bogey slår jeg et super teeslag på hul 15 og står med 78 meter til pinden i semirough. Jeg får dog en mærkværdig kontakt på bolden og den ender kun lige inde på green, meget kort af pinden. Jeg får dog to-puttet for min par og skynder mig videre. Efter to solide slag på hul 16, hvor pinden i dagens anledning står helt i bagkanten og dermed gør hullet 20 meter længere, chipper jeg ind til 1 meter og holer for par.
Således i +4 og med to huller tilbage følte jeg at lå godt til. Med syv tildelte slag fra hvid tee var jeg også en del slag bedre end handicap. Efter et solidt drive på hul 17 slår jeg desværre et dårligt andetslag og følger det op med et endnu ringere tredjeslag, en total fejlbedømt lobwedge henover en bunker, som kun lige når ind på green. Derfra har jeg et langt putt som jeg efterlader næsten 2 meter kort til en rigtig grim tester. Heldigvis får jeg dog holet for bogey og begrænset skaden. På 18. hul hiver jeg med vilje drivet godt over i venstre side, væk fra out-of-bounds. I semirough slår jeg derefter et 5-jern fremad, sikkert venstre om en led bunker der ligger midt i fairway i landingszonen. Fra 120 meter slår jeg desværre et dårligt 9-jern. Den er tung og venstre og ender kort af green. Derfra chipper jeg ind til ca. 2-3 meter men jeg underlæser breaket og laver desværre den anden bogey i træk. En ærgelig afslutning, men med en bag-ni i 40 slag går jeg alligevel en solid 78'er i det dårlige vejr. Jeg tror min far, på trods af vejret, nød at se sin søn spille en solid gang golf i en turnering - det var i hvertfald utrolig dejligt og hyggeligt at have ham med rundt. Jeg fandt i høj grad putteren i andenrunden og kunne nøjes med 27 putt, sæsonens bedste, men det skal dog også ses i lyset af mange missede greens, jeg havde ikke en eneste birdie.

Efter mine to fornuftige runder ender jeg på en delt 4-7. plads hvor jeg får femtepladsen i kraft af min andenrunde. Jeg blev begavet med et dusin Titleist, en handske og en hvidvin og vi satte derefter kursen hjem gennem regnvejret mod Korsør. Det samlede leaderboard kan ses her og her er mine scorekort:


Masser af fine blå farver.

En glædelig overraskelse
I weekenden går det løs med divisionsgolf igen og jeg havde udsigt til at teame op i en slagkraftig foursome med Grand Old Man Henrik "Frede" på tredjeholdet på udebane mod Dragsholm og hjemme mod Midtsjælland. Det kommer dog ikke til at ske, idet jeg er blevet udtaget til at skulle spille 2. divisionsgolf på Korsørs andethold. Det betyder foursomes om formiddagen og singler om eftermiddagen, og om lørdagen skal vi spille på udebane mod Skovlunde/Herlev. Jeg skal erstatte Kenneth Stoumann, som efter en sygeperiode ikke er klar til 2 x 36 huller, og han erstatter derfor mig i foursomen på tredjeholdet. Efter lørdagen evalueres min præstation og Kenneths tilstand med henblik på om vi rokerer tilbage om søndagen eller ej. Om søndagen skal andetholdet spille hjemme i Korsør mod Køge. Jeg glæder mig naturligvis helt vildt, og er også meget spændt, da det er et helt andet niveau end hvad man oplever i kvalifikationsrækken. Jeg tager det dog i stiv arm, og vil forsøge at yde mit bedste - så må vi se hvor langt det rækker. Jeg vil vanen tro opdatere i kommentarfeltet efter hver spilledag.

Tak for din tålmodighed, jeg sagde jo dagens opdatering var en ordentlig mundfold :o)


Indtil da, hit 'em straight!

- Lars


Kommentarer

Comment Script

Fortsat god vind..
Ja, det var en længere omgang.
Til gengæld var det jo en række gode oplevelser med godt potentiale for den videre sæson.
#1 - Jan - 04/06/2010 - 18:23
Ikke lige hvad jeg havde sat næsen op efter...
Lørdagens debut i 2. division endte desværre ikke som jeg havde håbet på. I formiddagens foursome skulle jeg spille sammen med en af de to proer Christian Møller. Vores modstandere havde begge handicap omkring tre, og vi fik en sløj start da Møller slog i skoven på hul 1. Derfra gik det slag i slag, ingen af os havde særligt godt styr på vores slag, mens vores modstandere ikke slog en eneste skævert. Vi kom hurtigt mange ned og selvom vi begyndte at spille bedre hen ad vejen, så var der ingen nåde. Efter 13 huller var det slut og vi tabte hele 7/5. Vores modstandere havde spillet samtlige huller pånær ét i regulation og haft en enkelt bogey, 2 birdies og resten i par. Det var vi bare ikke i nærheden af.

Om eftermiddagen skulle jeg spille 6. single mod en junior. Jeg fik en god start og vandt hul 1, men efter at have chippet min bold ind til en gimmie på hul 2, så holede min modstander sit indspil for birdie. På tredje missede jeg et kort put for en deler og på femte kom min modstander 2 up. Efter en deler på hul 6 var han heldig med at dele på hul 7 med et put der var hele vejen rundt i hulkanten og lagde sig på kanten, hvorefter den faldt i efter noget der føltes som et par sekunder. På hul 8 har jeg hulkant for birdie hvorefter han holer en 6-meter for sin birdie og kommer 3 up. Jeg holer en god 4-meter for en deler på hul 9 efterfulgt af en super birdie fra 5-meter på hul 10. På hul 11, et 150 meter uphill par-3 hul slår jeg et konge 6-jern op til én meter fra pinden. Som tidligere nævnt var Skovlunde Herlevs greens slemt skadet af sneskimmel, og sådan et krater havde jeg desværre i min puttelinje, og bolden hoppede fuldstændig utilregneligt ud af linjen.

På hul 12 var vi begge i venstre, men mens mit tilbagesving var blokeret af et træ lå han helt frit to meter længere fremme og udnyttede det til at slå den op til en 3-meter og vinde hullet. Jeg slog igen med det samme på hul 13 efter et godt teeslag. På par-5 hullet 14 forpasser jeg desværre en stor chance, da han slår sit drive væk. Jeg er endt i højre rough og mit andetslag bliver fanget af rough igen. Tredjeslaget ender op foran green og jeg chipper ind til 1½ meter. Imens har han slået sit fjerdeslag op foran green og chippet ind til en meter. Jeg misser mit put og han holer sit og vi deler derfor i bogeys... Skidt. Hullet efter slår jeg to gode slag og har et birdieforsøg fra 4-5 meter for at vinde hullet. Jeg slår et perfekt put som er i hele vejen, næsten da, få centimeter før hullet brækker den af og tager venstre hulkant. På hul 16 slår jeg nogle underlige slag, som jeg ikke umiddelbart kan forklare. Jeg var ikke nervøs, måske træt efter mange huller i høj sol, svært at sige. Jeg følte ihvertfald pludselig ikke at jeg havde kontrol med svinget. Det resulterede i at jeg ikke udnyttede at min modstander lavede bogey og vi delte derfor. På 17. hul er vi begge endt over green, men efter jeg har chippet ind holer min modstander for greenkanten og afgør matchen til 3/1.

Desværre var jeg ikke den eneste der ikke formåede at vinde, holdet taber 13-5 og det ser efterhånden svært ud med overlevelse i 2. division.

Dagen efter var Kenneth Stoumann meldt klar og han overtog min plads. Desværre trådte karantænereglerne i kræft efter lørdagens spil og jeg var således låst med henblik på spil på tredjeholdet. Jeg tog derfor en buggy og kørte rundt og gav den som kaptajn, og kunne til min glæde se mit hold vinde en suveræn 13-1 sejr og et særdeles tandløst Midtsjælland hold.

Nu er der to måneder til sæsonens to sidste puljekampe, hvor førsteholdet ligger til oprykningsspil til Elitedivisionen, andetholdet skal kæmpe hårdt for overlevelse og tredjeholdet kan sikre sig en plads i oprykningsspillet med to sejre.
#2 - Lars - 07/06/2010 - 15:11
Navn
E-mail (Publiceres ikke)
Overskrift
Kommentar
Powered by Comment Script