08.11.2010 » Østens sol, et kig på statistikken og et kig i krystalkuglen.


Goddag igen. Så blev det sgu' november og vinteren kommer krybende. Temperaturen falder støt og roligt og regnen og den medfølgende rusk har gjort sit indtog i det danske land. Golfbanen er lukket pga. vand for tiden, men det er nu ikke fordi det gør mig så meget - pånær en eliteafslutning i lørdags har jeg ikke været ude og spille siden min turneringssejr d. 5 september. En pause fra golfen har været både godt og tiltrængt. Jeg kunne mærke jeg var ved at være kørt lidt træt i det til sidst, især lige omkring klubmesterskaberne. Det skal nok blive godt med et par måneder til at få spille- og især træningslysten tilbage.

På rundtur i Smilets Land
I efterårsferien var Sacha og jeg på ferie i Thailand, et land vi begge har drømt om at rejse til i årevis. Mine forældre havde været så søde at give rejsen i gave til Sacha i forbindelse med hendes flot overståede eksamener, endnu en gang tusind tak til dem :o)
Vores rejse gik ned langs østkysten ved Pattaya og ned til Rayong og Ban Phe hvor vi sejlede ud til 4 dages total afslapning på den lille paradisiske ø Koh Samet. Vi boede i vores egen hytte mindre end 50 meter fra stranden i den flotte bugt Vong Deuan. Det var nogle fantastiske dage, hvor vi nød det kridhvide sand og det over 30 grader blå vand. Sublimt.
Dernæst tog vi til Pattaya hvor vi boede på et rigtig lækkert hotel med en flot oplyst pool. Vi udnyttede til fulde muligheden for diverse massager og skønhedsbehandlinger til 30-40 kr. pr. time. Derudover prøvede vi også "fiskemassage" med Garra Rufa fisk, en sjov og kildende oplevelse. Vi besøgte også Sriracha Tiger Zoo, hvor man kunne opleve over hundrede tigere i alle størrelser, samt mange andre eksotiske dyr.


Aaaawwww.

Vi sluttede ferien af med et par dage i Bangkok, hvor vi både oplevede templer, gademarkeder og det fantastiske og meget underholdende transvestitshow Calypso Cabaret. Vores tur til Thailand var en kæmpe oplevelse, og der er ingen tvivl om at vi skal tilbage dertil igen. Næste gang kunne turen eksempelvis gå sydpå til Phuket og Koh Phi Phi, hvor man kan snorkle blandt myriader af fisk og koraller. Det eneste ærgelige var at komme hjem fra en konstant temperatur på 25-35 grader dag og nat, til en råkold oktobermorgen og 3 grader i Danmark...

Sæson 2010 gøres op - hvad gik godt og hvad gik skidt?
Da den sidste turnering er spillet og det sidste slag er slået, så må det være tid til at kigge på hvordan sæsonen udviklede sig. Sidste vinter lagde jeg et træningsprogram, hvor jeg prøvede at vægte hvor jeg ville fokusere den største mængde træning. Formålet var at forbedre sæsonstatistikken og sænke gennemsnitsscoren yderligere. Træningsprogrammet tog sig således ud:

Træningsfokus
Putting 1-2 meter+++
Putting 3-6 meter++++
Chipping++
Bunkerslag++
Svingtræning+++

Jeg valgte altså at fokusere størstedelen af min træning på putning og svingtræning. Når jeg kigger tilbage på 2010, så må jeg nok indrømme at træningsindsatsen ikke har været heeelt tilstrækkelig. Når jeg har været nede i golfklubben, så har det primært være for at spille på banen, men jeg har dog haft sessioner hvor jeg har trænet intensivt nogle timer på hhv. putning, sving og bunkerslag. Henover vinteren er planen at arbejde hårdt på svingændringer i laden, og hvis vejret tillader det, på helårsbanen Høneklint.

Svinget lægges om
Sammen med Korsørs mangeårige tourspiller og nuværende pro-elev Michael Jürgensen er jeg begyndt at arbejde på nogle svingændringer, som forhåbentlig vil være med til at give mig lidt tiltrængt længde i slagene. I fredags havde vi vores første møde, en time-lang træningssession i den grønne lade. Jeg havde forventet at Jürgen ville kaste sig over min alt for tidlige release i nedsvinget, men han valgte istedet at fokusere et helt andet sted. Han startede nemlig med at kigge på understellet. Jeg vidste at jeg også skulle rette ting og sager her, men var faktisk ikke opmærksom på de problemer som han kyndigt udpegede.
Da lørdag morgen var fantastisk flot, med vindstille vejr og sol, så tog jeg ud på golfbanen ved halv-ti tiden for at teste gårsdagens implementeringer på driving range. Nedenstående er en forklaring af de ændringer som jeg skal arbejde på de næste tre ugers tid, før jeg igen skal mødes med Michael.


Klik på billedet for at starte filmen. Hav tålmodighed da filmen fylder 46 mb!


Disse ændringer skal være med til at styrke opspændingen i kroppen. Michael mente at jeg havde været for god til at springe over hvor gæret var lavest, da både hofternes bevægelse tilbage og især min venstre fod i gennemsvinget "løsner op" for svinget. Den drejende fod gør at hofterne bare åbner op i gennemsvinget. Det betyder at jeg slet ikke får udnyttet mit svingpotentiale, da kroppens opspænding nærmest er forsvundet idet jeg rammer bolden. Der er naturligvis lang vej endnu, både med at få implementeret de to ændringer, men i særdeleshed også med de utallige andre ændringer som Michael uden tvivl står klar i kulissen med.
Ikke desto mindre, så kunne jeg allerede se en forskel da jeg var ude den flotte lørdag morgen. Jeg havde taget et 6-jern med ned på range, og på trods af en kold lufttemperatur og kolde bolde, så havde jeg adskillige slag der landede i carry bag den lille bakke ved 150-meter pinden. Med tanke på at jeg i gennemsnit har slået 6-jernet 145-150 meter i år, så er det allerede en mærkbar forøgelse. Jeg kan næsten ikke vente med at få lagt svinget yderligere om. Jeg filmede et enkelt sving, som kan ses nedenfor:


Klik på billedet for at starte filmen.


Umiddelbart er hofterne gode i tilbagesvinget, men jeg synes at overkroppen bliver vel rigeligt forskudt i forhold til bolden på vej tilbage. Lur mig om det ikke også er et problem der bliver adresseret snarest. Derudover så er det virkelig en kamp at holde foden på plads i gennemsvinget, da jeg i årevis har drejet den med rundt. Det er helt klart mere "behageligt" end at holde den på plads, og jeg kan da også mærke en øget spænding og belastning i knæet. I slowmotion kan man dog se at jeg holder foden fornuftigt på plads i selve impact, det er først efter jeg har ramt bolden at den får lov til at dreje. Målet er naturligvis (næsten) at undgå den drejning helt.
For sjov skyld er her en sammenligning med et tidligere sving, filmet i oktober måned:


Her er vi på toppen af tilbagesvinget.

Bemærk hoftepositionen på det gamle sving (til højre). Den forskydning sker på bekostning af opspænding i kroppen og medførende fart i køllen. Michael vil i øvrigt gerne have mere vidde på svinget, hvilket betyder at venstrearmen for det første skal strækkes mere ud, og for det andet ikke skal så højt op i toppen af tilbagesvinget.


Her er vi så i impact.

Føj hvor er jeg i en elendig position i impact. Forhåbentlig bliver det kraftigt ændret henover vinteren. Umiddelbart vil jeg mene at understellet skal væsentlig mere igennem bolden, men nu må vi se hvordan Michael vælger at tackle det. For at vende tilbage til pointen, så ret venligst opmærksomheden på min venstre fod. Ligesom jeg nævner længere oppe, så holder jeg faktisk foden fornuftigt idét jeg rammer bolden. At den så stadig drejer rundt efter impact, det er så en anden sag, og det skal naturligvis forbedres. Jeg er for meget oppe på tæerne på venstrefoden, og skal istedet føle at jeg kommer igennem med vægten på hælen. Dette burde hjælpe til med at holde foden på plads. Alt i alt er jeg dog fortrøstningsfuld; efter et par tusind iterationer, så skal det nok komme til at sidde som det skal :o)

2010 og statistikken
Med hensyn til statistikken har år 2010 været en klar succes.
Endnu en gang er det lykkedes mig at forbedre mit scoregennemsnit, der som altid er beregnet ud fra hjemmebanens par 73. I 2008, som var den første sæson hvor jeg førte statistik, opnåede jeg et bruttoscoregennemsnit på 77,2. I år 2009 sænkede jeg gennemsnittet til 76,8 og i år 2010 lykkedes det mig at opnå et gennemsnit på 75,7.
Jeg er naturligvis overordentlig tilfreds med at have forbedret mit årsgennemsnit med mere end ét helt slag i forhold til sidste år, og samtidig glad for at fortsætte den forbedrende trend jeg har kunne observere de sidste par år. Jeg bliver simpelthen en bedre og bedre golfspiller på alle leder og kanter, hvilket er en enorm tilfredsstillelse, når man samtidig føler man yder en god indsats for at opnå netop dette.

Hvis vi går lidt i dybden med statistikken vil man kunne se følgende detaljer:

201020092008
Rundegennemsnit (par 73)75,776,877,2
Putts pr. runde31,632,632,2
Putts pr. GIR1,831,901,94
3-putts pr. runde0,961,631,25
Fairway hits78%72%75%
Greens i regulation66%65%59%
Scrambles46%46%38%
Sandsaves20%35%19%
Birdies pr. runde2,82,32,0
Bogeys pr. runde3,54,15,2
Værre pr. runde0,90,51,0

Pånær sandsaves og antallet af doublebogeys eller værre pr. runde, så er der tale om forbedringer over hele linjen. Det sted hvor jeg kan hente flest slag er stadigvæk putningen, og jeg vil igen udråbe det punkt at mit spil som hovedfokus for næste års træningsindsats. Det skal simpelthen være muligt at få presset det gennemsnitlige antal putts nedunder 30 pr. runde, selvom mit generelle høje antal GIR's selvfølgelig ikke gør det lettere.
Min statistik for sæson 2010 kan hentes i excelformat her.

Sejrene tælles op
En ting er dog statistik, og en anden er turneringspillet. Inden sæsonstart satte jeg en række mål for sæsonen, og nu da jeg har afsluttet 2010 er det tid til at kigge tilbage på den målsætning:

MålsætningResultat
Komme under hcp. 4,03,8 (d. 05/09)
TOP10 i Ishøj Opendelt 45.
TOP10 i Værebro Opendelt 4.
TOP20 i Eremitagepokalendelt 14.
CUT i Søllerød Opendelt 18.
Vinder af TirsdagstabellenVinder
Vinder af Netto eclectic pokalenVinder
TOP3 brutto eclecticNr. 2
TOP3 netto gennemsnitNr. 2
TOP5 klubmesterskab slagspilNr. 7
Semifinale klubmesterskab hulspilKvartfinale

De eneste mål jeg ikke opnåede var en pladsering i årets første (og ganske velbesatte) sub-eliteturnering i Ishøj, samt pladseringer i klubmesterskaberne i Korsør, hvor jeg gik lidt ned med flaget. Udover det har år 2010 været rigtig, rigtig positivt. For første gang var jeg virkelig ude og spille eliteturneringer på fremmed græs, og det endda med gode resultater, med min fjerdeplads i Værebro og min 18. plads i ranglisteturneringen Søllerød Open som højdepunkterne. På divisionsfronten gik det også fremad; Efter et år på tredjeholdet i 2009, så lykkedes det at spille mig tilbage på andetholdet i år, hvor jeg endda sluttede af med to sejre på hjemmebane i sæsonens sidste kamp.

Det lykkedes mig derudover også at skrabe en ganske betragtelig mængde præmier ind.
I tirsdagsklubben endte jeg med at spille 1745,- ind i præmiepenge, samt yderligere 1900 i gavekort og den store Tirsdagspokal ved sæsonafslutningen. Samlet endte jeg med seks tirsdagssejre, og yderligere syv pladseringer i præmierne.
Derudover spillede jeg også en mængde almindelige klubturneringer, både alene og sammen med enten Sacha eller min far. I løbet af sæsonen havde jeg tre klubturneringssejre i Korsør, samt et utal af top pladseringer rundt omkring i landet - tre i top10, fem i top5 og to i top3. Det indbragte naturligvis også mange dejlige præmier til det lille hjem. Alt i alt en fremragende sæson.

Målsætningen for næste år
For at runde golfen af, så vil jeg prøve at opsætte en målsætning for sæson 2011. Denne gang vil jeg sætte endnu højere krav til mig selv, fordi jeg føler at jeg kan fortsætte min positive udvikling. Da DGU's turneringsplan endnu ikke er færdigudarbejdet, så kan jeg ikke lave målene så specifikke endnu, men indtil da så opstiller jeg følgende generelle mål:

- Jeg skal ned i 2,x i handicap. Handicap 4 muren blev brudt i år, næste år må det blive handicap 3.
- Jeg skal under 70 slag i en officiel og tællende runde.
- Jeg skal under 75 slag pr. runde i sæsongennemsnit.
- Jeg skal under 30 putt pr. runde i sæsongennemsnit.
- Jeg skal være fast mand på Korsør Golfklubs andethold (spille mindst 4 ud af 6 kampe).
- Jeg skal slutte sæsonen ubesejret i Danmarksturneringen.
- Jeg skal vinde Tirsdagstabellen.
- Jeg skal slutte i TOP3 i Tirsdags-bruttoeclectic.
- Jeg skal slutte i TOP10 i en ranglisteturnering.

Der er ingen tvivl om at dette er endog meget ambitiøse mål, og det er derfor ikke verdens undergang hvis jeg ikke når dem alle. Men jeg synes lige så godt man kan sætte overliggeren højt, og i flere tilfælde, primært omkring handicap og statistik, så er det jo bare en extrapolering fra de sidste par års trend. Selvfølgelig bliver det sværere og sværere at blive ved med at forbedre sig, men jeg tror altså på at det kan lade sig gøre.

Inden jeg slutter af, så vil jeg gerne henlede min(e) læser(e)s opmærksomhed på Rytteriet, et fremragende satireprogram, som efter en lang periode på P2 nu er kommet på TV på kanal klog; DR2. Programmerne sendes hver onsdag aften og varer en halv time, og kan desuden ses online på DR2's hjemmeside. Bag Rytteriet gemmer sig de to herrer Martin Buch og Rasmus Botoft. De to har kreeret et stærkt og meget varieret persongalleri, hvor jeg især finder ægteparret Erik og Else hylende morsomme:



:D


Indtil da, hit 'em straight!

- Lars


Kommentarer