04.10.2010 » Far og søn i ilden, turneringssejr og andre anekdoter.


Wow. Så lang en opdateringspause her på sitet kan jeg slet ikke huske at have haft før... Over 1½ måned er der gået siden sidste indlæg. Det er nu blevet oktober og efterår, og det er efterhånden svært overhovedet at huske at det har været sommer og varmt, men lad os alligevel prøve at skrue tiden lidt tilbage:
Efter en fantastisk solid stime i juli og starten af august der bød på 13 runder, alle i 70'erne, og med et scoregennemsnit på 74,7 (par 73), samt fremragende spil i den afsluttende divisionskamp på hjemmebane, så havde jeg aldrig følt mig i bedre form. Der kom dog lidt ridser i lakken da jeg havde besøg af mine gamle venner fra Roskilde, Michael og Peter, hvor jeg med min runde i 80 brød min gode stime.
Jeg var dog klar på at rode bod på den lille smutter til Tirsdagsgolf d. 17 august. Vejrudsigten var ikke just lovende, men jeg havde taget toget tidligt hjem for at nå min 16:07 starttid. Stor var min skuffelse derfor da jeg ankom i Korsør Golfklub og fik besked om at banen var lukket pga. vand. Der havde dog også faldet virkelig store mængder vand over anlægget de seneste mange timer, og det silede fortsat ned. Jeg blev derfor nede i klubhuset i et par timer hvor jeg hyggesnakkede med bla. Frede og Jan og fik en lille tår at drikke. De næste par dage fik jeg overhovedet ikke rørt en golfkølle, da der var travlt på arbejdet. Pludselig var det blevet søndag hvor jeg traditionen tro skulle spille Sct. Knud Åben Partnerturnering i Nyborg med min far, og her følger den mindst lige så traditionelle play-by-play af vores indsats:

Til start på 1. runde på Sct. Knud.
Vi havde først starttid kl. 10:45, så vi kunne næsten sove længe denne gang. Da vi ankom til Sct. Knud småregnede det, og vejrudsigten havde da også lovet særdeles ustabilt vejr. Vi fik fornøjelsen af at spille sammen med en af mine farfars bekendte Børge Ditlevsen, på nogen-og-80 år og hans søn. Min farfar mødte os i klubben, og fulgte os med rundt på banen som tilskuer, ligesom årene før. Sacha og jeg havde sørget for matchende poloer til min far og jeg, og jeg havde ligeledes taget matchende windbreakers fra Backtee med, så vi lignede en million da vi gjorde klar til at slå ud på første hul. Jan lagde ud med at høvle sit første slag direkte ud i den utilgiveligt tykke rough i venstre, men heldigvis sendte jeg mit drive op langs højre side af fairway. Derfra slog min far et perfekt andetslag der ramte stokken! Fra 2-3 meter missede jeg dog vores birdiechance lige venstre om hullet. På hul 2 lå vi efter to halvtynde slag i venstre rough med et svært indspil der skulle indover en bunker og stoppe ved pinden. Jeg slog dog et perfekt lob ind til 3 meter, hvorefter Jan desværre missede for par. Det bedste vi kunne præstere fra tee på det lange par-3 hul 3 var min fars 4-kølleslag der endte kort af green i højre side. Derfra slog jeg et blødt lobslag ind til en 2-meter, hvorefter Jan holede et stærkt put for par.
På hul 4 slog Jan et solidt drive ud midt i fairway, og fra 158 meter tog vi en taktisk beslutning. Pinden stod placeret på det smalleste stykke green lige mellem bunkers, hvor der var mindre end 5 meter på tværs. Med 158 meter til stokken og en svag medvind i ryggen slog jeg derfor et 6-jern efter green. Tanken var at vi ville ende i forreste del af green og selv en skævert ville undgå bunkers. Mit slag var godt taget og endte præcis hvor vi havde planlagt. Derfra lavede vi et sikkert to-put til en god par. På hul 5 slog den gamle et halvtyndt drive, som jeg fulgte op med et heltykt presset 4-jern fra 189 meter. Fra 90 meter pitchede min far dog en perfekt wedge ind til en 3-meter. Efter at have nærlæst linjen, holede jeg puttet for en rigtig, rigtig god par. Det smukke par-3 hul 6 blev spillet i fin stil, da Jan slog et perfekt 6-jern op 4-5 meter bag pinden og vi fik et sikkert to-put. På hul 7 gik det dog galt. Den gamle slog et fuldkikset drive som endte i skoven lige venstre om dametee. Jeg slog derfor et 4-jern fra tee for at spille sikkert. Derfra skubbede Jan en 4-wood ud i træerne i højre, hvorfra jeg måtte chippe ud i fairway. Fra omkring 100 meter slog min far et perfekt 9-jern lige mod pinden, men overraskede os begge ved at trække over 4 meter backspin tilbage væk fra pinden. Det havde den gamle tydeligvis ikke prøvet før, men nu plejer han jo også at spille stenhårde Top-flite bolde og andet skrammel istedet for Titleist ProV1 som sønnike :o)
Fra 6 meter havde jeg et godt par-forsøg der tog hulkanten og endte en halv meter bag hullet, men GISP! Jan slog et alt for forsigtigt put der faldt af og vi måtte notere en ærgelig doublebogey... På hul 8 sendte jeg et perfekt drive ud midt i fairway lige foran bakken. Derfra slog den gamle et dejligt 4-wood slag op langs højre side og fra 70 meter slog jeg et super sprødt 3/4 slag med sandjernet. Med en dejlig lav boldflugt landede bolden et par meter højre om pinden og rev til venstre med en ordentlig gang spin. Bolden endte omkring én meter fra hullet til en super birdiechance. Up steps Folsberg Senior... And he misses again! Den anden korte afbrænder i træk fra den gamle, som så tydeligt rystet ud. Heldigvis rystede han det umiddelbart af sig med et perledrive ned af midten på hul 9. Fra 65 meter slog jeg en høj lobwedge ind pin-high, 2½ meter venstre om pinden til endnu en god birdiechance. Desværre var der stadig ikke rigtig krudt i min fars putter og han skubbede sit forsøg højre om hullet. Således turnede vi i 39 (+3) med fornemmelsen af at vi kunne have været 4-5 slag bedre hvis vi havde haft lidt ild i putterne.

På det lidt over 400 meter lange hul 10 slog jeg et af de bedste drives i lang, lang tid. Et stort, højt draw ud midt i fairway. Med 150 meter til pinden så vi dog pludselig en gentagelse af sidste års triplebogey i øjnene, da Jan halvshankede ud i træerne og roughen i højre. Jeg stod nu over et svært slag, som skulle over en bunker, men stadig holde sig under de overhængende træer og så samtidig stoppe ved pinden som stod lige over et plateau i venstre side af green. Heldigvis slog jeg et perfekt slag; et lavt sandjernspitch fra 30-meter som landede på green, hoppede op over plateauet og samtidig havde så meget backspin, at bolden stoppede omgående 1½ meter fra pinden. Jan havde nu chancen for at redde os en rigtig god par, men ak... Han missede igen og undskyldte bandende og svovlende sin dårlige putning. Jeg prøvede at få ham ned på jorden igen, selvom jeg også selv var lidt ærgelig over de mange små smuttere vi havde haft. Det var dog ikke værre end at jeg på hul 11 igen slog et kæmpedrive ud midt i fairway. Den gamle fulgte op med et dejligt slået 8-jern ind 5 meter fra pinden, og efter at have nærstuderet linjen intenst fik jeg sendt et perfekt put afsted som sad lige midt i hullet. Birdie!
På hul 12 slog den gamle et godt drive op langs højresiden som uheldigvis lige blev fanget i roughkanten. Fra 136 meter slog jeg et 7-jern efter pinden, men fik en flyer fra roughen og bolden endte over green, venstre om. Jan fulgte op med et pænt chip ind 1½ meter kort af pinden, men jeg fik læst breaket godt og holede for en god scramblet par. På det korte par-3 hul 13 slog jeg et godt ramt 8-jern op på green, 6 meter fra pinden, og vi to-puttede sikkert for en par. Vi var nu nået til hul 14 og det var begyndt at blæse en del op. Jeg slog et solidt drive ud i fairway og Jan fulgte op med et lækkert 4-jern ind i modvinden, som endte midt i green. Derfra havde jeg et halvlangt put op til pinden i bagkanten, som endte 1 meter under hullet, men denne gang var der dog ingen slinger i valsen for den gamle, som satte puttet midt i.
Med en efterhånden kraftig modvind, så var det lange par-3 hul 15 en hård nyser. Jeg slog langt over green da jeg forsøgte en lille kontrolleret driver, som bare borede sig gennem modvinden. Jans slag var bedre da han endte lige i bagkanten. Derfra havde jeg et put på tværs af green som løb lidt af og endte 2 meter fra hullet. Desværre fik Jan ikke holet returen og vi måtte notere en bogey. Det var nu begyndt at småregne og vindstødene var blevet ret heftige. På det tricky par-5 hul 16 fik jeg sendt et solidt drive ned langs højre side. Den kraftige vind kom nu ind lige fra siden, og Jan var meget nervøs for at skulle slå sit slag, da hullet er snævert med rough i venstre, hybenbuske i højre, bunkers midt i fairway og vand rundt omkring. Derfor besluttede vi at han bare skulle slå et sikkert layup slag med et jern. Det slap vi pænt afsted med, og fra 138 meter slog jeg et perfekt 7-jern i sidevinden. Jeg kunne ikke se pinden derfra hvor jeg stod, men jeg kunne fornemme at jeg havde fået den rigtige retning på. Ganske rigtigt, bolden endte på green, 5 meter fra hullet. Regnen var nu taget kraftigt til og det væltede ned. Vi skyndte os at få to-puttet til en god par og komme videre. På hul 17's teested tog vi lige et par minutters pause mens vi ventede på at regnskyllen skulle trække forbi. Jeg hookede mit drive ud i roughen i venstre, men heldigvis valgte Jan at slå et perfekt drive ud midt i fairway. Da vi nåede frem til hans bold begyndte det så småt at stilne af igen, men alt var alligevel blevet vådt. Heldigvis havde jeg regnvejrshandsken på, så jeg oplevede ingen problemer med at holde fast på køllerne. Jeg fik slået et rigtig godt layup slag ned langs venstre side med 4-jernet. Da pinden stod gemt bag greenbunkeren i højre, så havde vi en god indgangsvinkel til vores tredjeslag. Desværre halvduffede den gamle sit indspil og jeg stod derfor med et langt put som jeg lige sneg sig forbi hullet og løb ned af bakken bagved. Heldigvis holede Jan en rigtig god retur fra 1½ meter til en par.
Så manglede vi "bare" vores nemesis; hul 18. Jeg faldt under for hullets forbandelse da jeg cuttede mit drive ud i højre rough, men heldigvis havde min far fundet et spilbart leje i semiroughen i højre med sit drive. Derfra sendte jeg et 6-jern fra 148 meter op pin-high, men lige højre om green. Vi brugte god tid på at læse puttet, men kom desværre til at fokusere så meget på linjen at vi glemte længden. Jan puttede således næsten 3 meter for kort, og da mit efterfølgende put røg en tur rundt i hulkanten måtte vi notere en ærgelig bogey til at slutte vores første runde. Med en bag-ni i 38 slag (+2) så var vi dog alligevel kommet rigtig flot rundt. Selvom vi begge følte vi kunne have gjort det bedre, så var vi faktisk endt i 77 slag brutto, hele 68 slag netto! Da vi kom ind til frokost kunne vi se at det rakte til en delt 1. plads efter første runde.


Team Folsberg klar til at lukke en god runde af på hul 18.

18 holes down, 18 holes to go.
Efter en hurtig frokost bestående at rigtig lækker ribbensteg med kartoffelsalat, så var vi klar til at slå ud på 2. runde. Vi lagde fremragende ud idet jeg bragede et langt draw indover fairwaybunkeren og op 50 meter kort af green. Desværre kantede den gamle sit indspil om i bagkanten af green. Derfra puttede jeg ned til en meter, men igen var min far uskarp på de korte put og det kostede en bogey. Han rådede dog bod på det ved at slå et perfekt drive ud i fairway på hul to. Jeg hev en hybrid frem og slog et perfekt slag ind i modvinden fra 185 meter og op på green. Jan puttede vores birdieforsøg to meter forbi hullet, og da jeg missede returen så måtte vi se det tredje treputt i træk i øjnene, hvis man inkluderer hul 18 på første runde. På hul 3 slog jeg et 4-jern op kort af green, men min far lundede sit indspil ind lige kort af green. Jeg var ikke i stand til at hole puttet og vi måtte notere nok en bogey. Med tre over par efter tre huller, så skulle der til at ske noget, hvis vi skulle holde fast i vores førsteplads.

Som sagt, så gjort. Den gamle bankede et perfekt drive ud midt i fairway, og fra 148 meter valgte jeg at gå efter pinden, på trods af den meget tricky placering mellem de to greenbunkere. Jeg hev 6-jernet frem og fik en ubeskrivelig god kontakt på bolden. Slaget var lige på pinden, og da vi kom over bakken i fairway kunne vi se at bolden lå under en halv meter fra hullet! Denne gang var der ingen slinger i valsen med putteren, og min far holede for en dejlig birdie. Så var der lidt ro på igen. På hul 5 sendte jeg et solidt drive ud midt i fairway, hvorfra den gamle fulgte op med et godt 4-jern ind på green. Fra små 10 meter puttede jeg op til en gimmie og vi tog gladeligt en par på et af banens sværeste par-4 huller. På det efterfølgende par-3 hul slog jeg et godt ramt 7-jern, som dog overraskede mig ved at være et par meter kort af green. Et virkelig super godt indspil fra min far gav mig en 1-meter for par som jeg holede sikkert. På det tricky par-5 hul 7 slog jeg et perfekt drive ud midt i fairway. Med omkring 210 meter til pinden tog den gamle en 4-wood, men toppede den fuldstændig og bolden endte ude i venstre rough. Derfra måtte jeg halvpunche et 8-jern under grenene fra et træ foran os, men vi endte dog på green, 6-7 meter fra hullet. Den gamle var dog vel rigelig aggresiv på puttet og bolden røg 1½ meter forbi hullet. Puttet breakede mere end jeg havde forventet og mit returforsøg tog venstre hulkant. En rigtig ærgelig bogey efter at have ligget i perfekt position fra tee.
På hul 8 fik jeg igen fyret et perfekt drive afsted, midt i fairway, et par meter kort af stien. Derfra sendte den gamle en 4-wood op langs venstresiden og fra 90 meter slog jeg et fantastisk slag med min gapwedge. Bolden startede højre om pinden, som var beskyttet af en bunker i venstre side, men drawede tilbage igen, og da den landede på green spandt den bagud og venstre, yderligere tættere på flaget. Med en birdiechance fra en lille meters afstand havde vi alletiders chance for at rode bod på vores dumme tre-putt fra hullet før, men desværre missede Jan vores forsøg og vi måtte nøjes med en par. På hul 9 bankede jeg nok engang et perfekt slag afsted fra tee. Min driver havde virkelig siddet godt den dag, det er sjældent jeg slår så mange slag midt i sweetspot. Med 50 meter til pinden og hul 9's store og dybe bunker foran sig, så blev den gamle dog lidt nervøs for at slå for kort. Slaget endte derfor over green, omkring 10 meter fra pinden. Derfra puttede jeg et virkelig dårligt forsøg, som endte omkring 2 meter fra pinden. Heldigvis for os, så valgte min far at hole det vigtige par-putt og vi reddede os dermed en for-ni på 39 slag (+3), nøjagtig ligesom formiddagens runde.

På det lange hul 10 sendte jeg et solidt drive ud i fairway, men med halvlangt tilbage til pinden. Noget kunne tyde på at hul 10 har overtaget Nemesis-status fra hul 18, da den gamle for tredje gang i træk (sidste år medregnet), kiksede et jernslag ud i skoven i højre. Denne gang lå vi væsentligt dårligere end i første runde, men jeg var lidt heldig med at få spillet ind på green til en 4-meter. Derfra puttede den gamle op til en gimmie, og vi måtte notere en bogey. På hul 11 fik jeg skubbet mit teeslag lidt og vi endte derfor i højre rough. Min far havde hooket sit drive ned i roughen i venstre, så ingen af boldene lå synderlig godt. Vi besluttede dog at min lå mindst dårligt, og Jan fik revet et 6-jern op venstre om green. Derfra pitchede jeg et rigtig godt indspil ind til en 2-meter og den gamle fulgte op med et superbt putt lige midt i hullet til en rigtig god par-save. På hul 12 var driveren tilbage på plads igen og fyrede jeg et kæmpe drive ned i midten af fairway. Med 110 meter til pinden tog Jan 8-jernet frem, men KLIK! Et total shank som sendte bolden i en blød bue næsten vinkelret højre over på hul 11. Med tanke på de mange søer, åer og den tykke rough, så var det et mirakel at vi "bare" endte på den modsatte fairway. Fra omkring 50 meter lobbede jeg ind på green hvor vi fik begrænset skaden efter at have to-puttet til en bogey.
På det lille par-3 hul 13 slog jeg et 8-jern op 4-meter fra pinden, hvorfra Jan var meget tæt på at hole for birdie, men vi måtte nøjes med en par. På hul 14 forsøgte jeg et stort hook rundt om skoven, men fik trukket den direkte ind i træerne. Heldigvis sendte min far et rigtig godt drive ud i knækket. Derfra fik jeg cuttet mit jernslag lidt og missede green højre om. Bolden var dog heldigvis nået forbi bunkeren, og lå ganske tilforladeligt i greenkanten. Desværre var den gamle lidt for aggresiv på sit chip, og som endte over green i roughkanten. Jeg fik dog spillet ind til en gimmie, men vi havde allerede smidt nogle dumme slag på bag-ni. På hul 14 missede vi begge green venstre om, Jan dog kun med et par meter. Derfra chippede jeg ind til 1½ meter, men et kraftigt højre-venstre break snød min far, og han missede vores par-putt. Det betød at vi nu var +4 på bag-ni, +7 totalt, og vi var enige om at nu skulle vi sgu' tage os sammen og holde den hjem i 79.
Det startede dog ikke så godt, da Jan hookede sit drive ud på stranden på hul 16. Jeg tog derfor ingen chancer og sigtede mit drive ned af højre side af fairway. Jeg kom til at trække den lidt, men heldigvis betød det ikke andet end at vi istedet for tog den frække linje ned af venstre side af fairway, og dermed enormt langt fremme i banen. Istedet for at prøve noget fancy og gå efter pinden, så besluttede vi dog igen at lægge op kort af fairwaybunkers. Jan virkede meget nervøs, og fuldflækkede sit jernslag. Som man dog ofte ser med et flæk, så ender resultatet tit med at blive ganske fornuftigt, og det skete da også denne gang, da bolden lagde sig i en fornuftig position i fairway. Jeg slog en godt ramt gapwedge fra 93 ind til 4 meter og den gamle puttede hen til en gimmie par.
På teestedet på hul 17 var det svært ikke at nyde livet lidt. Det havde klaret op i løbet af eftermiddagsrunden og vinden havde nu lagt sig fuldkommen. Den kuperede fairway spillede med skygger og lys i aftensolens skær og den lave sols stråler varmede dejligt på ryggen. Jeg sendte et langt drive ned af højre-siden, i semiroughen mellem hul 17 og hul 14. Jan havde drivet ud i midten af fairway, men væsentlig kortere. Jan ville gerne spille min bold, så jeg samlede hans op fra fairwayen. Man kunne frygte at tanken om hans shank på hul 12 sad i baghovedet, det gjorde det nemlig i den grad for mig da jeg stod og så på at Jan gjorde sig klar til at slå. Vi nåede dog ikke så langt da bolden på fjortende tee efter først ét "FORE" og dernæst endnu et, meget forsinket, "FORE" ramte min farfar direkte på knysten så han røg om kuld. Heldigvis havde han kun fået et slag og en hævelse, men det var stadigvæk et chok for os allesammen. Min far genfandt dog koncentrationen og slog, til min store lettelse, et perfekt ramt 7-jern indover det store træ og frem midt i fairway. Jeg slog et solidt sandjern ind 3 meter fra hullet og min fars gode birdieforsøg tog hulkanten. Par.

Så manglede vi kun ét hul, det lumske hul 18. Hele dagen havde min gode ven fra Korsør, Rasmus Henningsen, spillet foran os og her på sidste hul havde han slået tredjeslaget fra fairway langt fremme. Efter han hankede op i sin vogn og begyndte at trække fremad, så besluttede jeg mig for at nu kunne jeg sagtens slå. Jeg ramte bolden lige i sweetspot og den tordnede ned af midten. Den var så lang, at den ramte Rasmus' vogn og sprang baglæns og højre ud i semiroughen. Hold da op. Desværre havde den faktisk puttet sig lidt i roughen, så istedet for et perfekt leje midt i fairway, endnu længere fremme, så lå vi nu lidt svært. Den gamle slog dog et solidt slag op lige venstre om green. Derfra chippede jeg - meget tæt på at hole - to meter for langt af pinden. En afsluttende bogey ville være virkelig ærgelig, men heldigvis så viser min far klassen ved at hole en super par saver! Vi ender dermed andenrunden i 79 slag, 70 netto. Da vi kom ind kunne vi se at det rakte til en delt 1. plads, men alle var endnu ikke kommet ind, og der var et par stykker på banen der stadig havde en teoretisk chance. Førstepladsen skulle afgøres med sudden death omspil, så vi måtte derfor vente noget tid.


Tre generationer Folsberg i aftensolen på hul 18 efter en lang og dejlig dag.

Endelig var det sidste hold dog på vej op af hul 18, og da de var røget langt bagud, så kunne vi sætte omspillet i gang. Vi skulle ud mod to gutter i 30'erne fra Odense Eventyr. Der var godt med tilskuere, vel omkring 20-30 mennesker alt i alt, hvilket kun var med til at øge spændingen. Jeg lagde ud med at hamre et gigantisk drive afsted. Perfekt ramt og med en stor draw, så endte bolden midt i fairway, kun 30 meter fra green! Jan havde dog også slået et godt drive ud i fairway, og da han indrømmede at være rystende nervøs, så blev vi enige om at jeg skulle slå andetslaget. Desværre for os, så fik jeg trukket min pitchingwedge fra omkring 105 meter og vi endte i venstre greenbunker. Typisk nok så var det første gang i løbet af dagens 37 huller at vi var i bunker, så det endte med at den gamle duffer sit bunkerslag og jeg dernæst går tungt i mit forsøg fra bunkeren. Bolden kommer dog op 3 meter fra pinden. Vores modstandere havde slået over green og chippet ind til 2 meter. Vi putter først og min far sender et rigtig godt forsøg afsted, som desværre tager en kæmpe hestesko rundt tilbage i fjæset på os. Vores modstandere holer derefter for en par, og vi må give dem hånden og sige tak for spillet.

Vi ender på andenpladsen og får hver en lækker windbreaker fra Galvin Green for vores strabadser. Jeg er rigtig, rigtig godt tilfreds med vores indsats, og at vi leverer to bruttorunder i 70'erne. Endnu en gang har vi haft en super hyggelig og dejlig dag, både min far, min farfar og jeg selv. Det ville naturligvis have været sjovt at få indgraveret sit navn i pokalen, men jeg er stolt over at vi igen placerer os i toppen af leaderbordet. Forrige år blev vi nummer 8, sidste år nummer 3 og i år altså nummer 2. Det er sgu' godt gået. Tak for spillet du gamle :o)

Desværre har matchledelsen i Sct. Knud ikke opdateret scores på golfbox i år, så jeg kan ikke vise den samlede stilling, men vores scorekort skal vi da ikke snydes for, så det kan ses lige her:


Den endelige score efter 36 hullers strabadser fra backtee i Nyborg. Ganske imponerende egentlig.


Et pludseligt dyk i formkurven
Da jeg havde slået så godt til bolden i Nyborg, så var jeg ikke nervøs for min indsats i den kommende weekends klubmesterskaber. Det skulle dog vise sig at jeg nok skulle have trænet lidt putning...
Jeg fik fornøjelsen af at skulle spille i bold med Mikkel Larsen, som jeg kender fra Tirsdagsklubben, samt førsteholdsspillere og plushandicappere Mathias Boksa og Patrick Bach Jensen. Vejret var absolut ikke godt, både koldt og blæsende og med lidt regn nu og da og formatet hed 36 hullers slagspil fra backtee. Efter en sløv for-ni uden et eneste ét-put, så turnede jeg i +4. På bag-ni gik det dog helt galt. På hul 15 slog jeg to bolde fra tee som begge endte under en halv meter out-of-bounds, og det kostede en 8'er. Det endte med at jeg var hjem i uhyrlige 49 slag og jeg måtte derfor skrive under på en ydmygende 89'er. Den dårligeste runde i tre år. Hele dagen havde jeg puttet forfærdeligt. Greens var sådan set gode og hurtigere end nogensinde, men det gjorde bare at jeg ikke kunne finde hastigheden. Hver gang enten underlæste jeg dem og slog for blødt, eller jeg overplacerede dem og slog for hårdt. Jeg havde kun haft ét eneste 1-put, nemlig da jeg "reddede" min 8'er på hul 15.
Andenrunden føltes ikke meget bedre. Svinget sad lidt bedre, men putteren var stadigvæk helt væk. Efter at have rundet for-ni i +3 med tre 3-putt, så gik det galt på par-5 hullet 12. Jeg lå pin-high højre om green i to, men chippede for tæt på kanten af plateauet midt på green, og bolden trillede hele vejen ned og ud af green. Næste forsøg nåede ikke op over toppen, og jeg endte med en sørgelig triplebogey. Jeg lavede årets kun anden birdie på hul 14, men en tur i skoven på hul 16 kostede en doublebogey og jeg endte derfor min andenrunde i 80 slag, +7. Jeg havde intet mindre end 40 putt i andenrunden, og ikke ÉN eneste gang formåede jeg at 1-putte. Virkelig skuffende og langt under niveau.

Dagen efter skulle jeg spille hulspilskvartfinale mod en af de lokale; Patrick i handicap nogen-og-6. Det endte med at blive endnu en skuffelse. Det lange spil var aldrig for alvor skarpt, og igen var putteren fuldstændig væk. Da Patrick samtidig spillede rigtig godt, så var det svært. Jeg var 2-ned på turnen da Patrick havde rundet i +1, men kom tilbage til all square efter 11. Desværre for mig så lukkede Patrick matchen med en flot birdie på hul 17 til en 2/1 sejr. Selvom Patrick er en modstander jeg forventer at kunne slå i 9½ ud af 10 gange, så måtte jeg se i øjnene at det bare ikke var min weekend. Igen havde jeg puttet forfærdeligt og en 2-meter for par på hul 16 var dagens eneste 1-putt, og samtidig det længste put jeg havde holet hele weekenden. Overvej det lige: 55 spillede huller og det længste man har smidt i med putteren er en 2-meter... Så kan man godt nok heller ikke forvente noget som helst.

En tiltrængt pause, og tilbage på sejrsskamlen!
Efter min uventede og skuffende exit fra klubmesterskaberne, så havde jeg virkelig mistet al lyst til golf i dagene efter. Jeg sprang Tirsdagsklubben over og var først tilbage i Korsør Golfklub sidst på ugen hvor jeg fik en lektion fra Jan og derefter trænede næsten 2 timer på putting green. Om søndagen d. 5 september var jeg nemlig tilmeldt den årlige Løvfaldsturnering, som jeg for to år siden vandt med en runde i par. Jeg havde overvejdet at melde fra, men endte med at stille op, da jeg gerne ville sætte tingene på plads, og vise for folk at sidste weekends blow-up i klubmesterskaberne havde været en enlig svale.
Jeg havde fået fornøjelsen af at spille sammen med andetholdsspiller Kenneth Stoumann, en rigtig flink fyr i handicap 1.3 som jeg svinger godt med på banen. Jeg fik en dejlig start da jeg splittede fairway med min driver og fulgte op med et sandjern ind til 2½ meter og en birdie! Dernæst fulgte to regulation pars før jeg sendte et 7-jern fra 136 meter ind til under en halv meter fra pinden på hul 4. Endnu en birdie var den naturlige konsekvens af det klasseslag. I øvrigt den første på det hul siden Åbningsturneringen tilbage i april... På hul 5 var jeg endt lige højre om green i to men chippede ind til en sikker birdie og dermed 3 under par efter de første fem huller. De næste tre huller resulterede alle i sikre regulation pars før jeg sendte et 8-jern fra 124 meter ind 2-3 meter fra stokken på hul 9. Desværre tog mit forsøg hulkanten og jeg måtte "nøjes" med en for-ni i 33 slag (-3) efter at have ramt samtlige fairways og greens. Det var samtidig en kæmpe forbedring i forhold til hvad jeg havde præsteret de seneste par runder, og jeg var opsat på at holde fast i det gode spil på de sidste ni.

Desværre startede det ikke så godt da jeg trak et ellers godt ramt drive ud i træerne i venstre. Da jeg kom frem til bolden viste det sig heldigvis at den havde ramt grenene og hoppet ind på fairway på hul 9. Jeg slog et godt layup slag op i perfekt position på hul 9's teested. Med omkring 50 meter til pinden så ville jeg slå en lille lobwedge ind på green, men i tilbagesvinget gik der noget helt galt. Jeg fik ikke roteret tilbage og da jeg kom ned gennem bolden var jeg således helt ude af position. "KLIK!" sagde det, da jeg fuldshankede tværs over fairway og ud i roughen og træerne højre om green. Derfra havde jeg et svært slag som skulle under et overhængende træ, over en bunker og op til pinden. Heldigvis slog jeg et perfekt indspil ind til en gimmie...
Efter således at have overlevet mit første hul hvor jeg var i problemer, så var det tilbage til "smooth sailing" på de næste par huller. Efter en regulation par på hul 11 gik jeg efter green på hul 12 men endte kort af. Derfra et perfekt chip hvor jeg udnyttede plateaubakken til at stoppe bolden 2 meter fra hullet. Desværre missede jeg mit birdieput. Både hul 13 og 14 blev spillet på fornuftig vis i regulation, og da jeg nåede hul 15 var jeg opsat på ikke at slå out-of-bounds, som jeg har gjort et par gange i år, hvor jeg har haft en god runde kørende. Jeg rev derfor et godt drive langt ind på fjortende fairway, men fulgte op med et tungt ramt 9-jern som ikke nåede op på green. Mit chip fra bakken var ikke helt skarpt nok og jeg måtte notere dagens første bogey. På hul 16 lavede jeg en kæmpe fejl da jeg hookede mit drive ud i træerne i venstre. En dum og irriterende fejl som jeg har præsteret et par gange de sidste par måneder. Fra et forfærdeligt leje var jeg tvunget til at chippe sidelæns ud på fairway, men mit tredjeslag var både sjusket og uskarpt og endte langt fra hullet. Derfra gjorde jeg katastrofen komplet ved at tre-putte. Øv! På hul 17 slog jeg dog en god hybrid ud i fairway og fulgte op med et perfekt 5-jern ind på green, 4-5 meter fra pinden. Jeg fik sendt et rigtig godt forsøg afsted, men mit birdieput sneg sig lige højre om hullet og jeg måtte nøjes med par. På hul 18 sluttede jeg af med en lidt uskarp gapwedge ind til en 5-meter og derefter to putt til en sikker par.
Jeg endte dermed runde i even par, nøjagtig ligesom for to år siden. Efter mine to opreguleringer i klubmesterskaberne var jeg røget op i 4.1, men med dagens runde i 70 netto røg jeg ned i 3.8 - det laveste handicap jeg endnu har haft. Det viste sig samtidig at min runde var god nok til at gentage succes'en fra 2008, da jeg endte tre slag foran netop Kenneth Stoumann, som havde haft en elevatorrunde af rang med 6 bogeys og 6 birdies. Den samlede stilling kan ses her og mit scorekort kan ses lige her:


En rigtig solid runde, hvor der dog blev trukket lidt i håndbremsen til sidst.

Oprykning med Golfteam Storebælt og afslutning i Tirsdagsklubben
Efter min turneringssejr i Løvfaldsturneringen stod den igen på pause fra golf. Solnedgangen var begyndt at komme tidligere og tidligere, og jeg følte samtidig at jeg havde ramt mit mæthedspunkt mht golf. Sådan går det som regel for mig når vi kommer ind i september og diverse turneringer lukkes ned. Jeg havde dog endnu en meget vigtig golfturnering tilbage. Denne gang var det dog ikke som spiller, men derimod i rollen som holdkaptajn. Golfteam Storebælts tredjehold havde kvalificeret sig til oprykningsspil som skulle afholdes søndag d. 12 september i Gilleleje Golfklub, og da jeg har ageret holdkaptajn for holdet i år, så tog jeg det på mine skuldre at arrangere en ordentlig tur for holdet. En detaljeret beskrivelse af turen og oprykningsspillet forfattet af undertegnede kan ses på Korsør Golfklubs hjemmeside.
Har du ikke tålmodighed til det, så kan jeg sige at vi endte på andenpladsen ud af de 12 hold og sikrede os oprykning. Et stort tillykke til drengene.

To dage senere var der generalforsamling i Tirsdagsklubben. Jeg sprang det traditionelle spil fra rød tee over og ankom istedet til fællesspisning om aftenen. Efter maden gik generalforsamlingen i gang hvor der blev nævnt flere interessante mulige tiltag. Det vigtigste var muligheden for ugentlige officielt tællende turneringer. Debatten var også oppe sidste år, men endte med at løbe ud i sandet af tekniske årsager, men nu tyder det på at blive en virkelighed. Det vil betyde at jeg kan blive reguleret i mine Tirsdagsgolfrunder, hvilket ville være super fedt. Jeg håber det ender med at blive en realitet til næste sæson. Efter generalforsamlingen var der uddeling af præmier for årets spil, og her var jeg ganske godt repræsenteret - for at sige det mildt. På trods af nogle dårlige afsluttende runder i Tirsdagsklubben, så har mit spil undervejs i sæsonen været utrolig godt. Det lykkedes mig derfor at opnå følgende placeringer:

Bedste nettogennemsnit: 2. plads - jeg endte med 73,84 mens Frede havde 73,69...

Brutto Eclectic: 2. plads - med 57 slag endte jeg tre slag efter suveræne Henrik Madsen.

Bedste stablefordrunde fra backtee: 1. plads - en runde i 40 point i juli sikrede mig sejren her.

Tirsdagstabellen: 1. plads - Suveræn sejr med 120 point og 18 point ned til nr. 2.

Netto Eclectic: 1. plads - med en førsteplads genvandt jeg Tirsdagspokalen til Sachas store fortrydelse.

Derudover har året budt på 6 førstepladser, 2 andenpladser, 3 tredjepladser og 2 fjerdepladser i Tirsdagsspillet. Kun fire gange er jeg sluttet uden for præmierne. Det er helt klart tilfredsstillende, på trods af skidt spil i anden halvdel af august måned. Samtidig levede jeg op til de målsætninger jeg satte inden sæsonstart, men mere om det i næste indlæg. En oversigt over de enkelte Tirsdagsplaceringer kan findes i dette word-dokument og en samlet oversigt over vinderne af sæsonpræmierne kan ses på Tirsdagsklubbens hjemmeside.

Det bliver alt for i dag, næste gang vil jeg tage og opsummere min golfsæson, hvad var godt, hvad var skidt - levede jeg op til alle min målsætninger, hvad bliver næste års målsætninger osv. Alt det, samt en mulig ny tegning (!) vil følge næste gang jeg opdaterer siden her.


Indtil da, hit 'em straight!

- Lars


Kommentarer