29.02.2012 » Livstegn.
Goddag igen. Så gik der lige pludselig et godt stykke tid siden sidste update. I dag er det skudår, og jeg vil gerne benytte chancen for at slå fast, at der ihvertfald kommer mindst én update inden næste gang det er den 29. februar.
Anyhow, sidste gang i hørte fra mig havde jeg lige påbegyndt min halvt år lange barsel. Nu er der omkring 6 uger tilbage til jeg skal starte på arbejde igen, og jeg aner simpelthen ikke hvor de første 4½ måned er blevet af... Måske hvis jeg nu gennemgik den søde barselstid kronologisk, så kan det være jeg kan hitte ud af det:
Et tre-årigt projekt afsluttes
Så vidt jeg kan huske, så lagde jeg de første fliser i vores indkørsel for tre år siden, og fik relativt hurtigt lagt fliserne frem til starten af vognporten. Derefter gik projektet i stå, da jeg læssede både afrettersand og flisepaller over i det ufærdige stykke af indkørslen, i forbindelse med anlægning af forhaven, hvor de før lå opbevaret. Nu skulle det dog være, og efter først at have anlagt et højbed mellem forhave og indkørsel, så gik jeg igang med at flytte fliser og jævne afrettersand ud. Derefter lånte jeg en pladevibrator og gik i krig med at vibrere sandet og glatte ud. Slutteligt kunne jeg så lægge fliser. Jeg fræsede mig igennem to diamantskiver til min fliseskærer, kørte et smut op nord for Ringsted og hentede et gratis trailerlæs af ekstra fliser fra den Blå Avis, samt hentede adskillige læs kantfliser fra trælasten i Slagelse, men efter 14 dages hårdt arbejde kun afbrudt af hygge med Sacha og Lucas, bleskift, afbøvsninger, etc., så kunne jeg konstatere at jeg var blevet færdig med indkørslen.
Klik for at se før/efter. Jeg var en anelse træt i ryggen om aftenen de dage.
Som man kan se på billede #2 så kom der også lige pludselig lidt grønt. Vi plantede Potentil op langs indkørslen, og lige efter træpælen (hvor der skal sættes en lille hvid havelåge), så har jeg lavet et højbed med Rhodondendron. Bag dem er en lang række af Kirsebærlaurbær for at skærme for indkørslen. Til venstre ses højbedet hvor der er plantet adskillige blomsterløg og der til foråret sættes Dahlia der hvor de fire blomsterspande er gravet ned. Slutteligt fik vi plantet ligusterhæk ved skraldespandsstativet for at skærme af, samt ekstra hækplanter i den noget tynde og underudviklede hæk rundt om den japanske have.
Swimming with the fishes
Her er ikke tale om en mafiagangsters skæbne, men derimod de oplevelser vi fik på vores planlagte ferie til dykkerparadiset i Sharm El-Sheik, Egypten. Vi tog afsted i slutningen af november på en 2-ugers ferie, med ophold på først et 4-stjernet hotel og derefter et vanvittigt lækkert 5-stjernet resort. Det var en super dejlig tur. I løbet af de 14 dage havde vi præcis 2 tilfælde af overskyet vejr, som i den her forbindelse betyder: "Himlens eneste sky glider for solen i ca. ét minut, hvorefter den forsvinder igen". Det var helt fantastisk. Lucas var i sit és og højt elsket af de egyptiske tjenere på hotellerne, mens Sacha og jeg fik koblet totalt fra i varmen. Vi havde mellem 20-30 grader hver dag, og selvom der nogle dage blæste ret kraftigt (det egyptiske svar på vinter), så var det ikke noget der slog os ud. Vi fik købt snorkeludstyr og på skift dykkede vi rundt mellem fisk og koraller. Det første sted var flot, og vi var imponerede, men det var også fordi vi ikke helt vidste hvad vi skulle forvente. Stranden der var meget meget lang, og med sandbund og spredte koralformationer. Der var nok omkring 3-400 meter ud til drop-off, hvor det pludslig bliver dybt og korallerne klynger sig til kanten i millionvis. Og da badebroen kun gik omkring 100 meter ud, så nåede vi desværre aldrig ud til drop-off, da vi ikke vidste at det var DÉR det for alvor blev flot. Det næste sted vi boede derimod, der var var omkring 70 meter ud til dropoff, med en badebro der gik HELT udover kanten. Der fik vi simpelthen vores livs oplevelse. Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Krystaltklart vand med sigtbarhed på over 50meter i alle retninger og millioner af fisk og koraller i alle verdens farver. Jeg kan kun begræde at vi ikke nåede at få leveret vores LUMIX FT2 undervandskamera, så vi måtte nøjes med at købe nogle inferiøre éngangskameraer til undervandsbrug. Vi fik dog stadig taget nogle ganske pæne billeder, som kan ses i galleriet.
Jeg nåede at se et kæmpe udvalg af fisk, heriblandt den 2 meter lange Napoleonsfisk en tidlig morgen, Barracuda, Titan triggerfish, Giant clams, samt et kæmpe udvalg af kirurgfisk, somerfuglefisk og klovnfisk. Det var simpelthen en enestående oplevelse, og det kan ikke undgå at gøre en lidt "spoiled". Når vi sidder og kigger på rejser nu, så er det ikke tilstrækkeligt at vandet er azurblåt og stranden er hvid. "Er der nogle koraller??? Hvilke fisk???". Det skal sgu' opleves.
En brat opvågning
Da vi så skulle hjem havde vi noget af en Tycho Brahes dag. Bussen til lufthavnen var forsinket pga strejke, så vi skulle stresse helt vildt da vi endelig nåede frem. Pludselig var vores gate ændret og folk blev kastet ud i lufthavnsbusser for at blive kørt til flyet. Da vi så endelig var på plads, så manglede der åbenbart nogen. Det gjorde at vi missede vores take-off tid, og røg bag i køen. Køen som i øvrigt blev serviceret af ÉN taxilastbil (dem der hiver flyet ud fra "parkeringspladsen"), da de to andre var i stykker. Da vi så, forsinket, landede i København så var det et forfærdeligt vejr. Storm og piskende regn og 2-3 grader. Føj. Jeg skulle helt ud til P15 for at hente bilen, og da jeg endelig var kommet derud (pissevåd), så var batteriet fladt. Fantastisk! Min telefon var også flad, så jeg kunne ikke engang ringe til Sacha, som stod med en sovende Lucas i parkeringshuset ved Terminal 2 og sige det. Så ud i regnvejret, hen og vente på shuttlebussen, tilbage til Terminal 2, skubbe kufferter ind ud af det kolde parkeringshus og ind i terminalen, ringe til Tryg Vejhjælp og vente. Da han så ringede mig op viste det sig at han ikke kunne tage mig med ud til P15, da der allerede var 2 passagerer med. I samme sekund så jeg shuttlebussen køre forbi udenfor. Argh! Løb alt hvad remmer og tøj kan holde, igennem regnen og indhentede så bussen oppe ved et lyskryds, og kom ind. 50 meter længere fremme holder den ind på et stoppested (...) og skal skifte chauffør. Det går der 5 minutter med. Derefter ud med P15, men denne gang ræser han direkte forbi uden at stoppe og fortsætter ud til P17. Der skal han så holde i 7 minutter og vente pga hans køreplan. Jeg er den eneste i bussen... Endelig når jeg dog frem til min bil og mekanikeren. Han kickstarter motoren, jeg siger mange tak og ruller ud mod Terminal 2. Her får vi så læsset bilen som står kørende imens og endelig kan vi sætte næsen hjemad; kolde, gennemblødte og 3 timer forsinket. Da vi så kommer hjem kan jeg konstatere at den efterårsstorm der ramte Danmark mens vi var væk havde knust vores japanske port og slynget rundt med diverse artefakter fra carporten. Velkommen hjem.
Gøjen
Lucas vokser som en raket. Han er snart 8 måneder gammel, og er blevet ganske mobil. Han kravler/hiver sig rundt og piller ved alting. Åbner skuffer og låger, hiver ting ud, rejser sig op af alt han kan komme i nærheden af, og driver kattene til vanvid. Den dejlige dreng.
Tid til at baby-proofe sit hjem.
Det har virkelig været en fornøjelse at gå hjemme sammen med ham. Om to uger starter han i dagpleje og så har jeg 4 uger hvor jeg skal køre ham ind inden jeg starter på arbejde igen. Det bliver mærkeligt at komme tilbage...
Status på golfsæson 2011
Da min fremragende sæson 2010 blev afsluttet, så opstillede jeg en række mål for sæson 2011. De lød som følger:
- Jeg skal ned i 2,x i handicap. Handicap 4 muren blev brudt i år, næste år må det blive handicap 3.
- Jeg skal under 70 slag i en officiel og tællende runde.
- Jeg skal under 75 slag pr. runde i sæsongennemsnit.
- Jeg skal under 30 putt pr. runde i sæsongennemsnit.
- Jeg skal være fast mand på Korsør Golfklubs andethold (spille mindst 4 ud af 6 kampe).
- Jeg skal slutte sæsonen ubesejret i Danmarksturneringen.
- Jeg skal vinde Tirsdagstabellen.
- Jeg skal slutte i TOP3 i Tirsdags-bruttoeclectic.
- Jeg skal slutte i TOP10 i en ranglisteturnering.
Hvordan gik det så? Tja... Knap så godt:
- Istedet for at gå ned i handicap så gik jeg op i handicap... Jeg startede sæsonen i handicap 3,8 og sluttede den i 4,6 uden at have haft én eneste runde under handicap.
- Under 70 slag, hmm? Hvad med bare under par? Årets bedste runde blev et par 76’ere i Tirsdagsklubben.
- Efter at have forberedret min gennemsnitsscore de sidste 2 år i træk, så fortsatte den trend desværre ikke i år. Resultatet blev 78,8 hvilket faktisk er 1½ slag dårligere end mit højeste snit (2007, hvor jeg startede med at føre statistik).
- Putts pr.runde endte med 32,7 hvilket også var det hidtil dårligste resultat (32,6 i 2008).
- Jeg spillede to kampe på andetholdet (begge nederlag, bla. mit første hjemmebanenederlag i single nogensinde for Korsør). Derudover blev det til to kampe på tredjeholdet, en single og en foursome, begge sejre.
- Jeg lå godt til i Tirsdagsklubben halvvejs inde i sæsonen, men da Lucas kom til verden, så blev der skruet ned for golfen. Jeg endte på en 6.plads efter kun at spille én ud af de sidste 8 tirsdage.
- De eneste to ”ranglisteturneringer” jeg spillede i 2011 var Ishøj (T-47) og Værebro (T-50). Ikke just fantalastisk.
Så for at runde af, så var sæson 2011 meget skuffende rent golfmæssigt. Tilgengæld så kom Lucas til verden, og så gør det sgu egentlig ikke så meget.
For et par dage siden var der GTS spillermøde nede i Korsør Golfklub, hvor Steen Tinning spurgte mig, hvilke ambitioner jeg havde for år 2012. Jeg nåede ikke rigtig at tænke mig om, og svarede nærmest pr. automatik ”Være en god far for min søn”. Hvis jeg skal sætte nogle golfmæssige ambitioner, og det skal jeg vel, så må det være følgende:
- Komme tilbage under 4,0 i handicap.
- Spille mindst 4 ud af 6 kampe for andetholdet.
- Være ubesejret i mine singler.
- TOP3 i Tirsdagsklubben.
Om jeg så kan leve op til det må tiden vise. Umiddelbart satser jeg på en træningsindsats der hedder Tirsdagsklubben plus en enkelt ugentlig træningsdag på rangen eller kortspilsområdet. Vintertræningen er gik i gang i den grønne lade i starten af januar, og som altid var det interessant pludselig at stå med en golfkølle i hænderne igen. Da sneen stadig lå over Danmark var jeg en tur i golfsimulatoren i Trelleborg GK, men det er nu engang ikke det samme, som slag i det fri, så efter sneen er smeltet igen, så har jeg udnyttet muligheden på range i Korsør et par gange. Jeg rammer ikke bolden specielt godt for tiden, men der er heldigvis også lang tid til årets første turnering, som igen i år bliver Ishøj Subelite Open i d. 21 april.
Allerede weekenden efter skal første turneringsweekend i Danmarksturneringen afvikles, så der er ikke specielt lang tid til at komme i form.
Jeg var ude på range med Sacha og Lucas i dag, og fik taget lidt film som kan ses herunder.
Jeg kommer lidt for meget indover den i nedsvinget. Har vi hørt den før?
Lucas morede sig til gengæld kosteligt over mine skæverter. Det viste sig at hver gang jeg slog hjernet i måtten, så skraldgrinede han. Det kunne jeg naturligvis ikke lade være med at udnytte med en hurtig række prøvesving:
For fanden hvor jeg elsker den knægt :o)
Indtil da, hit 'em straight.
- Lars
|
Kommentarer
|
|
| |