21.07.2012 » Bjørnen sover, bjørnen sover.
Langt om længe er jeg ude af min dvale og endelig fik jeg taget mig sammen til at skrive lidt på hjemmesiden.
Meget er sket på hjemmefronten siden sidst. Lucas er nu begyndt at stavre rundt med sin gåvogn, og kante sig rundt langs sofabord og sofaer. Han rejser sig op af alting og åbner og lukker skuffer og låger. Det har medført at jeg har monteret babysikring på vores skabe i køkkenet, hvilket igen medfører konstante lammere i skulderen hver gang vi flår i en skabslåge og glemmer babylåsen. Også badeværelset har fået en tur. Vores toiletpapir ligger nu konsekvent sammenrullet som et sjusket garnnøgle i badekaret, mens Lucas´ fumlerier ved toilettet har medført softclose og lås på brættet. Fagre nye verden...
Tiden flyver her på bjerget. Lucas har allerede rundet sit første år (!), hvilket blev fejret med lungebetændelse og 40 i feber. Jeg selv er i øvrigt blevet 29 i mellemtiden. En anelse skræmmende at tiden går så hurtigt. Jeg føler mig absolut ikke som en mand på vej ind i 30'erne, men den fornemmelse er jeg formentlig ikke den første 29-årige der har haft. Alligevel, at jeg kun har et enkelt år tilbage af mit liv i 20'erne... Det er sgu' underligt. Gad vide om mine forældre også havde det sådan da de selv var i samme situation, og om man har det på samme måde når man runder de 40, 50 osv. Det må jeg huske at spørge min kone om ;o) *SNAP*
Om det er i respons til min alder skal være usagt (USAGT, skat, ikke gentaget i det uendelige), men jeg har været ude og lave en investering. Min gamle laptop havde efterhånden et par år på bagen, og var i forvejen ikke en hurtigløber - den blev købt for sin meget lave vægt og handy størrelse. Tiden var derfor moden til at købe en kraftig bærbar, da jeg gerne ville kunne spille spil og se film i HD på toget, noget min gamle bærbar ikke havde muskler nok til. En uges tid efter min fødselsdag investerede jeg derfor i dette monstrum, efter længere tids research:
MSI GT60
Til de "Tech-savvy" (hvilket nok udelukker 100% af min læserskare) kan jeg lige nævne maskinens specifikationer:
Intel Core i7-3610QM (Quad core 3,3 ghz)
Geforce GTS 670M (3GB GDDR5 ram)
8 GB DDRIII ram
750 GB harddisk
15,6" full HD skærm
...Og en masse lir så som THX Trustudio lyd med subwoofer, LED lys i tastaturet, Steelseries gaming tastatur, Killer Gaming netgear osv.
Alt i alt en totalt spritny state of the art maskine, som kom på markedet 3 dage før jeg købte den. Selvom den er utrolig kraftig og har en lækker overflade af børstet stål, så vejer den "kun" 3,5 kg, hvilket er ganske lavt for en gaming laptop. Perfekt til at stikke i tasken. Det har gjort min togtransport væsentlig mere underholdende, da jeg har et bagkatalog af spil fra de sidste 6-8 år jeg skal kværne mig igennem :o)
Tiden skrues tilbage
Tilbage i slutningen af april stod den på golf for undertegnede. Efter 36 huller i Ishøj uden den store succes, hvor andenrunden dog trodsalt var ét slag bedre end handicap, så stod den på divisionsgolf weekenden efter, d. 28-29 april.
Jeg stillede op for tredjeholdet og skulle agere førstesingle mod hhv. Holbæks førstehold på hjemmebane og Storstrømmens andethold på udebane. I min første kamp kom jeg ud mod tidligere Challenge Tour spiller Kenneth Mårtensen i handicap +1 eller deromkring. At sige jeg kom i menneskehænder må være en underdrivelse. På trods af selv at spille fornuftigt (to over par), så var Kenneth suveræn og lukkede med en birdie på hul 13 til en 6/5 sejr, på en dag hvor han var -4, uden en bogey... Ouch. Resten af kampen var mere tæt, men endte desværre med en 8-6 sejr til Holbæk.
Dagen efter tog vi den lange køretur til Storstrømmen hvor vi skulle spille i stormvejr, men pæn sol. Dagens modstander var en amatørspiller i handicap 1. Igen spillede jeg fornuftigt, men et par afgørende birdies fra modstanderens side - den sidste på hul 17 efter at have slået teeslaget til en gimmie - betød et 2/1 nederlag. Holdets nederlag endte med at blive på hele 2-12, og det ser allerede nu lidt sort ud for overlevelse.
Blöda Lönid og Vulkanernes ø
Efter divisionskampene røg golfen lidt i baggrunden. Sacha havde travlt med skole og masser af møder, der gjorde at jeg ikke kunne deltage i Tirsdagsgolfen og samtidig havde vi taget en uges ferie hvor vi skulle ud at rejse. Turen gik denne gang til Island. Det blev en fantastisk tur, trods lave temperaturer. Da vi landede steg vi ud til 5 grader, storm og hagl... De øvrige dage bød heldigvis på både sol og temperaturer helt op til lige under 10 grader. Vi fik set en masse flot natur, badet i varme kilder og hygget med Lucas. Super dejlig ferie. Jeg vil sørge for at oprette en folder med billeder fra Island i Galleriet ved lejlighed. Indtil da, så kan I nyde dette billede af en lille frækkert i den blå lagune:
Gøjen.
Sommer i Danmark og Division igen
I slutning af maj begyndte den danske sommer for alvor at hærge, og det betyder masser af blæst, lave temperaturer og sporadiske byger. Tiden her op til Sachas sommerferie var frygtelig travl og stressende, så der var hverken tid til golf eller havearbejde.
Første weekend i juni skulle der dog spilles Danmarksturnering, denne gang hjemme mod Møn og ude mod Holbæk. Om lørdagen dannede jeg foursome makkerpar med Henrik "Frede" Frederiksen, og på trods af at vi svinger fantastisk sammen på det personlige plan, så svingede vi begge skidt rent spillemæssigt den dag og vi tabte 4/3. Holdet tabte 5-9. I mens jeg havde spillet havde Sacha været derhjemme med Lucas med høj feber og jeg skyndte mig hjem straks efter kampen. Stakkels Sacha havde på det tidspunkt over 40 i feber, og det fortsatte resten af dagen og natten. Det betød at jeg måtte melde afbud til søndagens kamp. Holdet fik en regulær lektion af gruppens førerhold og tabte med hele 14-0. Hvis overlevelsen skal sikres, så skal de sidste 2 kampe i august vindes, samtidig med at Holbæk skal slå et af de to tilbageværende hold i en af deres to kampe. Ikke umuligt, men svært.
Digitalt maleri
Da juni ikke just bød på "ude-vejr", så gravede jeg istedet i gemmerne og fandt et par gamle halvfærdige tegninger frem, som jeg havde haft liggende de sidste to-tre år. Jeg fik støvet mine Photoshop-evner af og satte i værk. Resultatet blev nedenstående:
Min version af aristokraten Lord Rust, inspireret af Discworld bogserien.
Forhåbentlig får jeg tid til at kigge nærmere på nogle af de andre halvfærdige sager jeg fandt frem i løbet af 2012. Eller hvem ved, måske endda lave en ny tegning fra grunden...?
I gang i Tirsdagsklubben, og ny personlig rekord
Da Sacha endelig fik sommerferie, så åbnede det også op for at jeg igen fik tid til at spille Tirsdagsklub. Første turneringsdag var tirsdag d. 26/6. Jeg havde ikke rørt en golfkølle siden divisionskampene den første weekend i Juni. Jeg lagde ud med en koldstart på hul 1 og lavede doublebogey fra 55 meters afstand i venstre side af fairway efter at have trukket en lobwedge i bunker... Derefter kom der dog styr på spillet med 10 pars i træk, hvoraf kun én var scramblet, resten var efter greens i regulation. På hul 12 kom endnu en af de rustne sjuskefejl, da jeg lavede doublebogey fra midten af fairway og med 120 meter til green. Treput hul 13. Dernæst tre regulation pars, med en hulkant for birdie på 16. På hul 17 missede jeg green venstre om, men laver en super scrambler efter et perfekt lob over greenbunkeren. På hul 18 blev jeg snydt af vinden og missede green fra 110 meter og lavede bogey. Sluttede dagen i 78 brutto (+5). Det rakte til en 3.plads og årets første præmiecheck fra Tirsdagsklubben. Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:
En skam med de to mørkeblå...
Ugen efter var jeg på spil igen, og da det var den første tirsdag i måneden, så skulle vi på backtee. Jeg lagde ud med et treput og på trods af gode chancer, så var jeg pludselig fem over par efter to ture i roughen på hul 5 og 6 og en tur i søen på hul 7. Derfra begyndte jeg dog at slå rigtig gode slag. Tæt på birdie på hul 8 og 10 efter et indspil til 2 meter. Den kom til gengæld på hul 11, da jeg rullede en god 4 meter i for birdie. På hul 12 slog jeg en fantastisk wedge op til 1½ meter, men brændte desværre chancen langs hulkanten. Igen gjorde jeg dog skaden god ved at hole en 5 meter for birdie på hul 13. Derefter fulgte en bogey før tre regulation pars blev krydset af med en dum bogey på hul 18 efter at have slået over green. Nok engang endte jeg i 78 brutto, men da det denne gang var fra backtee, så var dette til handicap. Det rakte til endnu en tredjeplads og det begyndte pludselig at ligne en stime. Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:
En god bag-ni i par. Med undtagelse af hul 18 har bag-ni været min ven i år.
Næste uge var jeg igen klar til start, og endnu en gang fik jeg forfærdelig start. Det kan være at jeg skulle foresøge at nå en spand bolde først istedet for de forbistrede koldstarter. Når man ikke har tid til at træne, så dur det ikke. De eneste gange jeg rørte mine golfkøller disse uger, var om tirsdagen når jeg skulle spille. Nå, første slag var et hook ud i skoven som vi aldrig fandt, og jeg åbnede dermed op med en triplebogey. Bogey 4, birdie 5, bogey 6 og en ussel double på hul 8 efter et shank fra greenbunkeren, og så var jeg +6 efter 8 huller... Ikke godt. Jeg slog dog igen med super gode birdies på 9 og 10 efter perfekte slag og gode puts. Med en enkelt bogey på hul 14 (efter et treput) og resten af hullerne i par, så endte dagen alligevel fornuftigt. For tredje gang i træk var jeg i 78, igen efter en stærk afslutning hvor jeg var én under par på de sidste 10 huller. Desværre var der adskillige spillere der spillede godt den dag, så jeg endte ikke i pengene. Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:
Endnu en gang en forfærdelig start og en god bag-ni i par.
Her kommer den så, rekorden
Om fredagen d. 13 gik jeg så på sommerferie og tirsdag d. 17 var jeg igen på spil. Det blæste ganske kraftigt, men var dog flot solskin og omkring 18-20 grader. På trods af at have fri, så fik jeg igen ikke varmet op, og igen fik det betydning for min start.
Et forfærdligt shanket 2-jern fra tee lige ud i skoven. Bolden fandt vi aldrig. Til gengæld så var jeg skarp på min provisoriske som jeg slog ind til en 3-meter og holede for en fremragende birdie. På hul 2 slog jeg en dartpil lige mod stokken og bolden slog næsten ned i hulkanten. Jeg endte en meter over hullet, men holede den glatte downhill tester for birdie. På hul 3 var jeg lige ved at chippe i fra højre greenkant. Hul 4 var en solid regulation par. På hul 5 hookede jeg, som ofte før i år, og måtte slå mig op 60 meter kort af green i to. Mit indspil var ikke så skarpt, men jeg rullede en fantastisk 4 meter i med kraft venstre-højre break: -1 efter 5 med en lostball på hul 1!
På hul 6 undgik jeg endelig roughen i højre og kunne notere en par. Hul 7 var en godt gennemspillet regulation par, men på hul 8 slog jeg desværre et jern for lidt i modvinden, og fra forkanten af green måtte jeg notere et treput. Jeg sluttede med en par på hul 9 til årets bedste forni i 36 slag (E).
Jeg startede bag-ni med lyn og torden da jeg slog et sandjern ind til en 1½ meter på hul 10. Uheldigvis var jeg for frisk med puttet og den gled forbi. Dernæst regulation pars på hul 11, 12 og 13 før jeg efter to perfekte slag og et fremragende put kunne rulle en 3-meter i for en sjælden birdie på hul 14. Uheldigvis endte jeg i venstre greenbunker på hul 15, og det koster hver gang. Jeg fik dog minimeret det til en bogey. På hul 16 røg jeg også i greenbunker, men denne gang slog jeg et super bunkerslag op til en 1½ meter og holede for par. Hul 17 bød også på en misset green, men et godt chip reddede mig en par, og jeg stod nu på hul 18 i even par. Jeg slog et perfekt drawet 2-jern ud midt i fairway, og fra 85 meter overvandt jeg mine indre dæmoner (hvad der føles som 9 ud af 10 gange duffede jeg i søen i 2011) da jeg slog en perfekt gapwedge ned 3 meter venstre om pinden. Som om det ikke var nok, så rullede jeg puttet i for en fremragende afsluttende birdie til en runde i 72 brutto (-1). Det er samtidig første gang jeg går under par i en officiel, tællende og handicapregulerende runde. Jeg har haft en 70´er individuelt i en bestball med den gamle i 2010, samt en 72´er i Tirsdagsklubben i 2009 inden runderne blev tællende, men aldrig en "officiel" runde under par. Så kan vi krydse det af listen... Næste mål må være en runder i 60´erne, hehe.
Jeg må dog sige at jeg er overordentlig tilfreds og lidt overrasket over den gode runde. Jeg har overhovedet ikke trænet, men alligevel kan jeg komme rundt under par. Det er sgu' egentlig en dejlig tanke. Jeg havde også for første gang i ualmindelige tider en af de dage hvor putteren føltes varm. Med få undtagelser (treputtet på 8 og min missede birdiechance på 10) så holede jeg alt det jeg skulle, samt nogle gode 3-5 metere. Jeg kunne også nøjes med 28 put på runden, hvilket i den grad er i den lave ende for mig. At jeg så endte med at vinde dagens Tirsdagsklub med et enkelt slag var bare prikken over i'et...
Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:
Igen igen en god bag-ni, men denne gang kombineret med en god for-ni. Hvad skal det dog ikke ende med?
I den kommende uge går det løs med Festugen 2012 i Korsør og jeg skal spille bestballturneringen om onsdagen med den gamle, samt flagspilsturneringen om lørdagen. Weekenden efter er der de afsluttende divisionskampe, og weekenden efter det går det løs i årets Åben Partnerturnering for Herrer i Sct. Knuds golfklub, hvor jeg igen danner makkerpar med min far. Skal i år mon være vores år?
Lad os krydse fingre for det!
Indtil da, hit 'em straight.
- Lars
|
Kommentarer
|
|
| |