06.11.2011 » At være far (og andre fortællinger).


Agryyyy'.

Velkommen tilbage. Kan I huske mig? Jeg er ham der plejede at spille golf et par gange om ugen, og som opdaterede sin hjemmeside jævnligt. Denne nyhedsopdatering har været undervejs siden juli, og først nu har jeg fået færddiggjort den. Livet som far gør ting ved dig. Primært gode ting heldigvis. Let's rewind:

Det vildeste halvandet døgn i mit liv, eller, Sådan Blev Jeg Far.
Fredag d. 8 juli, tre dage efter terminsdatoen, begyndte allerede ved syv-tiden da Sacha kunne mærke veer. Klokken ti var de så regelmæssige at vi besluttede os for at køre til Holbæk Hospital, hvor vi ifølge planen skulle føde.
Da der kun var fem minutter mellem hver ve, så blev vi indlagt på fødegangen til observering. Det blev en meget, meget lang dag. Sachas veer fortsatte konstant dagen igennem og hun havde store smerter. Selv morfin hjalp ikke. Om natten blev udmattelsen for meget og hun kastede op flere gange, og var ude af stand til at holde væske eller føde indenbords.
Om morgenen kom vores fjerde jordmoder til, en garvet og rutineret dame ved navn Tove. Hun spottede øjeblikkeligt at Sacha spændte hver gang der kom en ve, og således modarbejdede kroppens forsøg på at gøre sig klar til fødslen. Efter at have fået besked på at slappe af i kroppen under veerne, så gik det lidt bedre for Sacha. Hun kunne dog stadig ikke holde noget føde i sig og kastede op igen. Om formiddagen blev vi kørt over på en fødestue, da der nu var begyndt at ske noget. Sacha fik lagt et saltvandsdrop, både for at genskabe væskebalancen og som præperation for en epiduralblokade som kunne tage lidt af smerterne.
Vores jordmoder Tove gik til frokost kl 12, og i de tre kvarter hun var væk syntes Sacha at smerterne var blevet værre. Da Tove kom tilbage kunne hun til alles store overraskelse konstatere at Sacha nu var fuldt klar og i aktiv fødsel... Wow! Der var således ikke tid til epiduralen, så Sacha måtte kæmpe sig igennem sin fødsel med intet andet end lattergas til hjælp. De næste par timer må have været fuldstændig uudholdelige for Sacha, som allerede på forhånd var udmattet pga. manglende søvn og det faktum, at hun ikke havde haft noget mad i maven siden midt om natten, da hun begyndte at kaste op. Det viste sig at lille Lucas var en stædig rad, som ikke havde spor lyst til at komme ud i kulden. Han lå med sin arm oppe ved hovedet hvilket besværliggjorde tingene en hel del.
Kl 14.40 skete der dog endelig noget og da hovedet først kom ud gik det stærkt. Som en tryllekunster der trækker en str. 10 kanin op af en str. 5 hat, så stod jordmoderen pludselig med et lille barn i hænderne... Totalt uvirkeligt. Klokken var nu 14:43 og vi var blevet forældre til en sund og rask lille dreng.

Efter en række undersøgelser blev han konstateret til 56 cm og 3750 g. En børnelæge var forbi og klippe hans tungebånd da det var for kort. Selvom det så farligt ud, så klynkede han ikke engang. Lidt over seks kunne vi endelig humpe over til barselsgangen, hvor vi fik tildelt en flot stor enestue med seng til både mor og far.


Den lille gøj, 1 dag gammel.


Her boede vi de næste 4 dage, hvor vi lærte hvordan man skal håndtere sådan en lille størrelse. Heldigvis havde vi ingen problemer med amning og da en truende gulsot gik i sig selv igen, så kunne vi blive udskrevet onsdag eftermiddag, hvorefter vi satte kursen hjemad mod Højbjergparken. Lucas sov det meste af vejen i sin autostol på bagsædet. Ved fire-tiden var vi hjemme igen, helt udmattede ovenpå en række hårde dage. Heldigvis var han et let barn den første tid, uden den store gråd eller andet, så den første tid blev også en dejlig tid.

haveopdatering og billeder
Jeg havde 3 ugers fædreorlov fra arbejde og havde lagt 3 ugers ferie i forlængelse af denne. Det betød at jeg havde 1½ måned hjemme med Sacha og Lucas i sommerferien, hvilket var helt fantastisk. Der blev også tid til at lave lidt havearbejde, selvom jeg dog lige skulle vænne mig til bleskiftepauser og legetid og andre behagelige distraheringer, som betød at den effektive mængde af havearbejde pr. dag var meget lav i forhold til hvordan det havde været inden fødslen.
Jeg nåede dog stadig at få ordnet en lang række ting. Det skal dog for god ordens skyld lige siges, at ikke ALLE nedenstående billeder er taget denne sommer ;o)
Klik på billederne for at følge udviklingen fra slagmark til en rigtig have. Hver billedserie består af 2-3 billeder.


Indgangen til vores fantastiske japansk-inspirerede have. Tak til havedesigner Sacha.



Terrassen ved soveværelsedøren og den japanske have.



Terrassen ved stuen, hvor vi skal nyde utallige grillaftener i fremtiden.



Den japanske have. Fra prepareret jord, til kaos, til flot have.

Tilbage på de grønne fairways
Efter Lucas kom til verden blev golfen ikke bare nedprioriteret - den blev sat totalt i bero. Jeg rørte ikke en golfkølle før vi kom ind i august. Her besluttede jeg at spille Tirsdagsklub, da der skulle spilles fra backtee, og det derfor ville fungere som en god forberedelse op til divisionskampene, der skulle afvikles den første weekend i august.
Forholdene var svære, med kraftig blæst. Jeg havde sat 2-jernet i bag'en istedet for hybriden og det viste sig at være en god beslutning da jeg knaldede et 180 meter lavt borende draw i modvinden med netop det jern op til en gimmie birdie på hul 14. Desværre slog jeg out med et sandjern (!) på hul 15, men birdie på hul 16 og hulkant for birdie på 17 reddede lidt i land før jeg sluttede med min 2011-trademarked bogey på hul 18. Resultatet blev en 6-over 79'er, hvilket oversat til stableford er 35 point. Det var nok til en 2.plads i dagens svære vejr, 1 point bag Henrik "Frede". Det var jeg ganske godt tilfreds med efter næsten en måneds pause.
Leaderboardet kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:


En hæderlig score, som dog nok engang blev ødelagt lidt af et par doublebogeys.


Divisionskampe
Da jeg havde spillet på andetholdet i den seneste divisionskamp i juni, og af gode grunde ikke var udtaget til andetholdet igen, så havde jeg karantæne til weekendens første kamp. I øvrigt er det gået op for mig, at mit nederlag i den single var første gang, at jeg havde tabt en singlekamp på hjemmebane i de 4 år jeg har spillet i KGK. 7 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag er det altså blevet til indtil videre.
Anyway, så var der foretaget en række rokeringer på holdene, som styrkede andetholdets chancer for oprykning, men svækkede tredjeholdet som alligevel kun havde en "teoretisk chance" for oprykning. Begge tredjeholdets kampe skulle vindes for at sikre pladsen, og det var der ikke mange der turde håbe på, mig selv inklusiv.
Vi skulle spille første kamp på udebane mod gruppens favorit; Sydsjælland. Vejret var virkelig dejligt, sol og vindstille, så jeg kunne nyde kampen i ro og mag fra min kaptajnbuggy. Sydsjælland havde et på papiret overlegent hold, især i yderpositionerne, hvor vores 4. og 5. singles havde 9,5 og 10,5 i handicap havde begge deres 4,5. Sydsjælland kom da også godt fra start i de første par singler hvor vores fjerdesingle var 5 ned efter 9 og tredjesinglen 3 ned efter 4. Lige pludselig begyndte der dog at ske ting og sager. Vores femtesingle kommer 1 up på hul 15 og deler de sidste tre til en 1/0 sejr, mens vores fjerdesingle som var 5-ned brændte bag-ni af og sluttede med at vinde de sidste tre huller i træk til en fantastisk deler. Vores tredjesingle får også vendt sin kamp og vinder 1/0 og da foursome slutter af med en rutineret par-stime afslutning og en 2/1 sejr, så ender det med en flot og overraskende 9-5 sejr til Korsør. Godt gået af drengene, og spændende at følge med i for holdkaptajnen.

Dagen efter skulle vi så forsøge at fuldende overraskelsen ved at slå Sorø på hjemmebane og dermed tage oprykningspladsen. Jeg tog den ene plads i foursome sammen med unge Jacob Enkebølle, og sagde tak for indsatsen til "Farlige" Frank Schou, vores rutinerede veteran som havde ageret superreserve dagen før. Vi skulle møde to unge gutter, hvoraf den ene havde en ganske varm putter i bag'en. Det til trods, så fik vi en fremragende start idet vi vandt både hul 1,2 og 4. På hul 6 laver vores modstander en kæmpe brøler. De har slået deres 2.slag ind til en sikker birdie, mens vi ligger 5 meter fra stokken. Jeg siger til dem "Den tager I bare", mens jeg indikerer deres bold. Den ene af dem samler så vores bold op i den tro at jeg har givet dem hullet... Well, tak for den gave, vi deler så i birdies :o)
På hul 7 er vi på hælene men jeg holer et 6-meters put fra greenkanten for en god deler. De vinder hul 9 og reducerer stillingen, men vi giver dem en gevaldig mavepuster da vi vinder både hul 10 og 11 og dermed kommer 4-up. Samtidig begynder folk stille og roligt at stimle sammen om vores kamp, og vi får de første updates fra vores medspillere.

Vores 5.single Steffen havde vist godt spil og med evnen til at udnytte modstanderens fejl havde han været hele 4-up efter hul 9 og på bag-ni havde han kørt sejren sikkert i hus, 5/4.
Vores 4. single Jakob havde fortsat det flotte spil fra de sidste ni huller i Sydsjælland og med en afsluttende birdie på hul 13 havde han vundet en suveræn 7/5 sejr, på en dag hvor han kun var to over par. En fremragende start for GTS der dermed førte 4-0.


Jacob og undertegnede på hul 12, 4-up og godt på vej til en sejr i foursome.


I tredjesinglen var vores debuterende junior Laust kommet ud mod en dreven herre, nemlig Brian Boksa, far til GTS’ egen Mathias Boksa. På en dag hvor putteren gjorde forskellen havde han endt med et nederlag på hul 18 efter en ellers flot indsats og således havde Sorø reduceret til 2-4.

Vores 2.single Patrick var ude mod en svær modstander, som kun var en enkelt over par og Patrick tabte derfor 4/3. Kampen var dermed helt lige igen, 4-4.
I førstesinglen havde Jonas desværre en af de dage hvor intet rigtig fungerede. Han spillede efter eget udsagn ikke godt, og var ikke i stand til at udnytte det når modstanderen lavede fejl. Han ender med at tabe 6-5 og Sorø havde dermed bragt sig foran 6-4 i den samlede stilling. Igen skulle kampen afgøres i foursome.

I vores foursome vandt Sorø hul 13 efter en flot sandy-par og der begyndte nu igen at komme spænding i matchen. Alle spillerne fulgte os nu med rundt og til deres store jubel rullede min makker Jacob en 4-meter i på hul 14 for at bringe os dormie 4-up. På hul 15 sendte han dog vores bold ned i højre greenbunker, hvilket for de indviede betyder problemer, og for dem der ikke lige kan huske hul 15, så resulterer det altså i et ca. 15-meter bunkerslag der skal op over en skrænt, der er så stejl at man ikke kan se flaget fra bunkeren. Man kan knap se træerne der står lige bag green, hvor der i øvrigt er out-of-bounds. Jeg slog dog et af mine bedste bunkerslag nogensinde idet jeg fik klippet bolden perfekt i en høj, blød bue op mod green. Der var stor jubel og klapsalver fra tilskuere og spillere, og da jeg kom op til green kunne jeg se at bolden havde lagt sig under én meter fra hullet! Lidt af et vinderslag. Vi vinder dermed 5/3 og matchen ender med en smal 8-6 sejr til Korsør, som dermed sikrer sig oprykning, til stor glæde og overraskelse for os alle.
Andetholdet vandt også deres gruppe, og i oprykningsspillet i september sikrede de sig en direkte returoprykning til 2. division efter en sejr over Smørum, super fedt. Smørums hold var blevet forstærket med et par Challengetourspillere, men vores hold havde også fået en forstærkning eller to. Steen Tinning gav den bla. som 2.single på holdet, hvilket var fedt at se. Han kan stadig, den gamle! :o)

Nyt automobil
Tiden efter lille Lucas var kommet til verden åbnede vores øjne for to mangler i vores Kia. Den ene var da vi sad fast i en motorvejskø ved Sorø på vej hjem fra en undersøgelse i Holbæk. Det var omkring 30 grader udenfor og det tog ca. 1½ time at komme fra Sorø til Slagelse... Vi kogte alle af varme, og var meget nervøse for hvordan den lille mand kunne klare det. (Han klarede det heldigvis fint.) Den oplevelse gjorde at vi gerne ville finde en bil med aircondition.
Næste øjenåbner var da vi skulle pakke barnevognen med på tur. Jeg er nu åbenbart nået til det punkt i mit liv hvor det er blevet tid til en stationcar. Jeg ved ikke lige hvornår jeg oplevede den tid hvor man er ung og kører rundt i en tunet GTI, men lad det nu ligge. Sacha brugte utallige timer på at gennemtrevle nettet for brugte biler, og det endte med at jeg kørte til Kolding for at kigge på en Toyota Avensis 1,8 VVT-I fra 2001. Det endte med at vi købte bilen. Den kører fantastisk godt, ligger dejligt på vejen, med lav støj i kabinen og et dejligt kraftigt træk når man trykker på speederen. Aircondition sørger for behagelig temperatur til Lillegøjen og det store bagagerum har plads til Barnevogn med lift og hele pivetøjet. Bilen har kørt 160.000 km, men sådan en Toyota kan uden problemer runde de 300.000 km, så forhåbentlig er det en god fremtidsinvestering.


Vroom, vroom.


På "hjemmebane" i Nyborg
Søndag d. 14 august skulle min far og jeg deltage i den årlige og efterhånden traditionelle Åben Partnerturnering i Sct. Knuds Golfklub i Nyborg. Det havde været meget regnfuldt i dagene op til, og vejrudsigten så ikke lovende ud, så vi havde begge sørget for at pakke regntøjet til dagens strabadser. Nok engang fik vi følgeskab af Folsberg-klanens Don, min farfar Poul, som gik med os fra hul 1 og til den bitre ende. Vejret startede pænt ud, mens det samme desværre ikke kunne siges om vores spil. Den gamle lagde ud med en efterhånden trademarked snaphook ud i krudtet på hul 1, men kom sig dog heldigvis relativt hurtigt over den start. Jeg drivede bolden fantastisk, men lavede noget værre ukoncentreret bras omkring greens. Vi endte for-ni i 42 slag og det så ikke godt ud da vi åbnede bag-ni med en doublebogey og de tunge skyer over Nyborg samtidig begyndte at åbne for sluserne. Fairways var allerede våde og med vandpytter hist og pist, og det blev kun værre i løbet af dagen. Vi fik dog stabiliseret spillet lidt og begyndte at skyde pars. På hul 15 chippede jeg over green og det kostede en doublebogey. I silende regn og blæst fik vi klaret pars på hul 16 og 17, før vi sluttede af med en rigtig ærgelig doublebogey på hul 18.
Da vi kom ind fik vi bestilt lidt mad og tørret det værste vand ud af håret. En sølle 85 brutto, 76'er netto var alt hvad det var blevet til, og det rakte ikke langt. De hold der havde været tidligt ude havde udnyttet at de fik 18 huller i tørvejr og turneringen blev således ført i imponerende 66 netto. Vi lå langt nede i feltet, men vi var enige om, at med de vanskelige vejrforhold kunne alt ske i den sidste runde.

Vi startede rigtig solidt ud - gode slag og fornuftige beslutninger. Det gav tre gode pars, før vi valgte at nøjes med en taktisk bogey på hul 4 efter lidt problemer fra tee. Regnvejret begyndte nu at gøre det rigtig svært. Green på hul 5 stod således under vand, og mit 2-meter parput stoppede lige før det oversvømmede hul efter at have trukket vand hele vejen. Det var frustrerende, og turneringen burde nok være aflyst her pga vandmængderne, men vi holdt dog hovedet koldt og kørte videre løs. To gode pars blev fulgt op med en fremragende birdie efter et længe ventet perfekt indspil fra roughen fra min side. Efter endnu en stensikker par på hul 9, så rundede vi for-ni i én over par 37, hele 4 bedre end handicap. Intet mindre end fantastisk godt spil i fuldstændig dommedagslignende forhold. Jeg er rigtig stolt over vores præstation på de 9 huller, det var simpelthen klasse og imponerende spil fra os begge. Jeg tror også at fatter var tilfreds med hvad han så.
På hul 10 måtte vi droppe næsten 20 meter ud til højre efter at have lagt os i en stor vandpøl midt i fairway. Vi havde ingen chance for at nå green i to, og spillede istedet efter en bogey. Efter at have reddet en super par på hul 11, så var vi meget tæt på en tur i åen på hul 12. Vi havde dog klaret os lige akkurat over, men lå helt umuligt i forhold til pinden med en bunker i vejen. Jeg spillede safe ind og vi måtte tage nok en bogey. Vi var efterhånden allesammen blevet komplet gennemblødte og den kraftige vind og lave temperatur betød at vi begge var blevet godt kolde. Min ryg begynde at blive stiv og uarbejdsom, og det medførte desværre nogle mindre gode slag. De sidste par huller var ren og skær overlevelse for os. Det var ren bogeygolf på hullerne 14-17, før jeg endelig overvandt et par indre dæmoner på hul 18. Hullet hvor vi så ofte er endt i rough i højre og lavet høje scores blev endelig besejret, da jeg sendte et roligt, afslappet og perfekt ramt drive ud midt i fairway. Vi sluttede af med en dejlig par til en brutto 79 - netto 70.

Da vi kom ind var det direkte ud i omklædningsrummet og tørre sig med de lune håndklæder, som klubben så flot havde stillet til rådighed. Derefter over og studere leaderboardet og det var i den grad interessant læsning. Det tydede på at vejret havde givet folk mere end almindeligt mange problemer. Eksempelvis havde førerbolden gået 2. runde i 87 netto og raslet langt ned i feltet. Der var kun ét eneste hold udover os der med en 71'er havde formået at gå under handicap i 2. runden! Det sætter vores præstation og 70'er lidt i relief. Da alle scores var talt sammen så var vores gode afslutning nok til at sikre os en tredjeplads, eller med andre ord: Vores tredje top-3 finish i træk. Tak for spillet gamle, det var som altid en fornøjelse.
Leaderboardet kan ses her, og vores scorekort kan ses lige her:


Hvem der dog bare havde koncentreret sig lidt i førsterunden, hvad kunne det dog så ikke have blevet til...


For vores strabadser vandt vi hver en Titleist Vokey wedge, hvilket passede mig perfekt, da min egen Titleist lobwedge trænger til en udskiftning. Efter præmieoverrækelsen tog vi alle tre ind på Burger King og fik stillet den værste sult, mens vi ivrigt diskuterede dagens oplevelser. Vi fik sagt farvel og tak for denne gang til fatter og satte kursen mod Sjælland. Regnen væltede stadig ned da vi kørte hjem over broen, og jeg var glad for at jeg kunne nøjes med at tage til Korsør for at få et varmt bad og tørt tøj på...
Vores præstation blev i øvrigt også nævnt i Sct. Knuds klubblad, hvor der stod skrevet: "Tredjepladsen gik til et par gamle kendige ved præmiebordet, nemlig sidste års runner-up, Lars Rosenflindt og Jan Folsberg med 146 slag netto og spillede de sidste 18 huller i 70 slag netto trods umenneskelige forhold med silende regn og vind."


Tak til Kristian Assersen for de pæne ord og tilsending af billedet.


Løvfaldsturneringen i Korsør Golfklub, årets sidste indsats
Efter at have spillet golf to weekender i træk, så besluttede jeg mig for at undlade at deltage i årets klubmesterskaber i Korsør. Weekenden efter var jeg dog klar til at lukke sæsonen af i en turnering som jeg har haft stor succes i gennem de sidste par sæsoner, med turneringsejre i 2008 og 2010, nemlig Løvfaldsturneringen. Jeg havde ikke rigtig slået nogle bolde op til, men snuppede dog en halv spand om morgenstunden. Ærlig talt så kan jeg ikke engang huske hvordan vejret var den dag, og runden står også ganske uskarpt i hukommelsen. Jeg fik en sløv start og var +2 efter fem, så nu skulle der ske noget. Det lykkedes mig næsten at drive green på hul 6, og derfra var det relativt simpelt at chippe ind og hole for birdie. Efter nok en bogey på hul 8 turnede jeg i +2, og måtte se to gode birdieforsøg tage hulkanten på hul 10 og 11. På hul 12 kom der en doublebogey, som jeg ikke engang kan huske hvordan jeg lavede... Sikkert noget uskarpt kort spil, hvis jeg kender min sæson 2011 ret. Jeg fulgte dog op med et solidt 9-jern til en 2-3 meter fra pinden og birdie på hul 13. Omgående lavede jeg dog ged i den igen med en sjusket doublebogey på 14. På hul 15 havde jeg hamret et perfekt drive indover dogleggen og lå med en lobwedge til pinden. Jeg fik dog vel rigelig fat på bolden i medvinden og frygtede at jeg havde slået out. Heldigvis havde kuglen lagt sig til rette i roughen bag green, men i en svær position ned af bakke. Ikke desto mindre slog jeg det perfekte chip med et 9-jern som endte lige i koppen til en kærkommen birdie. Efter en par og en bogey stod jeg i perfekt position i midten af fairway på hul 18, med et sandjern i hånden. Mange gange har jeg stået i denne position i år, kun for at slå tykt i bolden og plaske i søen. Denne gang slog den gamle Lars dog til, og med et skarpt slag endte jeg under en meter fra hullet og kunne slutte af med en dejlig birdie til en runde i 77 brutto, 4 over par.
Min netto 74 var godt nok til en 2.plads i A-rækken. Leaderboardet kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:


Tro det eller ej, men de 4 birdies er det højeste antal på én runde i 2011.


En hilsen fra den hjemmegående husfar
Fredag d. 14 oktober var min sidste dag på arbejde. Jeg påbegyndte en næsten halvt år lang barselsorlov, som først slutter i midten af april. Lad mig sige med det samme: Det er fantastisk at gå hjemme sammen med den lille mand og konen. Det burde alle fædre prøve. Jeg har virkelig knyttet mig til lille Lucas og han til mig, i langt højere grad efter jeg er hjemme hele dagen, fremfor kun om aftenen et par timer inden han skal sove. Hans udvikling har allerede været helt utrolig og det er en fryd at være en del af. Han er allerede nu blevet en stor dreng på næsten 7 kg og omkring 68 cm. Det er utroligt så hurtigt det går...


Stoooor dreng.

Samtidig har jeg også fået lavet lidt havearbejde, som jeg glæder mig til snart at kunne vise frem her på hjemmesiden. Glæd Jer!


Indtil da, hit 'em straight.

- Lars


Kommentarer