30.11.2010 » Undskyld mig Kong Vinter, men lider De af for tidlig udløsning?!?
Hvad i hede hule helvede er det der foregår her?!
Vi snakker november måned, og kulden knuger hele Danmark i en jernhård isnæve. De Danske Statsbaner var i knæ hele dagen i går, da et sporskifte ud for Roskilde simpelthen var frosset fast! De sidste to morgener har jeg været forsinket ca. 45 minutter. Jeg har stadig ondt i ryggen efter at have skovlet sne i weekenden. Der dalede 30 cm ned fra oven både natten til lørdag og natten til mandag. I morges var det -8ºC og stormende vind. Med snefygning og en ekstrem chill-faktor, så var det ikke just en fornøjelse at bevæge sig rundt uden for.
Men jeg er ikke engang nået til det værste endnu. Vi er ikke engang nået ind i december måned endnu! Hvad fa’en! I år ville Korsør jo holde den 9-hullers Høneklint bane åben for spil til sommergreens hele vinteren. Vi er ikke engang officielt nået til vinteren endnu, det klassificeres stadig som efterår, og allerede er vi sneet inde og halvt frosset ihjel! Argh! Jeg havde håbet at sidste års isvinter var en enlig svale, og havde set frem til en mild vinter, som den vi havde for et par år siden, hvor jeg fik spillet adskillige runder på sommergreens i Vallø… Men nej. Jeg tror vi skal være glade hvis sneen bare når at smelte inden vi når ind i april.
Der trænes.
Som overskriften antyder, så er jeg i gang med at træne målrettet frem til næste sæson. I sidste nyhedsindlæg gennemgik jeg de ændringer som var blevet indført i samarbejde med vores pro Michael, og der er sådan set ikke kommet noget nyt siden sidst. Jeg har dog selv arbejdet på at forbedre små aspekter af svinget, som jeg ikke har været tilfreds med. En af dem er min overkrops position i tilbagesvinget. På den video jeg smækkede op sidst, kunne man se en ret kraftig forskydning i takt med at jeg svingede tilbage. Der vil jeg meget gerne i stedet holde overkroppen og hovedet på plads, således at svingcentret ikke rykker sig. Vores gamle pro-elev Thomas Lindhardt havde fat i noget lignende med mig for et par år siden, men det har altså vist sit grimme fjæs igen. Formentlig er det sket i forbindelse med den nye fornemmelse af at ”skubbe” hoften mod højre i tilbagesvinget, hvorved overkroppen har fulgt med. Det er naturligvis ikke meningen.
I lørdags havde jeg trodset sneen og kulden og kørt op til Trelleborg Golfklub i Slagelse. Sagen er den at de har en golfsimulator deroppe, og jeg havde booket tid til en hurtig runde på Sct. Andrews ved stuetemperatur. Stor var min skuffelse derfor da klubhuset var aflåst og mennesketomt – så meget for åbningstid til kl. 18 i weekenden… Jeg satser dog på at vende tilbage efter jeg har fået en forklaring fra kontoret, muligheden for at spille lidt simulatorgolf i nærområdet er for god til at forpasse. Da jeg var kommet tilbage til Korsør igen tog jeg ned i den grønne lade, for i det mindste at få lidt golf ud af turen. Her optog jeg nedenstående sving, hvor fokus var på tre ting: Få skubbet hoften med bagud i tilbagesvinget, hold overkroppen mere i ro og på plads over bolden og hold venstre fod på plads i impact således at opspændingen ikke fiser direkte ud i ingenting.
Der er naturligvis lang vej endnu, men det går da i den rigtige retning. Inden for den nærmeste fremtid regner jeg med endnu en træningsseance med Michael, hvor vi tager næste skridt på den lange vej.
For to ugers tid siden var jeg ude på driving range med Daniel, vores junior i scratch handicap, og slå et par spande bolde. Vejret var flot, men køligt – omkring 5-6 grader og solrigt, og bevares, med en svag rygvind. Her overraskede jeg alligevel mig selv gevaldigt ved først at stå og slå det ene 6-jern efter det andet ud omkring 165 meter i carry, og dernæst at rive Daniels 8-jern ud på 150 meter i carry… Wow! Noget af en forandring i forhold til min gennemsnitlige sæsonlængde på 125-130 meter med 8-jernet og 145-150 med 6-jernet. Efter at have tævet adskillige bolde ud på range, så snuppede vi et par huller på Høneklinten. Hold da op, den bane er i flot stand. Greens var imponerende hurtige og utroligt jævne på trods af at kalenderen sagde 13. november.
Daniel fejrer at han klarede at halvere et hul mod mig. Eller noget.
Man kan tydeligt mærke at banen er bygget op efter moderne teknikker, i modsætning til Korsørs Old Course med sine gamle bløde greens. Det har hele tiden været planen at Høneklint skulle være åben året rundt, og med den flotte stand den allerede er i, her halvandet år efter åbning, så er det ikke svært at se det for sig. Det var virkelig fedt at kunne spille til sommergreens, og vi glædede os naturligvis til at gentage det hver eller hveranden weekend hele vinteren igennem.
To uger senere… Pffft.
Jeg overvejer kraftigt at smide vores gamle køleskab ud i baghaven og sætte ild til det i håb om, at den afbrændte freongas vil skabe et lokalt hul i ozonlaget over Korsør Golfklub så vi kan komme af med den forbistrede sne. Som om sæsonen ikke var kort nok. Vi kom først på sommergreens sidst i april, og få dage inde i november blev Old Course lukket ned efter store nedbørsmængder. Med de sidste par dages voldsomme snefald, så er sidste mulighed også røget med lukning af Høneklint. Jeg håber inderligt at sneen vil smelte igen, så banen kan blive genåbnet her i vintermånederne. Fordelen ved at kunne spille på græs, se bolden flyve, og putte på rigtige greens i løbet af vinteren er uvurderlig.
Med håb om snarligt tøvejr!
- Lars
|
Kommentarer
|
|
| |