21.07.2010 » Golf i Søllerød, Korsør og nord for Polarcirklen.


Hejsa.
Kan du huske det jeg skrev sidst med at jeg ville forsøge at fatte mig i korthed? Jeg løj. Formentlig er dette indlæg det længste nogensinde. Men fortvivl ikke! Det er spændende læsning, og der er både billeder og video til at krydre det hele lidt.

Geden barberes i Tirsdagsklubben
Siden sidste uges halvringe runde hvor to triplebogeys og en dobbeltbogey ødelagde min score, så var jeg opsat på at vise hvor skabet skulle stå i denne uges Tirsdagsgolf, den første i måneden. Som altid betøder det stableford fra backtee. Jeg skulle vanen tro gå med Henrik "Frede" og Rasmus Henningsen. Jeg fik en fremragende start, idet jeg jeg fulgte et godt drive op med en lobwedge ind til 3 meter og et holet put for birdie. På de næste tre huller fik jeg hver gang scramblet en par efter upræcise jernslag. På hul 5 havde jeg lagt mig op i forkant i to, og chippede ind til en 2-meter som jeg holede for birdie. En god chance på hul 6 blev ikke udnyttet, mens hul 7 blev spillet i regulation. På hul 8, som af uransalige årsager har givet mig så mange problemer i år, fik jeg cuttet mit slag voldsomt, og bolden sejlede i sidevinden og endte på teestedet på hul 9. Ikke i sig selv nogen ulykke, da der var fin plads til at slå på green, men desværre tog jeg mit indspil tungt og bolden røg i bunker. Derfra slog jeg op på green, men måtte bruge to put på at komme i hul. En skuffende dobbeltbogey som betød jeg røg tilbage i even par. Hul 9 blev spillet i regulation efter et put der tog hulkanten.
På hul 10 havde jeg slået to solide slag fremad i modvinden, og fra 40 meter pitchede jeg ind til en 3-meter. Desværre fik jeg slået puttet lidt for hårdt og det gik igennem breaket. Hul 11 blev spillet i regulation efter endnu en udemærket birdiechance. På hul 12 gik jeg efter green i to, og endte lige i forkanten, hvorfra jeg slog et rigtig godt indspil op til 1½ meter. Med chancen for en forbedring, så fik jeg desværre slået mit put for aggressivt, og selvom bolden gik ned i hullet langs siden, så fortsatte den hele vejen rundt i kanten og røg ud igen. På det korte par-3 hul 13 slog jeg ned i midten af green, men et rigtigt dårligt put resulterede i at jeg treputtede til en bogey. På hullet efter, det svære hul 14, fik jeg cuttet mit drive ud i roughen i højre. Jeg kom ikke på green i to, og var samtidig ikke i stand til at scramble min par. På banens nok sværeste hul, hul 15, slog jeg en perfekt spoon ud midt i fairway og fra 128 meter et solidt 7-jern op på midten af green, små 6 meter fra pinden. Efter at have nærlæst puttet fik jeg sendt den afsted på den perfekte linje og bolden gik i hul til en lækker birdie, og dermed også en forbedring til eclectic'en. Tilbage i +1 så gik jeg efter pinden på hul 16, på trods af at den stod gemt få meter bag venstre greenbunker. Mit slag manglede mindre end en halv meter fra at være perfekt, men ramte bunkerkanten og trillede tilbage. Jeg slog dog et dejligt lille bunkerslag op til 1½ meter, men fulgte det desværre op med et forfærdeligt skubbet put. Hul 17 blev spillet i regulation uden den store birdiechance, og på hul 18 havde jeg 85 meter tilbage efter mit teeslag. Jeg slog et sandjern, men fik trukket bolden kraftigt i venstre og den endte næsten 10 meter fra hullet. Men hvad gør det når man sender et perfekt put lige ned i hullet? Birdie på sidste hul og en runde i 74 slag (+1). Mine 40 stablefordpoint var mere end rigeligt til en sejr i dagens Tirsdagsgolf, og lidt kolde kontanter.

Min debut i det fine selskab
På min sidste arbejdsdag inden sommerferien, torsdag d. 8 juli tog jeg bilen fra Korsør tidligt om morgenen. Da klokken var seks kørte jeg ind på parkeringspladsen ved Søllerød Golfklub. Det var allerede varmt i luften og solen skinnede fra en skyfri himmel. Et kvarters tid senere teede jeg ud i min prøverunde før det skulle gå løs i weekenden med DGU ranglisteturneringen Søllerød Open. Jeg kunne konstatere at banen var både udfordrende og kuperet, og at roughen var noget man skulle holde sig fra, hvis man gerne ville spille videre med den samme bold. Greens var dog gode og bar præg af intensiv vanding. På trods af en generelt tør og hård bane var de både hurtige og bløde. Jeg fik taget et flot snapshot med mobilen fra hul 9 som kan ses nedenfor. Efter min træningsrunde mødte jeg ind på arbejde ved halv ti-tiden, hvor jeg foretog de sidste forberedelser og afsluttede de sidste få forsøg som skulle klares inden jeg gik på ferie.


Det flotte og udfordrende hul 9 i Søllerød Golfklub. Det skulle vise sig at blive min favorit.

Fredag aften var jeg taget ud på rangen i Korsør for at slå nogle bolde med Daniel, som en sidste forberedelse inden weekendens turnering. Jeg havde taget kameraet med for at give mig selv en idé om hvad der rent faktisk foregik når jeg svingede køllen. Jeg havde haft på fornemmelsen at jeg ofte kom for meget indover bolden i gennemsvinget, og det fik jeg desværre bekræftet. Jeg kunne konstatere at mit køllens position i mit tilbagesving var blevet for flad, og at jeg ofte trak køllen indover planet i nedsvinget. Det var dog for sent for alvor at gøre noget ved det, så jeg måtte lave en lappeløsning. Svingtempoet blev sat ned for at reducere de negative konsekvenser af min svingfejl.
En optagelse af svinget kan ses nedenfor. Bemærk hvordan hænderne får lavet et alt for fladt svingplan og hvordan jeg kommer indover linjen i gennemsvinget.


Klik på billedet for at starte filmen.


Efter en næsten søvnløs nat ringede vækkeuret kvart over fem lørdag morgen og jeg stod op for at gøre mig klar. Glædelig var min overraskelse da jeg så 3 pakker fra Sacha i køleskabet markeret hhv. morgenmad, 1. runde og 2. runde. Jeg ankom til Søllerød tids nok til at snakke lidt med Rasmus Henningsen og førsteholdsspiller Steen Elkjær som begge ligeledes skulle deltage i turneringen. Jeg fik slået en spand bolde, men kunne tydeligt fornemme at svinget på ingen måde var stabilt, faktisk endnu mindre end dagen i forvejen. Der var dog intet at gøre ved det, jeg måtte bare prøve at præstere så godt jeg kunne. På teestedet hilste jeg på mine to medspillere; juniorlandsholdsspilleren Phillip Ulveman i handicap +0,5 og førsteholdsspiler fra Kokkedals 2008 Danmarksmestre Jeff Winther i handicap +2,0. De to var netop endt som hhv. nummer 3 og 2 ved sidste weekends DM i hulspil, så det var to spillere i god form jeg fik fornøjelsen af. De skulle vise sig at blive to af de mest underholdende medspillere jeg har oplevet. Hvor Phillip var skoleeksemplet på det danske juniorelite arbejde, med opvarmingspas og øvelser, så var Jeff vanen tro mødt næsten direkte fra en bytur og hans opvarmning bestod af to hurtige smøger på bænken ved første tee.

Første runde
Det var ustyrligt varmt, og jeg var allerede plastret til af sved inden vi skulle slå ud. Hårde udsigter på en kuperet skovbane som Søllerød. Jeg fik desværre ikke ligefrem en drømmestart. På første hul, som er et oplagt birdiehul, så var mit ellers udmærkede drive endt 20 cm ude i roughen. Det betød at jeg måtte hakke bolden ud, og da tredjeslaget endte i bunker bag green og jeg efterfølgende treputtede, så åbnede jeg med en dobbeltbogey. På andet hul stod pinden helt i forkant på et meget skrånende stykke, og mit indspil endte kort og trillede tilbage, hvilket kostede en bogey. På hullet efter drivede jeg i rough og kunne kun hakke bolden fremad. Nu skulle det dog være slut, og fast besluttet på at stoppe blødningen så slog jeg et perfekt 8-jern op til en 3-meter og holede for en rigtig god par. På hul 4 slog Jeff et 9-jern der landede en meter bag pinden og spandt ned forbi hullet til en gimmie – uhyre tæt på et hole in one. Jeg slog et solidt 7-jern ind på green, men holede desværre ikke mit put. På det efterfølgende korte par-4 hul drivede jeg op venstre om green, men slog et virkelig dejligt lille lob ind til en 1-meter som jeg holede for birdie.
Desværre smed jeg min fordel med det samme, da jeg ikke var i stand til at scramble par fra højre side af green på det efterfølgende par-3 hul. På hul 7, et meget svært og langt par-4 hul, fik jeg sendt et godt drive af sted. Mit andetslag endte lige over green, men jeg scramblede en super god par efter at hole en 3-meter. Hul 8 er et tricky par-5 hul som skråner mod højre hele vejen op til green. Efter at have lagt mig op kort med et 4-jern i andetslaget, så trak jeg mit indspil dybt i venstre med et sandjern. Et virkelig skidt slag som endte i greenbunker. Som nævnt i mit forrige nyhedsindlæg, så havde jeg dog trænet en hel del bunkerslag sammen med Daniel, og det havde båret frugt. Jeg slog et perfekt bedømt slag ud fra bunkeren som trillede hele vejen ned i hullet til en lækker birdie! Det var samtidig det første bunkerslag jeg har holet i årevis, altid dejligt når en ekstra indsats giver resultat. På hul 9 slår jeg et 9-jern i andetslaget, men er lidt heldig med resultatet. Selve slaget var lidt halvflækket, men bolden landede på green og stoppede omgående. Fra 6 meter ruller jeg et perfekt put der breaker lige ned i koppen til endnu en birdie.
Således turnede jeg de første ni huller i 37 slag (+1) på trods af min forfærdelige start på runden.

Efter en regulation par på hul 10, så tre-puttede jeg desværre hul 11 efter at have gået lige vel hårdt efter min birdie fra 7-8 meters afstand. På det 265 meter lange hul 12 går jeg efter green, men ender lige højre om. Det var dog ikke just hensigtsmæssigt, for med en greenbunker foran mig og en pindplacering helt ude i højre forkant, så stod jeg over for et uhyggeligt svært slag. Jeg slog et højt flop-slag over bunkeren, og bolden dumpede ned en meter fra hullet og lå næsten stille omgående - virkelig et lækkert slag som også fik stor ros fra mine medspillere. Jeg omsatte straks det gode slag til en birdie ved at sætte puttet midt i hullet. Jeg var dog ikke ligefrem ene om at lave birdies og spille godt. På trods af sin alternative tilgang til opvarmning, så var Jeff Winther kommet flyvende ud af starthullerne. Med birdies på hul 1, 4, 7, 8 og så tre i træk på hul 10, 11 og 12, så var han hele syv under par efter 12 huller og havde spillet fuldstændig fejlfri golf. Det var virkelig vildt imponerende at se, og samtidig meget inspirerende til selv at yde en god præstation. Desværre endte mit drive på det 520 meter lange par-5 hul 13 i roughen og det kostede en bogey ved kasse 1. Jeg scramblede en rigtig god par på det næste hul efter et godt indspil og på det relativt korte par-5 hul 15 bragede jeg en perfekt driver af sted fra tee. Med 170 meter og en svag modvind til pinden, på en green omkranset af søer og med out of bounds lige bagved, så slog jeg et perfekt 4-jern direkte mod stokken. Bolden landede på green og stoppede 5 meter før pinden. Jeg kom uhyre tæt på en eagle, men måtte ”nøjes” med en sikker birdie. Turen op af bakken til 16. teested var nær ved at tage livet af mig i varmen.
På hul 16 slog jeg to solide slag og stod med en 5-meter for birdie. Jeff havde slået en lille wedge i sit andetslag og bolden havde slået ned 1½ meter bag pinden, spundet tilbage og taget hulkanten! Vildt slag, og et godt comeback efter en lost ball på hul 15 som kostede ham en bogey. Mit birdieforsøg sneg sig forbi hullet og jeg kunne tappe i til par. På syttende tee skete der desværre noget rigtig ærgerligt. Jeg kunne mærke hvordan jeg kom indover bolden i gennemsvinget og jeg fik cuttet mit drive voldsomt. Bolden sejlede ud mod højrede, hoppede i semirough – og endte out of bounds. Øv øv øv. Efter at have slået mit tredjeslag ud i banen med en hybrid så slog jeg et fornuftigt slag ind på green, 4-5 meter fra pinden. Heldigvis havde min putter stadig lidt krudt tilbage i sig, og jeg holede for en rigtig god bogey. På sidste hul havde jeg slået to solide slag og lå på green med en 6-7 meter downhill. ”Slå den nu bare hen til hullet og tag din par”, tænkte jeg for mig selv, men ak nej. Mit birdieput strøg forbi hullet og trillede ned af bakken. Jeg holede ikke min retur og måtte notere en brandærgelig bogey. Således endte jeg første runde i 75 slag (+3) efter en dårlig start, en dårlig slutning og ægte elevatorgolf ind i mellem: 5 birdies, 6 bogeys og en double. Jeff sluttede sin runde i imponerende 66 slag, mens Phillip havde haft lige så godt gang i elevatoren som jeg selv med en runde i 73 som bla. indeholdt 6 birdies og en ærgerlig double på sidste hul. Tilsammen havde vi hele 19 birdies, noget af et festfyrværkeri.

En hurtig pause og så afsted igen
Med min runde i 75 blev jeg samtidig reguleret ned i 4,0. Havde jeg bare to-puttet hul 18, så havde jeg endelig brudt muren… Men det må vente. Jeg fik skiftet tøj i pausen og slugt en hurtig frokost, en rigtig lækker anretning med kylling, pasta, brød og salat. Det var i øvrigt så varmt at isterningerne i min Faxe kondi smeltede hurtigere end jeg kunne nå at drikke væsken. Voldsomt. Jeg kunne notere at min første runde rakte til en placering som delt 13, bla. side om side med Steen Elkjær. Rasmus Henningsen som havde gået i bolden foran mig havde også spillet solidt med en 76’er, hvor han undervejs havde chippet i for eagle på det korte par-4 hul 5.
Efter frokosten startede vi på anden runde. Igen drivede jeg ud i urten på hul 1, hvor jeg måtte bruge to slag på at hakke mig ud og igen måtte notere en skuffende dobbeltbogey. Efter en regulation par på hul 2, så fik jeg en kæmpe flyer fra roughen på hul 3. Mit 8-jern fra 130 meter endte mere end 50 meter forbi pinden og kostede en bogey. To regulation pars blev fulgt op med en god scramble på par-3 hullet 6 efter at have misset green højre om. På det svære hul 7 havde jeg slået et dårligt drive ud i højre, men slog et solidt andetslag der endte lige over green. Desværre var jeg ikke i stand til at scramble min par. Hul 8 blev spillet i regulation, men på hul 9 slog jeg et perfekt 9-jern i andetslaget op til en 3-meter og holede for birdie. Jeg turnede derfor i tre over par 39 slag. Desværre åbnede jeg dårligt op på bag-ni. Mit approach med en wedge ramte bagkanten af green og sprang langt i venstre og mit indspil var for uskarpt. Et godt birdieforsøg på hul 12 brændte hulkanten, men på det lange par-5 hul 13 kom jeg igen i problemer. Mit drivede slicede ud i roughen, men jeg var heldig at lande i et område hvor det lange græs var blevet trampet ned. Jeg kunne derfor slå et 7-jern godt fremad, og fulgte det op med et perfekt 4-jern fra små 190 meter som endte på green. På det lange par-3 hul 14 havde jeg slået en hybrid op i greenbunker i højre, men slog et perfekt bunkerslag op til en lille meter og holede for par. Mit drive på hul 15 var ikke helt perfekt ramt, og endte i et svagt downhill leje i semi roughen. Jeg besluttede derfor at lave et lay-up på det ellers korte par-5 hul. Mit tredjeslag blev en anelse for kort og mit birdieput gled forbi hullet.
Helt død i benene og godt i gang med at tømme min 1½ liters vandflaske for fjerde gang, så kæmpede jeg mig op af skrænten til teestedet på hul 16. Derfra slog jeg et solidt drive ud i fairway, et jern ind på green og to-puttede til en god par. På hul 17 skulle jeg være helt sikker på ikke at slå out of bounds igen, så jeg slog et kæmpe pull fra teestedet, helt over på modsatte fairway. På trods af et super leje, så slog jeg et kummerligt andetslag, et voldsomt trukket 8-jern. Jeg puttede dog helt op til en gimmie og sikrede min par. Med den solide bag-ni stod jeg nu på teestedet på sidste hul, 4 slag over par og klar på at lukke andenrunden med endnu en par. Sådan skulle det desværre ikke gå. Jeg fik cuttet mit drive og bolden sejlede ned langs højre, hoppede i roughen og forsvandt. Vi fandt aldrig bolden, og jeg måtte spille videre med min provisoriske. Den hev jeg op i venstre greenbunker, slog ind på green, og missede mit put. Det betød desværre en rigtig ærgerlig afsluttende triplebogey til en 79’er.

Med en samlet score på +10 klarede jeg dog cuttet i fin stil på en 24. plads. Cuttet blev så højt som +16, hvilket reflekterer en tricky bane og den ekstreme varme som vi alle kæmpede med. Min afsluttende triplebogey betød dog at jeg blev reguleret op i handicap 4,1 inden morgendagens spil. Mine medspillere havde igen spillet solid golf, dog med væsentlig flere fejl end i første runde. Jeff havde 6 birdies og en triplebogey på vej til en even par 72 score, mens Phillip havde bragt sig selv i problemer på for-ni, men lukkede med en suveræn bag-ni i fire under par, heriblandt med eagle på hul 15. Det havde virkelig været både hyggeligt og lærerigt at spille med de to gutter. Generelt slår de væsentligt længere end jeg gør. Jeg fik som regel hjul med 20-30 meter med driveren, mens de slog ca. 2 jern længere end jeg gjorde. Den helt store forskel var dog deres putning. Jeg har aldrig set nogen putte så godt som Jeff gjorde i første runde, og det var helt klart en bærende årsag til hans gode scores og mange birdies.
Jeg var dog ikke den eneste Korsørspiller der klarede cuttet. Steen Elkjær havde gået en rigtig solid 74’er i anden runden og var også klar til weekendens spil. Rasmus Henningsen derimod var blevet ramt af et regulært solstik på de sidste ni huller. Han havde kastet op efter opstigningen til hul 16 og igen lige inden hul 18. Han havde ellers fået en fremragende start på sin andenrunde med eagle-par-birdie, men en afsluttende 8’er på hul 18 kostede videre deltagelse: Han missede cuttet med to slag. På vejen hjem i bilen meldte de i radioen at det havde været årets varmeste dag med temperaturer flere steder på 32°C. Dagen efter skulle det blive endnu varmere med temperaturer på helt op til 34°C og torden flere steder.

Finalerunden
Efter endnu en tidlig vækning så satte jeg kursen nordpå og mod Søllerød. Jeg skulle ud 7:54 med en junior fra Københavns Golfklub i handicap 4,5 og en spiller fra CGC i 1,7. Vejret var igen ulideligt varmt, men heldigvis luftede det noget mere end dagen før. Efter en hurtig spand bolde var jeg klar på første tee, og endelig fandt jeg fairway i drivet. Mit 4-jern endte lige venstre om green, men efter et solidt chip missede jeg desværre mit birdieforsøg fra ca. 2 meter. Efter et drive midt i fairway på hul 2, så slog jeg et forfærdeligt andetslag. Et trukket, halvflækket 8-jern venstre om green, som lige akkurat trillede ud i den tykke rough. Derfra hakkede jeg et glimrende slag op på green, men fulgte op med et tre-put til en ussel doublebogey. Det skulle da også være en skam hvis jeg kunne klare mere end 2 huller før jeg ødelagde det for mig selv. Jeg fulgte op med en god regulation par, og på hul 4 slog jeg et dejligt 7-jern op til en 3-meter som jeg rullede i hul for birdie. På det korte hul 5 forsøgte jeg at drive green, men endte i rough i højre. Jeg slog dog et klasseslag – en hakket lobwedge der hoppede højre om en greenbunker, ind på green og trillede ned til 3-4 meter fra pinden. Desværre studsede mit forsøg lige under hullet. På hullet efter scramblede jeg en nem par fra greenkanten, men på hul 7 slog jeg et ringe, cuttet drive, næsten nøjagtig ligesom i andenrunden dagen forinden. Da jeg kom frem til min bold kunne jeg se at den lå nede i et lille turfhul, sikkert mit eget fra dagen før. Med 200 meter til pinden var det ikke just et let slag jeg stod overfor, men jeg fik slået en perfekt ramt, punchet hybridkølle som endte i greenbunker. Desværre fik jeg ikke reddet min par og måtte notere bogey. Hul otte endte i en par efter en ellers rigtig god birdiechance fra 4 meter. På hul 9 lagde jeg mig for tredje gang i perfekt position i fairway, og med et sprødt 9-jern ind til 2-3 meter havde jeg en rigtig god chance for birdie. Pinden var placeret helt sygeligt, kun tre meter inde fra højre, helt ud til en stejl bakke. Jeg turde derfor ikke slå mit put hårdt nok, og forsøget faldt af linjen inden hullet. Med den par rundede jeg for-ni i 38 slag, på en dag hvor putteren var væsentlig mindre hot end jeg var blevet vant til.

Jeg åbnede desværre rigtig skidt op for bag-ni. En wedge der manglede under en meter fra perfektion endte i greenbunker, og efter et solidt slag missede jeg fra 2 meter. På par-3 hullet 11 fik jeg cuttet mit 4-jern i sidevinden og bolden gik højre om green. Et virkerligt no-go område, dybt under green bag en stor og stejl bunker. Med pinden placeret helt ude til højre side, så havde jeg kun få meter at arbejde med. Jeg slog et perfekt slag, men bolden hoppede stadigvæk små 5 meter væk fra hullet og det kostede en bogey. Derfra fik jeg stabiliseret spillet. En lidt skuffende regulation par på hul 12 efter næsten at have drivet green, blev fulgt op af en rigtig god par på hul 13 efter at have drivet i rough for tredje gang. På det lange par-3 hul 14 slog jeg en hybrid i venstre greenbunker, men slog derfra et perfekt bunkerslag fra 20 meter og op til under 2 meter fra pinden. Puttet sad midt i hullet til en god par. På hul 15 lagde jeg op kort af green igen, da pinden nu var sat helt fremme i højre forkant, lige bag søen. Jeg slog en virkelig god lobwedge med masser af spin ind til 3 meter venstre om pinden, på den sikre side, men mit birdieput tog desværre hulkanten. Efter at have aset og maset op af ”Nistedræberen”, som de kalder turen op til 16. tee som årligt tager 1-2 liv ved hjertestop og lignende, så stod jeg lige og fik vejret. Jeg fulgte op med et solidt drive ned langs venstre side. Derfra slog jeg dog et kummerligt trukket 6-jern langt og venstre om green. Mit indspil blev halvtykt og endte 8-meter kort af pinden. Jeg fik dog læst både linjen og hastigheden perfekt og den lange put trillede i hul til en virkelig dejlig par. Vigtigt!
Jeg må indrømme at jeg var nervøs på 17. tee. Med tanken om gårsdagens out-of-bounds i baghovedet, og det faktum at svinget føltes fuldstændig fremmed med risiko for alt mellem pull og slice, så svingede jeg køllen umådeligt langsomt med heftigt fokus på at holde en sund rytme. Noget godt slag var det ikke, men jeg endte i semirough pænt fremme i banen. I andetslaget slog jeg et 9-jern efter pinden, men trak den så voldsomt at jeg endte i greenkanten i venstre, næsten 15 meter venstre om linjen. Jeg puttede dog et rigtig godt lag-put helt op til en lille meter og holede for par. Nervøsiteten var ikke mindre på hul 18, da fairway er omkranset af tyk og sej rough og out of bounds lurede i højre. Vinden var blæst en del op, men jeg teede bolden lavt og slog et rigtig dejligt lavt og borende drive i modvinden ned langs venstre side af fairway. Fra 165 meter slog jeg et 4-jern op på centergreen, og selvom mit første put endte lige over en meter kort af hullet, så holede jeg det næste til afsluttende runde i 76 slag.

Med en total på +14 over de tre runder, så endte jeg på en delt 18. plads, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg gik tre runder under 80, og selvom svinget på ingen måde sad som det skulle, så formåede jeg at holde sammen på spillet. Min andenrunde var også god nok til at blive reguleret tilbage ned i 4,0. Jeg fik opnået min målsætning om TOP20 i min første officielle ranglisteturnering og det betyder samtidig at jeg nu optræder på den officielle Titleist rangliste, selvom man skal scrolle helt ned til plads nr. 231 for at finde mig :o)
Rasmus gik caddie for Steen Elkjær i sidste runde, og han sluttede med en flot 70’er og endte på en delt 7. plads. Vinder blev Jeff Winther i -8 efter omspil. Det var fedt at prøve at være med i en rigtig ranglisteturnering med tre runder og cut, og det har helt klart givet mig blod på tanden til mere. Der er dog ikke så mange turneringer tilbage i år af den slags. Barløseborg Open på fyn ligger samtidig med Korsørs festuge, og jeg prioriterer festugen med Sacha højere. Plus, så ligger det på fyn… Med matchfee og bropenge, så bliver det godt nok en dyr fornøjelse. Wibroe Cup har jeg ingen chance for at være med i, da man som minimum skal have handicap 3,5. Sidste afdeling af DGU’s Royal Challenger ligger i samme weekend som Sct. Knuds åbne herre partnerturnering, som jeg pr. tradition spiller med min far, så med mindre han er på forretningsrejse, så er den også udelukket. Næste år er jeg dog klar på mere. Forhåbentlig gentages Sub-elite turneringerne i Ishøj og Værebro, og Eremitagen spilles jo hvert år. Så er der Søllerød Open, og muligvis Royal Challenger og Mågepokalen. Der skal nok blive travlt.
Den endelige stilling i Søllerød Open kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:


Tre solide runder, desværre løb putteren lidt tør for krudt efter første runde.


Der skrues på svinget og det bringes til test i Tirdagsklubben
Mandagen efter weekenden havde jeg aftalt en tid med pro Jan Nielsen som ville kigge lidt på mit sving. Målet var at få stejlet svingplanet lidt op, og så få ændret den tendens til at svinge indover linjen, som jeg havde fået på det seneste. Jan kommenterede at min skulderdrejning faktisk var blevet for passiv, hvilket var en af årsagerne til at jeg kom indover linjen i gennemsvinget. Det fik vi ændret, samt vi fik stejlet svingplanet. Svinget kan ses nedenfor.


Klik på billedet for at starte filmen.


Jeg er dog stadig ikke tilfreds, svingplanet starter fint nu, men er for stejlt på toppen. Der skal jeg have lagt køllen lidt mere ned. Der er lang vej endnu, og jeg kommer nok ikke udenom at lidt træning er nødvendigt... Bah.

Dagen efter skulle jeg spille Tirsdagsklub. Svinget var endnu ikke ligefrem trænet ind og blevet stabilt, så jeg frygtede lidt for hvad der kunne ske derude. Jeg fik dog en rigtig god start. Slagene sad godt, især driveren, og jeg lagde ud med at ramme fairways og greens på de fem første huller. Desværre faldt der kun en enkelt birdie af på hul 3, men det var i højere grad putterens skyld end det var mine approach slag - der var gode chancer på alle huller. På hul 6 fik jeg desværre for meget draw i et ellers solidt drive, og bolden sejlede i sidevinden og endte out of bounds, hvilket kostede en doublebogey. Derefter fulgte to regulation pars før en misset green på hul 9 kostede en bogey. At have ramt 7/9 greens i regulation og være +2 efter 9 var selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men jeg bed tænderne sammen og forsøgte at få vendt tingene. Det startede da også godt med to regulation pars og så et perfekt indspil på hul 12. Pinden stod på det bedrageriske nedre plateau, men fra skråningen op mod green slog jeg en perfekt blød lobwedge op til under en halv meter fra hullet. Det gav en birdie, hvilket samtidig var en forbedring til eclectic'en hvor jeg nu kun mangler birdies på hul 4, 14 og 17. Derfra ved jeg dog så til gengæld ikke hvad der skete. Jeg begyndte at putte for kort i mine birdieputs og begyndte samtidig at misse mine testere som både blev trukket og skubbet. Det betød bogeys på hul 13, 15 og 17 alle gange efter treputs. Således kom jeg ind i klubhuset og efter at have nærstuderet mit scorekort kunne jeg konstatere at jeg var +2 på bag-ni efter 9/9 greens i regulation. Det er fanme godt nok elendigt. Totalt endte jeg i +4 på en dag hvor jeg kun missede to greens, men måtte bruge hele 37 puts, sæsonens dårligste. Det var virkelig skuffende, men jeg var dog tilfreds med mit lange spil. Svingændringerne havde givet positivt resultat omgående, og med en træningsindsats kan det blive rigtig godt. Jeg skal dog begynde at træne putning igen, jeg er ved at blive for uskarp. Heldigvis havde min nærmeste konkurrent på Tirsdagstabellen en dårlig dag med 81 netto, så jeg fik øget mit forspring pænt. Frede var igen skarp med en runde i +2 og har nu bragt sig i position som tredje mand i det three-way-race som Tirsdagstabellen har udviklet sig til. Han havde faktisk en hulkant på hul 18 efter hans sandjernsslag var nede i koppen i andet hop, men røg op igen... Det så fedt ud.

På rundtur i Norge
Torsdag nat ringede vækkeuret kl. 03:15. Vi foretag de sidste forberedelser og kørte ned til stationen for at tage toget 04:15. Vi skulle nemlig til det nordlige Norge! Vi tog flyet til Bodø og havde planlagt kørsel rundt på Lofoten.
Efter en lang rejsedag med et længerevarende stop-over i Oslo ankom vi til Bodø kl. 17. Vi fik vores baggage og gik over til Avis hvor vi skulle afhente vores bil. Da vi rent faktisk rejse på Sachas fødselsdag (tillykke skat), så var damen i udlejningen så flink at give os frit valg mellem følgende tre bilmærker de havde hjemme: Toyota, Hyundai og... BMW. Øh, lad mig se, hmmmm... Jeg tror jeg vælger... Nej vent... Jo. BMW tak! Således fik vi en splinterny BMW 116D som ikke havde kørt mere end 3700 km. En sweet deal med tanke på at vi havde bestilt og betalt for en bil i Fiat Punto klassen.


Udemærket erstatning nu da vi ikke kunne få Fiat Punto. Hah.

Vi satte næsen mod Saltstraumen, et stræde hvor vandmasserne, der presser sig igennem, laver verdens største malstrømme. Det så mildest talt imponerende ud, især set højt oppe fra den bro der krydser vandet. Vejret var ganske fint, solrigt men blæsende og omkring 18 grader. Efter at have taget en masse billeder af de frådende vandmasser skulle vi på en lang køretur nordpå, helt op til Skutvig hvor vi gjorde holdt for natten. Vi overnattede i bilen ved siden af færgelejet i den lille bygd. Midnatsolen gjorde det en anelse vanskeligt at falde i søvn, men til sidst lykkedes det. Da vi vågnede dagen efter var vi begge noget radbrækkede, men efter et impromptu bad ude i skoven ved brug af to 1½ liters vandflasker, så var vi klar til start. Vi nød vores medbragte morgenmad (dåsemad) på en bænk ved molen og ventede på vores færge som skulle fragte os til Svolvær på ø-gruppen Lofoten. Det var meget skyet og på vejen derover regnede det næsten hele vejen. Da vi lagde an til kaj klarede det dog op, og vi kørte videre i tørt, men gråt vejr. Vi kørte ned til "Norges Venedig", kanalbyen Henningsvær hvor vi spiste frokost og jeg smagte den norske specialitet kanelbolle. Ligesom en kanelsnegl, men med sukkerkrystaller på istedet for glasur. Mums.
Om eftermiddagen ankom vi til Lofoten Golf Links ved Hov, en flot 9-hullers linksbane. Vi indlogerede os på deres golfhotel, lejede udstyr, købte to greenfees og gik ud for at prøve at spille golf ved 68° nordlig breddegrad. Hvis du skulle være i tvivl, så er det nord for polarcirklen, på højde med Sibirien, Alaska og midten af Grønland. Det blev en rigtig sjov oplevelse på en bane hvor de ikke var blege for at lave teesteder oppe i klipperne og ude på tanger i vandet. Dansk Naturfredningsforening havde fået deres kaffe galt i halsen hvis et lignende projekt var blevet foreslået i Danmark. På trods af at skafterne i køllerne var bløde som smør, så var det en sjov oplevelse. Jeg gik de første ni huller i +6 og de sidste ni i +2, hvilket faktisk var en tangering af banerekorden, som dog ikke var mere end 3 uger gammel efter en nylig omlægning af banen.


En god birdiechance på det flotte par-3 hul 7.

Ud på aftenen klarede det yderligere op og solen kom frem. Vi tog ned på stranden ved Hov og tog en masse flotte billeder. På vej tilbage gik vi en tur rundt ved golfbanen og tog en stribe billeder i midnatssolens skær. Helt surrealistisk. Det var nu totalt vindstille og temperaturen var stadig på omkring 18 grader.
Da vi vågnede dagen efter var vejret endnu bedre. Høj sol og temperaturer over 20 gjorde at vi kunne gå rundt i t-shirts. Vi kørte bla. forbi Ramberg, som har en lang, bred sandstrand som kunne gøre selv Pattaya Beach i Thailand grøn af misundelighed. Kridhvidt strandsand og krystalklart azurblåt vand. Vi nød varmen og solen og kunne da heller ikke holde os tilbage fra at tage en dukkert.


Det var så koldt: 8======D

Derefter kørte vi ned sydpå til havnen ved Moskenes hvor vi, på min opfordring, besluttede os for at campere med vores medbragte telt. Det var rigtig hyggeligt at sidde og spise og slå telt op. Hyggen forsvandt dog lidt sent på aftenen da solen var forsvundet ned bag bjergene og især ud på natten hvor det blæste op og blev koldt. Vores usle festivaltelt og papirtynde soveposer kunne slet ikke følge med, og tænderklaprende satte vi os ind i bilen og sov de sidste par timer. Om formiddagen sejlede vi tilbage til Bodø, hvor vi havde en overnatning på Radisson Hotel inden vi fløj hjem dagen efter. En dejlig ferie med både dårligt, men primært godt vejr. Vi fik taget en masse gode billeder, og nogle af dem har jeg lagt op i galleriet. Jeg har i øvrigt også lagt en række billeder fra haven op i et separat galleri, husk også at få set dem. :o)

Jeg må hellere stoppe her, selvom jeg også var ude og spille Tirsdagsklub i går. Den gemmer vi til næste gang, hvor næste uges Festuge 2010 i Korsør nok vil fylde en del.


Indtil da, hit 'em straight!

- Lars


Kommentarer

Comment Script

Navn
E-mail (Publiceres ikke)
Overskrift
Kommentar
Powered by Comment Script