17.01.2010 » Gambia, golf, DSB og 2010.
Som overskriften bla. siger, så er det lige pludselig blevet 2010. Det gik faktisk ret stærkt her til sidst, hvilket måske har noget at gøre med at dagenes længde er halveret i forhold til sommeren. Mørkt når man står op og mørkt når man kommer hjem. Meeen, sådan er det jo hvert år, og vi udnytter naturligvis lejligheden til at fyre op i brændeovnen og få tændt de levende lys og på den måde få lidt hygge ind i stuerne.
DSB - Direkte Skandaløs Behandling.
Sneen er kommet til Danmark og den har åbenbart tænkt sig at blive. I den sidste halvanden uge op til jul formåede DSB at køre rettidigt ÉN eneste gang ud af 16 forsøg. Jeg oplevede flere gange at min rejsetid blev fordoblet, og når man i forvejen bruger 1 time og 45 minutter på at komme på arbejde, så er det lige pludselig ikke så sjovt. På imponerende vis lykkedes det dog DSB at overgå sig selv i inkompetenceniveau i søndag d.3, dagen inden jeg skulle starte på arbejde igen.
En kampagne-SMS blev sendt ud til samtlige DSB pendlerkunder der har registreret sig på DSB's nyeste skud på stammen; "Plusmore". Budskabet var at istedet for at skulle stå i kø næste morgen for at fornye sit pendlerkort sammen med alle de andre pendlerkreaturer, så skulle man istedet gøre det online via deres hjemmeside, hvorefter man fik udleveret et booking nr. og på den måde kunne afhente sit pendlerkort i en hvilken som helst DSB billetautomat. Det synes jeg rent faktisk lød fornuftigt, men jeg skulle naturligvis have vidst bedre.
Søndag aften kl. lidt i seks logger jeg ind på deres hjemmeside og brænder 3500,- af på et pendlerkort frem til midten af februar og et par minutter senere modtager jeg min bekræftelsesmail. Jeg printer skidtet ud og vover mig ud i snevejret og ned til Korsør station. Parat ved maskinen bliver jeg nu udbedt mit 6-cifrede booking nr. Efter at have læst min udskrift igennem et par gange kan jeg konstatere at jeg kun har et 4-cifret ordrenr. og et 8-cifret transaktions nr.
Jeg kører hjem igen, finder nummeret til DSB og efter et par blindgyder i deres imbecile telefonsystem kommer jeg igennem til netshop supporten. Her får jeg så at vide at 1) min fejl er ikke enestående, faktisk har ingen af alle de folk der har benyttet sig af DSB's "tilbud" modtaget noget booking nummer i deres mail, og 2) der er ingen Plusmore medarbejdere på arbejde om søndagen, dagen hvor de vælger at rulle deres kampagne ud, så de kan ikke yde nogen som helst hjælp, og 3) jeg kan ikke få annulleret mit køb, så jeg er tvunget til at vente på at de får rettet deres egen fejl.
Det bedste hun kan gøre er at registrere en returbillet fra Korsør til Bagsværd som jeg kan printe ud og anvende næste dag, hvorefter jeg kan få pengene retur når jeg på et tidspunkt får mit pendlerkort. På ingen måde tilfredsstillet, men vel vidende at det næppe bliver bedre, så takker jeg ja, og kører nok en gang ned på Korsør station. Efter at have logget ind på DSB automaten og betalt min billet kommer følgende besked op på skærmen "Fejl i billetprinter.", hvorefter automaten spytter en underlig og degenereret hybrid mellem en dankortkvittering og en billet ud. Mildt sagt møg-irriteret kører jeg hjem igen, og får nok en gang fat i DSB netshop support. Der beklages meget, hvorefter medarbejderen får fat i sin chef. Fem minutter efter ringer hun tilbage med beskeden om at fejlen er lokaliseret og automaten er blevet genstartet.
Forsikret om at den virker kører jeg for tredje gang ned til stationen. Naturligvis fungerede automaten stadig ikke. Skummende af raseri kører jeg hjem, og ringer og brokker mig. "Vi får en ud og kigge på den i morgen" er svaret. Hurra.
Resultatet er at jeg dagen efter bliver tvunget til at køre ned på stationen 10 minutter tidligere end sædvanlig for at være sikker på ikke at blive fanget i en kø og misse toget. Her kan jeg så få lov til at stå i kø for at købe en returbillet (istedet for et pendlerkort), og bruge det til at komme på arbejde med. Jeg hører intet fra DSB Plusmore om mandagen, på trods af at have ringet og mailet til dem. Dagen efter skal jeg igen tidligt afsted for at købe en billet, hvorefter jeg i toget ser to pendlere vise deres udløbede pendlerkort samt en udskrift af deres bekræftelsesmail til konduktøren, som nikker og går videre. Jeg hiver fat i ham og får at vide at "det er bare det man skal gøre". NÅ ER DET BARE DET??? Hvad med at informere om det, enten en af de fire gange jeg har ringet til jeres amatørfirma eller EVENTUELT som et svar på mine to mails? Men nej. Kommunikazione! Please!
Puha, så fik jeg raset ud, det var jo næsten helt befriende.
Welcome to The Gambia
Torsdag d. 24 december kørte vi fra Korsør ved 4-tiden om morgenen med kurs på Københavns Lufthavn. Her skulle vi på en 5½ times lang flyvetur til Las Palmas på Gran Canaria. Her landede vi om middagen til behagelige 25ºC og holdt en times pause mens kabinepersonalet blev udskiftet. Derefter 2,5 time til Banjul International Airport i Gambia. Her blev vi mødt af dejlige 34ºC i eftermiddagssolens stråler. En time senere ankom vi udmattede til det flotte Bakotu Hotel, beliggende 200 meter fra Atlanterhavskysten og den ca. 20 km lange hvide sandstrand. Hotellet lå i en kæmpe tropisk have, hvor aber og store varaner levede frit. Derudover havde hotellet også deres egen kæmpeskildpadde, som tøffede rundt mellem lejlighederne, et helt vildt flot og majestætisk dyr.
Den næste uge blev brugt på den ene fantastiske oplevelse efter den anden, fra giraf- og næsehornssafari i Senegal til besøg i naturparker i Gambia hvor vi fik oplevet både krokodiller og forskellige aber på helt nær hold. Derudover fik vi også oplevet den søde og venlige befolkning i Gambia på helt tæt hold, da vores lokale guide inviterede os på besøg hos hans familie i hans landsby, samt en lokal skole i det samfund hvor han bor i turistsæsonen. Helt utrolige oplevelser.
Efter at have fortæret en gruppe tyske turister var krokodillerne for mætte til dessert.
Alle folk vi mødte i Gambia var utrolig åbne og velkomne, og efter man lige havde vænnet sig til at alle folk på gaden snakker til en, så var det faktisk virkelig behageligt at bevæge sig rundt i lokalområderne. Alt i Gambia var utroligt billigt, en dansk krone svarer til 4,6 gambianske dalasi og vi formåede eksempelvis at byde vores guide og taxachauffør på middag på en restaurent hvor vi nød 4 x middag med drikkevarer for 405 dalasi...
Lige op til vores hotel lå Gambias eneste 18-hullers golfbane, The Fajara Golf Club, en par-69 bane hvor der blev spillet på browns istedet for greens. Da Gambia har tørkeperiode fra oktober til april, så er det umuligt at holde greens. Det skulle man lige vænne sig lidt til, da hårdhed og hurtighed varierede en del. Heldigvis havde de lokale caddies godt styr på hvordan de forskellige browns opførte sig, og vores medfølgende brownsweeper sørgede med sit tæppelignende apparatur for at puttelinjen altid var jævn og glat.
Lige i spanden. Udsigten fra toppen af bakken var helt fantastisk.
Banen var kuperet med flotte udsigter over både atlanterhavskysten, palmelunde og søer, eksempelvis på et par-3 hul hvor tee-stedets placering 100 meter ude i mangroven nok ville gøre hul 11 i Roskilde grøn af misundelse. To gange undervejs fik vi besøg af "The Barman" som sørgede for forfriskninger til os og vores lille entourage i form af kolde sodavand til 25 dalasi.
Sacha med caddies, brownsweeper, den lokale caddieformand og "The Barman"
Allerede på hul 1 måtte man lige spærre øjnene lidt op, da en hest travede frit ned af fairway. På hul 2 lå tre geder i skyggen og spiste lidt af semiroughen. Rent spillemæssigt var jeg ikke just prangende. Drives var overraskende gode, men det korte spil var komplet håbløst, jeg nåede aldrig rigtig at vænne mig til "the browns". Det var dog rigtig sjovt, og dejligt at få svinget køllerne. Jeg blev næsten sat på plads af fruen, som imponerede med at ramme samtlige fairways og strikke en personlig rekord sammen, i form af en runde i 88 slag. Yours truly var i 84... Dog sluttede jeg med 3 pars, så humøret var alligevel højt :o)
Et perfekt bunkerslag fra 15 meter på hul 18 ind til en sikker par
Vi havde en helt igennem fabelagtig tur, og det er med absolut ikke sidste gang vi har været i Gambia. Man har ikke svært ved at tro på Spies, når de påstår at 80% af deres gæster er gengangere fra tidligere. Søde mennesker, god mad, fantastisk natur og dejligt vejr. Hvad mere kan man ønske sig?
Golf i 2010
Der er ingen tvivl om at jeg forventer at fortsætte min personlige udvikling i 2010, og det inkluderer både et handicap under 4 og deltagelse i nogle eliteturneringer. Søllerød Open og Eremitagepokalen er indtil videre sat på kalenderen, men hvis jeg får spillet mig tilstrækkeligt ned i handicap, så åbner mulighederne sig for Mågepokalen, Hillerødpokalen, Mølleå Open og DGU's Royal Challenger turneringer. Målsætningen hedder top-15 i Eremitagepokalen og for resten af turneringerne vil jeg bare gerne klare cuttet i første omgang. Jeg vil forsøge at overtale Peter Jantzen til at gøre mig selskab i turneringerne, noget jeg tror kunne være rigtig skægt og udviklende for os begge.
Indendørstræningen med Golfteam Storebælt startede i tirsdags, og det var dejligt at komme i gang med at svinge igen. Min tanke var at at forsøge at få justeret lidt på svinget, da jeg ikke er tilfreds med min release og min underkrop ved impact. Jan, min træner, fandt dog hurtigt en detalje som på sigt vil hjælpe mig på den front, bare med en anden tilgang. Det er min gamle ven, Det Strakte Højreben I Tilbagesvinget, som igen viser sit grimme fjæs. Ved at komme det til livs vil jeg kunne aktivere hofterne mere i gennemsvinget istedet for at blive låst. Jeg fik to svingtanker at arbejde med, som indirekte vil kunne hjælpe mig med at holde flex i knæet. Forhåbentlig. Nu ved jeg i hvertfald hvad jeg skal arbejde med, og så er det jo bare at smøre ærmerne op.
I april er planlagt en træningslejr i Spanien med en uges intensiv forberedelse op til sæsonstart med deltagelse af vores trænere. Alle spillere i truppen har fået tilbuddet om at komme med, men desværre ligger egenbetalingen uden for mit budget. Der bliver en weekend i april hvor vi holder en træningslejr herhjemme, så det vælger jeg istedet at se frem til. Kombineret med en målrettet træningsindsats de næste par måneder, så forventer jeg at være i god form til sæsonstart når greens åbner. Forhåbentlig kan vi snart komme af med al den sne og få mulighed for at spille et par af de baner, der holder åbent her i den kolde tid.
Tirsdagsklubben har i øvrigt opdateret deres hjemmeside, hvor undertegnede pryder forsiden med sæsonpokalen i hænderne og hvor sidste års sæsonresultater også kan ses, igen med heftig involvering fra min side. Som tidligere nævnt bliver runderne i Tirsdagsklubben tællende i denne sæson, og det regner jeg med at udnytte fuldt ud til at komme ned i handicap. Sæsonstarten går tirsdag d. 6 april.
In other news
På den kunstneriske front har jeg efter en relativt produktiv december gået totalt i stå. Jeg håber dog på at få sat lidt fut i tingene igen, hvor jeg bla. arbejder på en enkelt 5-panels tegneserie! Skarpe læsere husker måske tegneserie sektionen på min gamle hjemmeside. Tanken er at få indkorporeret en lignende sektion på den nye hjemmeside, da jeg synes at tegneserie-mediet er en interessant udtryksform, som jeg gerne vil rode lidt mere med. Som nævnt i sidste opdatering har jeg også adskillige halvfærdige værker liggende i skuffen som jeg burde tage og hive frem igen. Så, all in all, kan der trygt forventes snarlige opdateringer.
Indtil da, hit 'em straight!
- Lars
|
Kommentarer
|
|
| |