13.02.2010 » Sneflokke kommer freakin' VRIMLENDE.
Sne. Hvilket latterligt koncept.
Hvad bilder vand sig dog ind, at befinde sig i sådan en tåbelig tilstandsform.Hvis jeg ser så meget som ét eneste dalende snefug mere fra nu af og til sommer, så skriger jeg. Det er vel næppe gået nogens opmærksomhed forbi at der er faldet en pæn mængde sne i Danmark gennem de sidste par uger. Forrige weekend fik jeg fornøjelsen af at rydde 70 meter fortov efter nattens snefald på omkring 15-20 cm. Søndag morgen vågnede vi så til 40 cm... Argh. Jeg valgte derfor at rydde fortovet (igen) samt vores del af vejen. Det tog et par timer og kunne mildest talt godt mærkes i ryggen bagefter. Efter at have tændt op i brændeovnen og varmet kakao med flødeskum, så var det dog rigtig hyggeligt at sidde og kigge ud på snelandskabet med hver sin spindende missekat i skødet.
Det her er sgu' væsentlig sjovere at kigge på når man står på den varme side af ruden.
Tirsdag var der varslet snestorm, så jeg tog et tidligt tog hjem kl. 13 for at undgå problemerne. Da toget nærmede sig Korsør begyndte det at fyge over markerne, og da jeg ankom til Korsør station var det tydeligt at se at det havde sneet længe. Vi barikaderede os hjemme i huset frem til næste morgen. Hold. Da. Kæft. Jeg havde taget fri dagen efter, da jeg godt kunne se hvor det bar henad, men jeg blev sgu' godt nok alligevel overrasket da vi vovede os ud dagen efter. Snedriverne lå i knæhøjde, men vi valgte at få en sjov oplevelse ud af det. Sammen brugte vi et par timer på at rydde al sne væk. Sacha tog sig af fortovet, mens jeg gravede bilen ud og fjernede sne fra vejen.
"Global warming, my ass."
Christ, jeg savner synet af grønt græs og fornemmelsen af en golfbold der dropper i hullet for en birdie. Speaking of which...
Practice makes perfect
Indendørstræningen kører på højtryk og Jan er ved at få skruet mit sving på plads. Fokus er på det smertensbarn, der har hjemsøgt mig de sidste 13 år, venstrebenet der kollapser indad i tilbagesvinget, jvf. dette sørgelig syn. Forståeligt nok er det en rimelig langhåret proces at få rettet det ud på plads. Derudover er fokus på svingcentret, hvilket er positionen af overkroppen i tilbagesvinget. Jeg har haft en tendens til at "tilte" overkroppen for langt bagud i tilbagesvinget, hvilket ødelægger opspændingen i svinget og resulterer i at jeg er for langt bag bolden i impact. Slutteligt arbejder vi med skaftplanet i tilbagesvinget, som har haft en svag tendens til at starte for fladt og derefter krydse indover mod højre på toppen. Well, lad os se hvordan det går - jeg var en tur nede i laden i dag for at filme et par sving. Desværre er lyset ikke kraftigt nok til at kunne optage højhastighedsfilm, så vi må klare os med standard 30fps HD film denne gang.
Hvis vi starter med at fokusere på tilbagesvinget, vil følgende kunne observeres:
Afslappet og naturlig opstilling, armene hænger afslappet svagt ud fra kroppen, og der er en god vinkel langs rygsøjle og lår.
Godt start på svinget, skaftet er på plan og ikke for fladt. Bemærk køllehovedet ud for hænderne.
Aaarhh, damnit. Den er der ikke helt endnu, men det går dog helt klart i den rigtige retning.
Lad os så se på svinget fra fronten, her bliver det spændende at se hvad knæet mon foretager sig:
For at highlighte fokus på svingcentret har jeg trukket en rød markering fra bolden og opad for at illustrere hvorvidt jeg flytter svingcentret for meget tilbage eller ej. Derudover er der selvfølgelig også knæet som gerne skulle blive holdt bedre på plads nu.
Dejlig balanceret stance.
Det der er nok det bedste jeg nogensinde har set fra min side. Endelig! Svingcentret rykker sig dog måske liiidt for meget.
Alt i alt, så går det helt klart den rigtige vej, selvom der stadig er plads til forbedringer. For hver træningssession bliver det bedre og bedre. Jeg håber virkelig at kunne holde fast i den her udvikling. Sidste år ramte jeg også bolden fantastisk i februar, men mistede svinget lidt i foråret. I år vil jeg gøre alt for at holde min feeling og mine svingtanker ved lige hele vejen ind i sæsonstarten. Jeg vender tilbage med noget mere video om et par uger.
PS: Gud, hvor jeg glæder mig til det bliver forår, dagene er allerede tiltaget med mere end to timer, det er jo herligt! Nu mangler vi bare at det grønne græs titter frem...
Indtil da, hit 'em straight!
- Lars
|
Kommentarer
|
|
| |