06.07.2010 » Summer of golf (i rekordernes tegn).


Goddag igen.

Et nærmest sydeuropæisk sommervejr er over os, og hele Danmark ligger i en metaforisk hængekøje og gisper i varmen og solen. Med temperaturer på den gode side af 25 grader, så er det svært ikke at nyde livet.
Om en uge går jeg på sommerferie, hvilket jeg naturligvis glæder mig meget til. Vi har vanen tro en masse sommerprojekter, både udendørs og indendørs, som helt sikkert kommer til at tage en del tid. Derudover skal vi også på en lille ferie til Bodø og Lofoten i Norge - mere om det en anden dag.
De sidste par uger er der blevet spillet ganske meget golf, og lad os da bare starte fra en ende af.

"Hvordan Jeg Ødelagde En God Runde På Et Enkelt Hul", version 2
For et par uger siden fik jeg en god Tirsdagsrunde ødelagt af en uprovokeret triplebogey på hul 12.
Tirsdag d. 22 juni var jeg så igen på banen med endnu et altødelæggende hul. Jeg havde i dagens anledning udskiftet min Two-Ball putter med min White Hot Classic. Jeg følte ikke at jeg holede nok putt fra 2-6 meter, længder som jeg ofte har mange birdiechancer indenfor. Efter at have lagt ud med stribevis af gode birdiemuligheder, men uden den afgørende skarphed med putteren, så var jeg stadig even par efter hul 7. På det 140 meter lange par-3 hul 8 missede jeg green højre om og endte i greenbunker. Det var et ukompliceret slag, bolden lå fint i sandet og der var masser af green at arbejde med. Ikke desto mindre shankede jeg mit bunkerslag. Bolden skøjtede over green og ned i bunker bagved, hvor den lagde sig helt op af bagkanten i et praktisk talt uspilleligt leje. Jeg forsøgte at chippe den frem, men kom ikke ud af bunker. Herefter slog jeg op på green og to-puttede til en forfærdelig triplebogey 6'er... Føj.
Nu vil jeg så godt klappe mig selv lidt på skulderen, for istedet for at hidse mig op, så viste jeg rigtig fin moral. Jeg slog et perfekt teeslag på hul 9 og fra 75 meter slog jeg en lobwedge ind til en 3-meter og holede puttet til en birdie. På hul 10, 485 meter par-5, hev jeg en spoon op i greenbunker i to. Derfra slog jeg et solidt bunkerslag ind til 3 meter og holede for endnu en birdie. På hul 11 sneg et birdieforsøg fra 6 meter sig lige forbi hullet og på hul 12 havde jeg en kæmpe hulkant for birdie efter et langt put fra nederste plateau. På hul 13 og 14 kom jeg også snert på med mine forsøg, mens jeg måtte scramble pars på både hul 15 og 16. På hul 17 var jeg igen tæt på med et forsøg fra små 4 meter, og historien gentog sig på hul 18 fra næsten samme længde.
Jeg sluttede dermed dagen i 74 (+1) efter en dag med to birdies, en triplebogey og 15 pars. Min 71 netto var nok til en sikker sejr i dagens Tirsdagsgolf, hvilket kastede 200 kr af sig og en konsolidering af den suveræne førsteplads på Tirsdagstabellen. For første gang i lang tid havde jeg ingen forbedringer til min Eclectic, men hvad gør det når man alligevel er i præmierne.

Eremitagepokalen i Københavns Golfklub
Lørdag d. 26 juni havde jeg planlagt en tur i Dyrehaven nøjagtig ligesom sidste år. Der skulle spilles den traditionsrige Eremitagepokal, som har kørt uafbrudt siden 1911. Som sædvanlig bød Københavns Golfklub op til dans med en uhyre skarp bane - hurtige og faste greens, tørre og kortklippede fairways og den karakteristiske høje urt omkransende alle hullerne. Deltagerfeltet var væsentligt stærkere end sidste år, og min målsætning var fra start revideret til enten a) at skyde to runder under 80, eller b) slutte i TOP20. Efter en snak med Frede om tirsdagen om puttning og hvordan det typisk kommer i stimer, var jeg blevet overbevist om at tage Two-ball putteren tilbage i bag'en. Jeg rammer ganske enkelt boldene bedre og mere konsekvent med den end jeg gør med min Classic.
Jeg fik fornøjelsen af at spille med to flinke gutter fra hhv. Rungsted og Simons, Adam i hcp 2,9 og Jacob i 4,5. Vejret var glimrende, skyet og omkring 22 grader fra formiddagen og med lidt vind. Slet ikke lige så stegende hedt som sidste år. Jeg fik en fremragende start idet jeg lagde ud med par på hul 1 og birdie på hul 2. Derfra røg jeg dog i problemer i roughen og det kostede. De næste 4 huller blev spillet i +5, før jeg igen fik stabiliseret spillet med to pars. På det ellers lette hul 9 slog jeg desværre en lobwedge i bunker og det kostede endnu en bogey. Jeg rundede dermed for-ni i 41 (+5). På bag-ni slog jeg masser af gode slag, men hver gang jeg var en anelse væk fra fairway, så kostede det ved kasse 1. På hul 15 havde jeg lagt mig i super position efter et godt drive og fra 121 slog jeg et perfekt 9-jern lige mod pinden. Bolden var lige ved at trille i hul til eagle, men en sikker birdie skal man ikke rynke på næsen af. På hul 16 reddede jeg en supergod par ved at hole en 4-meter fra greenkanten, mens hul 17 blev spillet i regulation. På sidste hul slog jeg et ellers godt 4-jern op lige kort af green. Et dårligt indspil efterlader mig dog med 3-4 meter for par og jeg misser puttet. Dermed går jeg bag-ni i 39 (+4) til en samlet score i 80. Ærgeligt ikke lige at kunne have lavet par til sidst, så havde jeg haft en 79 på kortet.

Da jeg kom ind til frokost kunne jeg dog se at 80 absolut ikke var nogen dårlig score, hvilket jeg egentlig heller ikke havde forventet. En delt 7. plads rakte det til efter første runde, og da jeg følte jeg klart kunne spille bedre, så var jeg optimistisk for udsigterne til en TOP10. Min gode ven Rasmus Henningsen havde været ude i holdet foran og havde været rundt i 81 efter en stærk bag-ni. En super lækker frokost bestående af kylling og pasta i tomatsauce (smagte meget bedre end det lyder) blev hurtigt indtaget, og så rykkede vi ud igen. Jeg lagde desværre ud med at misse en 1½ meter for par på hul 1, men fulgte det op med to gode pars. Igen rammer jeg dog ind i en stribe af problemer og det koster tre bogeys i træk. Efter en par på hul 7 har jeg lagt mig i en umulig position ved green på hul 8, bag et af run-off områderne. Det koster også en bogey. På 9'eren halvshanker jeg en gapwedge i andetslaget og ryger i bunker og det koster nok en bogey. Således turnede jeg i 42 (+6).
Om det var det halvshankede slag der havde rystet mig ved jeg ikke, men jeg gentog det i andetslaget på hul 10, og måtte tage bogey. I approachslaget på hul 11 får jeg cuttet bolden højre om green, og på hul 12 får jeg et spejlæg i bunkeren der koster en double. Hullet efter koster også en bogey efter et upræcist indspil. Således var jeg pludselig +5 efter 4 huller på bag-ni og uden den store følelse af kontrol i svinget. Jeg prøvede dog at sætte tempoet ned i mit næste slag, og det gav pote. Et superdrive lige midt i fairway og et solidt 5-jern ind på green. Hullet efter får jeg også en regulation par, men en misset green koster en bogey på hul 16. På næste hul får jeg fejlplaceret mit andetslag i en blind position, og det ellers gode slag ender i rough i højre. Derfra kan jeg kun hakke bolden ud, og da jeg ikke kommer ind-og-i må jeg notere nok en bogey. På sidste hul slår jeg en hybrid, men trækker den en anelse i venstre. Bolden hoppede hårdt yderligere venstre og lagde sig i bunkeren, op af bagkanten. Jeg formår at få bolden ud, men ikke på green, og slår mit næste indspil ind til en 2 meter. Heldigvis holer jeg puttet, men må med den afsluttende bogey skrive under på en skuffende 2. runde i 85 slag. Til gengæld viser det noget om banens sværhedsgrad, da jeg rent faktisk ender på en delt 14. plads ud af de 51 deltagere. Så selvom jeg ikke opfyldte mit mål om to runder under 80, så klarede jeg min TOP20. Den endelige stilling kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:


Ikke just det bedste jeg nogensinde har præsteret. Især 2. runde var skuffende.

Da Rasmus var halset hjem for at nå en fødselsdagsfest, så var det oprindeligt tanken at jeg skulle tage toget hjem til Korsør. Men jeg var heldig, idet min spillemakker Adam og hans ven Kenneth, som også havde deltaget i dagens turnering, begge skulle til en fødselsdag i Nyborg. Jeg fik derfor et lift i Kenneths "vintage" Toyota Camry fra 1990. Og hold kæft en tur. De to var godt nok noget af det mere underholdende jeg har mødt. Eksempelvis dyrkede de et slags drukspil kaldet "Icing". Det går i sin kortfattede og retarderede enkelthed ud på at få sin ven til ufrivilligt at finde en flaske Smirnoff Ice, som man har gemt, som vedkommende så skal bunde.


Sådan her eksempelvis.

Da vi således smækkede os ind i Camry'en hoppede jeg om på bagsædet, mens Adam satte sig foran i passagersædet, som var skubbet overordentligt langt frem. Efter at have forsøgt at få rykket det fremad uden held spurgte han Kenneth hvor man dog justerede det henne. "Lige nedenunder sædet, dér til venstre". Adam griber lidt rundt under sædet og kigger så pludselig på Kenneth. "Hvad er det her? Har du siddet i morges og klistret en Smirnoff Ice fast under mit sæde med gaffatape??". Haha, hvor var jeg færdig af grin.
Da vi nærmede os Køge, sagde Adam anderkendende at det sgu' havde været en imponerende gennemtænkt Icing. "Det mangler bare at du også har gemt en i handskerummet", sagde han mens han demonstrativt åbnede klappen, hvorefter nok en Smirnoff Ice rullede ud i skødet på ham. Klassisk. Efter en hyggelig tur nåede jeg Korsør og sagde pænt farvel efter en lang dag i Dyrehaven.

Elevatorgolf i Tirsdagsklubben
Tirsdag d. 29 bød på vaskeægte elevatorgolf med både højdepunkter og nedture. Allerede på hul 1 kom jeg i problemer, da jeg for en gangs skyld tog en driver fra tee og kom til at hooke ud i skoven i venstre. Vi fandt aldrig bolden og det kostede en doublebogey. På hullet efter hookede jeg igen, men bolden lå spilbart i semirough ved green på hul 10. Jeg var lidt blokeret af en række små træer, men slog et kongeslag - en høj pitchingwedge fra 106 meter som lagde sig ind til 20 cm og en sikker birdie. På det efterfølgende par-3 hul trak jeg mit teeslag i venstre med et draw og bolden røg ind i budskadset. Min provisoriske slog jeg ned på green 5 meter fra hullet. Om jeg begik en fejl ved jeg stadig ikke, men jeg besluttede mig for at lede efter den første bold. Hvem ved, måske lå den spilbart til at kunne chippe ud og så derefter spille ind til en bogey? Desværre fandt jeg bolden tæt op at et træ under nogle grene, og nu var det jo for sent at spille den provisoriske istedet. Efter lidt hakkeri kom jeg ind på green, men kunne ikke hole mit put, og da jeg fik talt scoren sammen, så var jeg desværre nået op på 6 slag. Det er anden gang i træk at jeg laver triple på et par-3 hul i Tirsdagsklubben og mildest talt utrolig frustrerende. Fire over par efter tre huller var heller ikke ligefrem ønskestarten, med tanke på at jeg som regel scorer bedst på for-ni. På hul 5 var jeg opsat på at hente minimum et slag, da det er et oplagt birdiehul. At jeg så lavede en bogey var derfor ikke helt ifølge planen. På hul 6 gik jeg efter green med en driver, men mistede den lidt i højre. Fra små 30 meter spillede jeg ind til halvanden meter og holede for en god birdie. Efter en hulkant for birdie på hul 7, så missede jeg greens på både 8 og 9, hvilket kostede bogeys. Således turnede jeg i 42 (+6), sæsonens dårligste for-ni.


På hul 4 kunne vi gå lige forbi et lille rådyr/dådyr/rensdyr/whatever.

De næste tre huller blev spillet bundsolidt i regulation, med gode birdieforsøg fra mellem 3 og 4 meter, dog uden succes. På hul 13 slog jeg et rigtig skarpt 8-jern fra 127 meter ned til en 2-meter og holede for en god birdie. Fjortende kostede desværre en bogey da jeg kom for meget i venstre i drivet og måtte chippe sidelæns ud. På hul 15 bragede jeg et superdrive indover vandet og slog en lobwedge op til en 4-meter. Desværre underlæste jeg puttet og måtte nøjes med par. På hul 16 drivede jeg ned langs højresiden og fra 89 meter lagde jeg en gapwedge ind til 1 meter fra hullet. Puttet blev banket lige midt i hullet til en lækker birdie og jeg følte mig ovenpå. På hullet efter, et dog-leg højre par-4 forsøgte jeg at cutte en driver indover skoven, men fik slået den snorlige og igennem fairway og ind på hul 12. Derfra lavede jeg en gigantisk mental fejl, meget ulig hvad jeg plejer at gøre i Tirsdagsklubben. En af de bærende årsager til at jeg næsten altid ender i præmierækken er, at jeg spiller klog golf om tirsdagen - jeg forsøger at begrænse mine fejl og jeg accepterer at skæve slag betyder at jeg må vinke farvel til birdies nu og da.
Af en eller anden grund gik den tanke fløjten, da jeg i min higen efter en birdie forsøgte et slag der næsten var umuligt. Hul 11 og 17 deler en stor dobbeltgreen, og pga. træer langs højre var min vej mod flaget på hul 17 blokeret. Jeg kunne og burde have slået et 7-jern ind på green ved flaget på hul 11 og forsøgt et langt to-putt til par. Istedet tog jeg et 5-jern og prøvede at slice den rundt om træerne, henover greenbunker og op til pinden på 17. Det mislykkedes big time. Mit slag fløj fuldstændig ligeud og fortsatte over 11. green direkte ind i skoven bagved. Det kostede en lost ball og resultatet blev dagens anden triplebogey. Jeg havde en god chance for birdie på sidste hul, men mit forsøg fra 4 meter tog hulkanten og blev ude. Pga. min hjerneblødning på hul 17 var min score blevet forvandlet fra 78 til 81, og hvad der var endnu værre; min nettoscore var blevet forvandlet fra 75 til 78. Det viste sig at 75 havde rakt til en delt tredjeplads i dagens spil, som jeg i kraft af en stærk bag-ni ville have været sikker på at snuppe. Jeg glædede mig til gengæld over at have set gamle Frede spille en utrolig flot og stabil runde i 71 (-2) og løbe med en suveræn sejr i 68 netto. Jeg kan stadig ægre mig over den tåbelige mentale fejl jeg lavede, men kan i det mindste sige at jeg har lært af det.
Som et plaster på såret havde jeg til gengæld flere forbedringer til Eclectic'en i dagens spil. Af mine fire birdies var tre af dem faktisk forbedringer, hvilket er ganske imponerende. Hul 6, 13 og 16 kan derfor krydses af listen, hvor jeg nu kun mangler birdies på hul 4, 12, 14, 15 og 17. De tre sidste på den liste er desværre traditionelt nogle af de vanskeligste huller at få birdies på, men det lykkedes sidste år, og det skal det nok også gøre i år.

En forlænget weekend i golfens tegn
Jeg havde taget fri om fredagen da dagene 2.- 4. juli i høj grad skulle bruges til golf for Sacha og undertegnede. Om eftermiddagen bød Trelleborg GK op til dans i form af en bestball stableford turnering sponsoreret af Galvin Green. Vi skulle gunstarte kl 14 i 28 grader varmt vejr. Heldigvis luftede det lidt, men hold da op hvor var det stadig varmt. Jeg nåede i løbet af dagen at drikke ikke mindre end 4 liter vand og Sacha formåede at hælde nogenlunde det samme antal i håret på sig selv for at køle af. Banen i Slagelse var blevet knastør af de seneste par ugers intensive sol og det kunne man mærke når man teede op med driveren. Jeg havde 5-6 drives på den anden side af de 300 meter, og som eksempel kan nævnes:

Sandjern i andetslaget på det 387 meter lange hul 8
4-jern i andetslaget på det 482 meter lange uphill hul 12
Lobwedge i andetslaget på det 370 meter lange uphill hul 13

Det til trods så var jeg ikke synderligt skarp, eller for den sags skyld heldig. Eksempelvis var jeg i vandet på både hul 1 og 18 (begge par-5), men formåede alligevel at få min par på begge huller. Sacha havde gode momenter i det lange spil, men var ikke rigtig skarp i det korte. Flere gange var hun på green i 3 slag for derefter at gå derfra med en 6'er og på det 284 meter lange hul 4 var hun på i to slag, men måtte nøjes med en bogey. Til gengæld lavede hun en flot par på det det svære par-3 hul 5. Det gav 4 point, og derfor var det selvfølgelig lidt dumt af mig at jeg valgte netop det hul at slå et kongeslag på. Med et 7-jern fra 147 meter havde jeg lagt mig op til 1,80 og holet for birdie. Til gengæld var slaget godt nok til at blive præmieret med nærmest flaget, noget der snart nærmer sig en tradition for mig når jeg er i Slagelse og spille turnering.
Samlet fik vi skrabet 38 point sammen, men det rakte desværre kun til en 5. plads og dermed uden for præmierækken. Det var til gengæld en virkelig hyggelig dag, og en fornøjelse igen at spille turneringsgolf sammen med Sacha. Vores score kan ses lige her:


Runden endte med at tage 5½ time, så vi blev begge godt stegte og jeg fik skoldet mine lægge, da jeg havde haft shorts på hele dagen. Natten til lørdag markerede årets første tropenat i Danmark, med temperaturer over 20ºC. Dejligt.

GTS Sponsormatch og The Comeback Kid
Da klokken stadig stod med den lille viser på 5 og den store viser på 6 lørdag morgen var jeg på vej ud af sengen for at gøre mig klar til dagens arrangement: Golfteam Storebælt Early Morning match med sponsorerne. Vejret var igen fantastisk og temperaturen lå allerede på 22 grader da jeg kørte ned til klubben.
Efter en god morgenmad og en spand bolde skulle jeg ud i sidste hold med protræner Jan Nielsen, junior og tredjeholdsspiller Jacob Enkebølle, og en sponsor ved navn Henrik Olsen. Det skulle vise sig at blive en rigtig hyggelig 4-bold. Desværre for undertegnede så fik jeg en af de efterhånden typiske dårlige starter på runden. Efter ellers at have været tæt på birdies de to første huller så lavede jeg bogeys på hul 3 og 4 efter nogle uskarpe teeslag. På par-5 hullet 5 havde jeg slået i greenbunker i to, men fejlede totalt fra sandet. Et shank sendte bolden tværs over green, ned i bunkeren bag ved og helt op af bagkanten i et uspilleligt leje. Med kraftigt dejavu til en lignende oplevelse på hul 8 i Tirsdagsklubben, så hakkede jeg bolden ud, men over green. Returslaget blev lidt for langt af pinden og trillede hele vejen ned af bakken og ud af green. Derfra to-puttede jeg så til en katastrofalt ringe doublebogey.
Det er ikke just første gang jeg har oplevet at shanke fra bunkeren, og det er noget jeg har trænet meget intensivt på siden (bunkerslag altså, ikke shanks) - forhåbentlig vil det snart bære frugt.
På hul seks måtte jeg chippe sidelæns ud fra bag nogle træer, men reddede en rigtig god par fra 2 meter. Efter en regulation par på hul 7 slog jeg et rigtig godt teeslag på hul 8 ned til en 4-meter. Desværre slog jeg puttet lidt for hårdt og igennem breaket. På hul 9 slog jeg en perfekt spoon ud i fairway og stod med 87 meter til pinden, som i dagens anledning gemte sig lige bag søen. Jeg slog sandjernet, men gik en anelse tykt i den. Resultatet var at bolden akkurat ikke havde nok carry og derfor plumpede ned i vandet. Det kostede en doublebogey og således turnede jeg i sørgelige 42 slag (+6). Jeg vidste at jeg trods alt havde slået gode slag, men bare havde været uheldig med to dårlige slag på de helt forkerte tidspunkter. Så jeg gik ud på bag-ni med en tro på at svinget var solidt, og at jeg nok skulle få hevet nogle birdies i og få scoren tilbage til omkring handicap.

Jeg lagde ud med et drøn fra tee efterfulgt af en god hybrid fra fairway der nåede op lige kort af green. Fra 25 meter pitchede jeg ind til en 2-meter og rullede bolden midt i hullet til en dejlig birdie. På hullet efter slog jeg en perfekt drawet hybrid indover skoven og fra 116 meter sendte jeg et 9-jern ind 3 meter højre om pinden. Jeg stod nu over for et svært højre-venstre downhill put, men slog den perfekt og bolden dumpede i til endnu en birdie. På par-5 hullet 12 slog jeg en perle fra tee, et langt draw rundt om træerne og ud i højre side af fairway. Med 210 meter til pinden på øverste plateau i svag modvind slog jeg en spoon efter green. Bolden drawede en anelse væk fra pinden, men endte pin-high 1-2 meter uden for green. Derfra chippede jeg et fladt 9-jern ind til en 1-meter uphill som jeg rullede i til den tredje birdie i træk. Jeg var nu tilbage i +3 og til handicap. På hul 13 slog jeg et lille 8-jern fra 124 meter i svag mod/sidevind. Bolden landede 4 meter højre om pinden og jeg stod nu med et relativt lige uphill putt. Efter at have nærlæst linjen, så rammer jeg et perfekt putt og bolden ruller ned lige midt i hullet til den fjerde birdie i træk! Det var sgu' en fed fornemmelse, og en tangering af sidste års rekord for flest birdies i streg.
Desværre hooker jeg mit drive på hul 14 ud blandt træerne i venstre og bliver tvunget til at chippe sidelæns ud. Jeg slår et trekvart sandjern ind mod pinden men den spinner for meget tilbage og jeg står med en 6-7 meter for par. Ikke desto mindre tager puttet hulkant, men jeg må acceptere en bogey. På hul 15 smadrer jeg et langt drive indover vandet og ind på hul 14. Fra 79 meter får jeg dog lidt tung kontakt på sandjernet fra semiroughen og bolden kommer ikke helt op på den forhøjede green. Jeg spiller ind til små 2 meter og holer et rigtig vigtigt putt for par for at holde momentum kørende. På hul 16 slår jeg en hybrid midt ud i fairway og fra 105 meter en perfekt pitchingwedge op til 1 meter fra hullet. Jeg holer for birdie og er tilbage igen!
På hul 17 havde jeg lært af min lektie fra ulykken i Tirsdagsklubben, og forsøgte derfor ikke at fade driveren indover skoven i højre. Istedet slog jeg en hybrid midt ud i fairway og fra 149 meter og svag modvind slog jeg et 6-jern op på green, 3 meter fra pinden. Efter at have læst linjen grundigt linede jeg putteren op, sendte bolden afsted på linjen... og birdie! Med den sjette birdie på bag-ni forbedrede jeg samtidig mine tidligere personlige rekord på 5 birdies på 9 huller som jeg satte sidste år. På sidste hul besluttede jeg mig for et at slå et 4-jern fra tee istedet for den sædvanlige hybrid, da jeg helst ville stå tilbage med over 100 meter så jeg kunne slå en fuld wedge efter pinden. Uheldigvis blev jeg fanget lidt under et stort træ der står midt i fairway, så i mit andetslag blev jeg nød til at improvisere lidt. Fra ca. 100 meter halvpunchede jeg en pitchingwedge under grenene, op over søen og træet ved green og ind på pladen små 5 meter venstre om pinden. I min iver efter at score min syvende birdie får jeg kigget lidt for hurtigt op efter bolden, så jeg får skubbet mit forsøg højre om hullet. Jeg kan dog tappe i til en par og en suveræn bag-ni i 32 slag (-5). Min total ender derfor på 74 (+1) efter mit fantastiske comeback. Det ender også med at jeg render med førstepræmien på trods af at hele 6 spillere havde opnået 38 point. Ingen kunne dog matche mine 24 point på bag-ni... Kan heller ikke helt erindre hvornår jeg sidst har præsteret det, det må have været i en juniorturnering engang :o)
Jeg er nu igen nede i 4,2 i handicap. Mit mildest talt interessante scorekort kan ses her:


Rød er min nye yndlingsfarve.

Skin Game i Trelleborg
Dagen efter skulle Sacha og jeg spille Skin Game oppe i Trelleborg golfklub. Jeg skulle spille sammen med to kvinder i hcp. 6-8 stykker og deres forretningsfører i 4,5. Det fungerede sådan at mit handicap blev nulstillet, hvorefter jeg skulle give 1 slag til Thomas og hhv. 3 og 4 slag til de to kvinder. Vi startede på hul 10, og efter at have delt de to første så havde jeg en lille 1½ meter for birdie på hul 12. Desværre missede jeg den og de tre skin røg til Sabrina, som havde et slag på hullet og lavede par. Jeg slog dog til på par-3 hullet 15 ved at sænke et rigtig godt birdieput fra 3-4 meter. Jeg delte hul 16 og på par-3 hullet 17 slog jeg et perfekt 5-jern i svag modvind fra 162 meter og ind til en 1 meter. Jeg holede for birdie og snuppede to skin. Efter et kæmpedrive på par-5 hullet 1 slog jeg et 6-jern på i to fra 156 meter, og havde muligheden for at snuppe yderligere to skin med en birdie, men fejlede katastrofalt ved at tre-putte fra små 8 meter. Sabrina vandt potten på 4 skin ved at to-putte til en par på hul 3 hvor hun havde et slag, selvom jeg var tæt på at få min birdie. Efter et kæmpe drive og en lille lobwedge ind på green, lå jeg til at vinde hul 4 lige indtil Thomas holede et 6-meter putt for par og jeg missede mit efterfølgende birdieforsøg fra 3 meter.
Heldigvis snuppede jeg de to skin på hul 5 efter et perfekt 6-jern op på green og to putt. Jeg hamrede et perfekt drive indover dogleggen på hul 6 og pitchede derefter en dejlig lille lobwedge fra 40 meter med masser af spin ind til en 1 meter. Derfra holede jeg for birdie og dagens sjette skin. Thomas snuppede derefter hul 7 med en birdie, hvorefter jeg nærmest forærede ham et skin ved at misse en 1-meter for par på hul 8. På hul 9 fik Thomas næsten hole-in-one ved at slå et 7-jern ned til få cm fra koppen.
Jeg havde spillet rigtig godt i løbet af dagen, og på trods af et par smuttere på greens, så lød min totalscore på 73 slag (+1). Desværre kan der ikke foretages regulering i Skin game.
Sacha var væsentlig mere beskeden end sidste års høst på 8 skin, i år nøjedes hun med 2. Hun havde dog adskillige flotte momenter undervejs, blandt andet et 200 meter langt drive på hul 10. Vi vandt et blandet udvalg af præmier, her i blandt 2 x 2½ kg grillpølser som vi straks fik fyret op for da vi kom hjem og havde tændt grillen. En rigtig hyggelig golfweekend var veloverstået og vi glæder os allerede til partnermatcherne i festugen i uge 30.

I morgen skal jeg traditionen tro spille Tirsdagsgolf fra backtee med præmier for birdies, da det er den første tirsdag i måneden.
På lørdag skal jeg for første gang prøve kræfter med en rigtig ranglisteturnering, nemlig Søllerød Open. Der er tale om en 54 hullers slagsspilsturnering med cut efter de første to runder. Jeg tror det bliver hårdt, da Søllerød efter sigende er en særdeles kuperet bane. Jeg skal slå ud kl 8:34 i selskab med juniorlandsholdsspiller Philip Ulveman Juel-Berg fra Søllerød i hcp +0,3 samt førsteholdspiller fra forrige års danmarksmestre Kokkedal Jeff Winther i hcp +2,0. Det bliver helt afgjort spændende, og jeg glæder mig meget. Målsætningen er at slutte i TOP36 som klarer cuttet, hvilket kræver godt spil da jeg er en af de højst handicappede spillere i turneringen. Livescoring på lørdag kan ses på dette link.

Jeg lover at forsøge at øge opdateringsfrekvensen på hjemmesiden så næste opdatering ikke ender med at have samme længde som Leo Tolstoys Krig og Fred. :o)


Indtil da, hit 'em straight!

- Lars


Kommentarer

Comment Script

Golf set oppefra.
Ja, en ordentlig smøre var det ganske vist, men den med de 6 birdies på 9 huller var dog værd at gennemgå, flot.
Held og lykke på Søllerød. Husk le og græsklipper til roughen, den er en udfordring.

Hilsen fra os alle i Reykjavik efter en Blå Lagune-tur.
#1 - Jan - 08/07/2010 - 23:04
Navn
E-mail (Publiceres ikke)
Overskrift
Kommentar
Powered by Comment Script