03.11.2009 » Kejserens nye klæder.

Så er der sgu' sket lidt af hvert på designfronten!
Jeg var blevet ret træt af det grå og "kedelige" look som min hjemmeside led under, og har derfor forsøgt at skrue lidt op for kuløren.


Fest og farver!

Med inspiration fra klassikerne fra min barndom har hjemmesiden gennemgået en ordentlig overhaling. Der er kommet mere bredde i forhold til den gamle hjemmeside der var designet til en meget lav skærmopløsning og jeg har leget lidt med noget ny kode.
Jeg håber at designet tilfredsstiller min(e) læser(e). For at stille Sacha tilfreds må jeg hellere nævne at det gamle design stadig er tilgængeligt, men dog ikke vil blive opdateret mere. Det kan nås på www.folsberg.dk/index.html.

"Hvad er der ellers sket?", vil den vågne læser måske spørge. Well. Rent faktisk lidt af hvert. På trods af at stå i vinterhi, så blev golfkøllerne lige luftet på en 9-hullers tur med Jakob i lørdags. I samme ombæring reddede jeg mig en solid omgang forkølelse med hvad dertil hører. Hvis nogen spørger, så er det dog bare fordi at jeg er så fyldt op med talent, at det lækker ud af min næse.
I takt med at temperaturen er faldet er havearbejdet blevet indstillet, men jeg synes dog alligevel at vi er nået langt. Så glæd jer til det. Jeg har i øvrigt ambitioner om at fatte både blyant og pensel igen her i vinteren, nu da jeg har mine aftener fri, så uden at love for meget (...), så kan jeg næsten garantere opdateringer af hjemmesidens kunstgalleri.

Næste års Danmarksturnering
For et par dage siden blev grupperne til Danmarksturneringen i 2010 offentliggjort på DGU.org.
Grupperne kommer til at udspille sig således:

1. Division pulje 2 øst
Korsør I
Odense Eventyr
Sct. Knud
Svendborg
2. Division pulje 2 øst
Korsør II
Harekær
Sct. Knud
Skovlunde/Herlev
Kvalifikationsrækken pulje 10
Korsør III
Dragsholm
Midtsjælland
Odsherred

Målsætningen er naturligvis klar: oprykning til alle hold.
Flere spændende nyheder omkring holdene, Danmarksturneringen og min involvering vil følge i slutningen af november.

Refraktionskirurgi
Bag dette komplicerede ord gemmer sig det faktum at jeg er blevet indstillet til en øjenlaseroperation. Med mine -9.50 på begge øjne, så kvalificerer jeg mig til at få hele operationen dækket af det offentlige. Sweet.
Jeg skal opereres af min gamle øjenlæge fra Roskilde, Hr. Nissen, en herlig og anelse exentrisk mand med 18 års erfaring med laseroperationer. Teknikken der skal anvendes hedder PRK/LASEK, og er en mere smertefuld og langtrukken affære end LASIK, men til gengæld er den væsentlig mere sikker og skånsom for hornhinden.
De sidste 14 dage har jeg gået med mine gamle briller, som er så gamle at jeg formentlig burde have to af dem på for at ramme den brillestyrke, der er nødvendig for at jeg kan se. I denne periode har jeg derfor rendt rundt i en rus med en hovedpine der nærmest er steget med eksponentiel hastighed.

I morgen skal jeg til en indledende undersøgelse hvor øjets krumning og lign. skal måles. Det forklarer hvorfor jeg ikke båret linser de sidste uger, da øjets naturlige overfladeform rent faktisk ændrer sig når man bærer linser. Dataen hamres derefter ind i den store supercomputer der styrer laseren, så den nøjes med at slibe min hornhinde istedet for at brænde mit øje ud. Jeg foretrækker naturligvis mulighed nr. ét. Ugen efter skal den store operation så finde sted. Hvordan den helt præcis kommer til at foregå finder jeg ud af i morgen, men jeg ved at jeg i de følgende 24 timer skal gå med bind for øjnene og i dagene efter kommer til at have temmelig ondt.


"Undskyld mig, vil de ikke starte med det højre øje? Lidt længere op og til højre, tak."

No worries. Jeg håber at operationen får mig tilbage i nulsyn, så jeg kan slippe for briller, kontaktlinser og fuldemandssyn. Forhåbentlig kommer det til at være det hele værd :o)

Indtil da, hit 'em straight!

- Lars


Kommentarer